Childish, Serious, Forbidden Love

Da hele Valentina Noch's familie blev slagtet af en vampyr i 1923 tog vampyren Vladimir Kazanova hende til sig. Han fik hende langsomt charmeret den unge Valentina til at være hans mage, og han forvandlede hende til vampyr. Men hvad Valentina ikke ved er at Vladimir er den selv samme vampyr som myrdede hele hendes familie for at få fingrende i hende.
To år senere går hun rundt i skoven og nyder livet som vampyr, da hun møder vampyr jægeren Dimitri Dobryĭ.

26Likes
7Kommentarer
1699Visninger
AA

3. Den første morgen

Da jeg vågnede, og blinkede et par gange med øjnene for at vågne rigtigt. Jeg sad inde i et skab, hvad lavede jeg her? Så kom alle minderne fra aftnen før tilbage, og tårene trillede ned af kinderne på mig. Lydende og billedet af mine forældre, der bliver dræbt spillede igen, og igen for mit indre blik.

Hvad skulle jeg gøre? Jeg havde ingen steder at tage hen? Men noget måtte jeg gøre, jeg kunne ikke side i det er lille, mørke, skab foraltid. Jeg skubbede langsomt døren op, men jeg hørte en lyd, og trak den hurtigt i igen. Jeg kunne høre nogen gå rundt derude. Jeg tøvede, hvad nu hvis det var en der ville hjælpe mig? Men hvad hvis det var min families morder? Jeg sad lang tid og grublede - diskuterede - med mig selv. Mens kunne jeg høre nogle gå frem og tilbage derude. Det endte med jeg langsomt skubbede døren op igen, den knagede lidt og jeg kunne høre at den fremmede med det samme stoppede med at gå. Ved synet af min døde familie, gav jeg et lille piv fra mig, og lod tårene trille. Men jeg måtte ud.

Jeg skubbede døren hvidt åben, så jeg kunne se den fremmede. Han havde langt sort hår, mørke, næsten sorte, kolde øjne. Hans blik gled med nysgerrighed og interesse op og ned af mig. Jeg glattede lidt på min kjole, mens mine øjne var klistret til mig døde familie. Efter et lille minut, hvor den fremmede langsomt havde nærmet sig. Undslap et lille hulk mine læber, og jeg faldt sammen på gulvet.

Jeg hulkede, og græd til der ikke var flere tåre, mens den fremmede strøg mig blidt over ryggen, og hviskede beroligende ting i mit øre. Langsomt tog han mig op i sine arme. Han bar mig udenfor, vores hus. Eller mit hus. "Hv-hvad er dit navn? Hvem er du?" Stammede jeg. Han smilede et varmt smil til mig. Men det varme nåede ikke op til hans øjne. De var lige så kolde som før. "Mit navn er Vladimir Kazanova, og jeg er din nye hersker." 

"H-Hersker?"

 

Dette kapitel er skrevet af Black Raven

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...