Hunger

Mit hoved gør ondt og landskabet svimler for mine øjne
Mave rumlen=sult
Halsen tør=tørst

0Likes
3Kommentarer
591Visninger

1. Sulten

Min mave rumler endnu en gang, da jeg tjekker en af de snarer jeg har sat op. Heller ikke bid på denne her.

Da jeg har været alle snarere igennem begynder kvalmen, at røre på sig. Med tunge skridt vandre jeg rundt i skoven, der synes, at blive mere og mere trist.
Trækronerne virker livløse og stille, og det samme gør barken, som næsten er blevet sort. Himlen er grå og fuld af endnu mørkere skyer, der svæver uroligt omkring. Jeg synker en klump spyt, men ligger mærke til, at der ikke er noget. Jeg er helt tør i halsen.
Mit hoved gør ondt, og landskabet svimler for mine øjne. Jord og rødder flyder sammen og danner en brun masse. Jeg vakler hen til en stor eg, for at hvile mig, men i stedet for, at sætte mig, svigter mine ben, og jeg falder. Med hænderne som støtte bruger jeg håndfladerne til, at skubbe mig op ad egen. Der sidder jeg og stønner, mens regnen så småt begynder at sole ned.
Træets våde blade og grene beskytter mig sådan nogenlunde mod regnen. Men nogle enkelte dråber finder alligevel vej ned i mit hår.
Jeg har ikke mistet bevidstheden helt endnu, så jeg lytter efter knækkede kviste eller andre tegn på liv. Men hvilke dyr ville vove sig ud i regnen.? Svaret er åbenlyst, ingen!
Det er håbløst, men jeg kan ikke bare blive siddende her i kulden. Med størrer besvær end jeg havde regnet med, kommer jeg på benene, og ud i regnen.
Jeg bliver så hurtigt gennemblødt, at jeg forskrækket tager et skridt baglæns. Det hjælper lidt på min hovedpine, og jeg kan sådan cirka se ordenligt igen. Maven rumler og bliver ved i 12 sekunder. Hvis jeg ikke snart får noget, at spise, dør jeg...
Med forsigtige skridt-for jeg er stadig svimmel- går jeg med øjnene rettet stift mod skovbunden. Jeg støder på blade, kviste og fyrnåle, men intet spiseligt.

Mørket falder på, og der vil snart ikke være lys nok til, at se, og så vil det være for sent. Jeg er lige ved at give op, da jeg ser en busk med bær. Det ligner brombær, men de er en smule anderledes. Er de mon giftige? Jeg tager nogle stykker og nuldre dem mellem fingrene. De er ikke røde indeni, men violette. Jeg putter 'en i munden og den eksploderer på tungen. "Mmm.." siger jeg og tager en til, og derefter en mere. Og så kan jeg slet ikke styrer mig. Jeg propper en hel håndfuld i munden, og føler eksplosionen. Med 3 håndfulden i hver lomme begiver jeg mig ned til et lille vandhuls-snare vandpyt- og fylder den tomme vanddunk. Aldrig har jeg været så glad for regnvand som nu.
Min ellers rumlende er fyldt til randen med bær. Vandet flyder ned gennem halsen og der lyder et "ahh.." For hver mundfuld.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...