Old friends, new friends, the same friendship - 1D

Rebecca smith, og Louis tomlinson har været venner siden de var helt små, indtil at Louis stiller op i x-factor. Rebecca bliver indelukket imens Louis bliver berømt. Hun savner ham som en gal, men alligevel er hun pisse sur på ham, og har egentlig ikke lyst til at se noget til ham men hvad sker der når hun en sommer i spanien støder ind i ham, og hvad når Louis fortæller noget Rebecca aldrig har regnet med?

17Likes
8Kommentarer
1628Visninger
AA

2. Mødet i spanien

Jeg sad i vinduet ud mod byen, og kiggede på alle de mennesker der gik rundt der nede, og var glade sammen med deres venner. Den eneste ven jeg havde haft havde forladt mig, og lod mig alene tilbage. Jeg sukkede lavt, og bed mig i læben, ikke fordi jeg var nervøs, men jeg havde det med at gøre det når jeg blev trist. Jeg hadede ham, men savnede ham på samme tid. Jeg ville ønske jeg ikke havde skiftet skole til at starte med. Så havde jeg ikke mødt ham, og så ville jeg ikke være blevet ladt alene af ham. Mine tanker blev afbrudt af at noget musik blev tændt. Jeg sukkede irriteret"SKRU NED"Råbte jeg da det ikke var hvilket som helst band. Det var hans, og selvfølgelig skulle min lillesøster Bella være fan. Jeg ventede utålmodigt da musikken bare fandt min vrede frem. Jeg rejste mig fra vinduet, og gik så mod min lillesøsters værelse. Inden jeg åbnede kunne jeg hører Louis stemme fanden tage ham tænkte jeg trist, og vredt inden jeg åbnede døren, og trak stikket ud"Bella!"Sagde jeg irriteret. Hun så mopset ud da jeg trak stikket ud"Hvad nu? Det er ikke min skyld er du blev efterladt! Jeg er sikker på at alle andre end dig ville være lykkelig over bare at have mødt dem!"Sagde hun irriteret"Bare hold det bras slukket!"Sagde jeg hurtigt inden jeg gik ind på mit værelse. En enkelt saltet tåre trillede ned af min kind, og jeg fjernede den stædigt. Jeg sukkede kort inden jeg fandt min sorte enkelte bikini frem, og tog den på. Jeg fandt et håndklæde , solcream, og min pung. Jeg lagde det i min strandtaske, og tog derefter min strandkjole på inden jeg luntede neden under for at hente mine klipklappere, og mine dejlige solbriller. Jeg tog solbrillerne på, og gik ud af døren efter at have sagt jeg gik til stranden. Heldigvis var der ikke langt, et enkelt lyskryds, og så var jeg der.

 

Jeg lagde mig til rette på mit tæppe, og begyndte at nyde varmen mod min krop. Der var kun nogle drenge lidt længe henne at stranden ellers var der helt tomt. Jeg smilte for mig selv, og kiggede op mod himlen lige idet en svag stemme råbte noget jeg ikke forstod, og en bold ramte mig i hovedet. Jeg tog fat i min næse, og ømmede mig. Hvor fanden kom den bold fra, og jeg fik hurtigt mit svar. De idioter der var samme sted som mig selvfølgelig. Jeg bandede inde i mig selv, og så på dem, og idet jeg gjorde det stivnede jeg helt. Fuck! Jeg gad ikke tale med ham overhoved! Jeg Havde brugt så lang tid på at prøve at glemme ham! og nu er han lige foran mig igen. Sammen med resten af hans band. Jeg skulle væk. Og det skulle være med det samme. Jeg rejste mig hurtigt, og samlede min ting sammen men de var henne ved mig hurtigere end jeg troede. Var jeg virkelig så langsomt. Jeg blev hevet op, og stå, og kigge ind i de blå øjne jeg ikke gad se"Er du okay?"Spurgte han som om han ikke kendte mig. Han havde glemt mig... Fuldstændigt. Jeg fattede det ikke. Det var 2 år siden, og han havde allerede glemt mig. Jeg kunne mærke tårene sidde i min øjenkrog. Jeg trak mig væk, og tog mine ting, og begyndte at gå. Jeg kiggede alle steder hen men til mit uheld faldt jeg over en lidt stor sten, og jeg tabte mine solbriller. Jeg sukkede irriteret, og skulle til at rejse mig, og det gik meget hurtig, Hurtigere end jeg troede. Men stadig! til mit uheld var det Louis da hjalp mig op, og så mig i øjnene"Er du sik..."Han standsede midt i sætningen, og stirrede ind i mine øjne"Becca?"hviskede han lavt inden han trak mig ind i et kram jeg ikke var med i. Han kunne genkende mine øjne! Fedt! Mine øjne er normale! Not! Dog havde jeg ændret mig meget i de to år. Mit hår var vokset meget, og var blevet meget mere rødbrunt end før, og jeg havde tabt mig utrolig meget. Jeg ville ikke havde noget at gøre med ham jo? så hvorfor følte jeg en glæde?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...