Ny skole, ny udfordring

Kort sagt handler det om to drenge ved navn Tamaki og Kenta som forelsker sig i hinanden, så ja det er Yaoi/Shounen Ai så vær' forberedt! xD

Man ser for både Tamaki- og Kenta's synsvinkel. Tamaki's har normal skrift og Kenta's har skråskrift.

-Dette er den første historie som jeg nogensinde har delt, hele mit liv, så please bær over hvis der er nogle fejl, jeg vil rette dem på et tidspunk ;3

2Likes
5Kommentarer
583Visninger
AA

8. Stille.

Kenta fik af vide han skulle hvile hjemme i en uge mindst.. Så han kommer ikke i skole. Så nu sidder jeg så helt alene i klassen, ingen at snakke med. Jeg har slet ikke lagt mærke til jeg ikke har nogen venner medmindre Kenta er der sammen med hans kamerater.. Jeg burde måske forsøge at få nogen, men.. Jeg føler ikke jeg er i humør til det, jeg føler mig virkelig nede. Og jeg ved godt hvorfor, fordi det er min skyld Kenta kom sådan til skade, som han gjorde. Er der ikke noget jeg kan gøre for at gøre det godt igen? Men jeg ved intet om kærlighed, hvor nederen. Måske kan jeg spørge hans venner? Ej de ville kigge underligt op mig. "Tamaki??" Lyder der pludselig fra en piges stemme. Jeg ser til venstre og tre piger står og kigger bekymret på mig, "Du er venner med Kenta ikke? Hvorfor er han ikke i skole?" Idet spørgsmål mærker jeg hvordan skyldfølelsen bare moser sig frem. "...Han blev kørt ned" Mumler jeg og ser diskret væk. Pigerne panikker helt, "Kørt ned?! er han okay?!" Jeg ser med store øjne på hende der taler da hun har en hånd på min skulder. Jeg kan ikke andet end at nikke. Så spørger den anden hvornår han kommer igen. "O-om en uge.. Cirka." Får jeg sagt.

De smiler så og går. Men det føles som om at mit hjerte stopper, idet jeg hører hvad den mørkhårede piger siger til de andre to. Fortælle ham hvad hun føler? Det.. Det må hun ikke.. vent, hvad er det for en underlig følelse jeg får inden i? Det ikke had.. Hvad er dét?

Jeg kan ikke finde ord på følelsen, så jeg vælger frustreret at gemme den væk. Pludselig rumler min mave, nok ikke så underligt, jeg har ikke spist siden ulykken igår. Jeg har bare ikke haft lyst til at spise noget som helst. Jeg føler så meget det er min skyld at Kenta kom til skade, og det er det jo også. Måske burde jeg besøge ham, det er det mindste jeg kan gøre.

 

Efter en meget langtrukken skoledag har jeg endelig fri, og så det tid til at tage hen og besøge ham. Mit hjerte springer et slag over, hvorfor bliver jeg nervøs nu? Jeg ved ikke engang om han er flyttet eller hvad han er, men det der kun en måde at finde ud af, jo. Jeg begiver mig hen til Kenta's families hus og banker stille på da jeg ankommer til døren. En ung kvinde åbner døren og smiler, "Hvad kan jeg hjælpe med?" Jeg synker en klump og smiler genert til hende. "Er Kenta her?" Hun ser først lidt sjovt på mig men smiler så stort, "Du må være Tamaki! Heeey, jeg er Kenta mor" Mor? Jamen hun ser jo så ung ud! "Kenta er næsten lige flyttet hjemmefra, vil du have hans adresse?" Forsætter Kenta's mor. Jeg siger selvfølgelig ja, og takker da jeg får den. Hun krammer mig farvel for så at lukke døren igen. Flyttet hjemmefra.. Det burde jeg vel nok også snart gøre..

Jeg ser på papiret, jeg genkender adressen heldigvis. Der er heller ikke så langt. Efter fem minutters gåtur er jeg der så.  Står nu foran døren til hans lejlighed, mit hjertebanker hurtigere end normalt, ubehageligt.. Jeg tager en dyb indånding for så at banke på. Kort efter åbner Kenta døren og ser forbavset på mig, "Tamaki? Hvad laver du her?" Jeg mærker mine kinder bliver varmere og jeg ser diskret væk. "... Jeg ville bare tjekke om du er okay.."

__________________________________________________________________________________________________

Kapitlet er ikke slut, ¨stopper lii lidt, klokken er halv seks om natten og føler lidt jeg er en zombie xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...