Ny skole, ny udfordring

Kort sagt handler det om to drenge ved navn Tamaki og Kenta som forelsker sig i hinanden, så ja det er Yaoi/Shounen Ai så vær' forberedt! xD

Man ser for både Tamaki- og Kenta's synsvinkel. Tamaki's har normal skrift og Kenta's har skråskrift.

-Dette er den første historie som jeg nogensinde har delt, hele mit liv, så please bær over hvis der er nogle fejl, jeg vil rette dem på et tidspunk ;3

2Likes
5Kommentarer
589Visninger
AA

2. En ny ven?

Da det ringer ind er jeg omringet af nysgerrige piger, der spørg hvad jeg kan lide og hvor i verdenen jeg har været. De bliver ret så overrasket da jeg nævner jeg har været næsten overalt, men med det arbejde min far har, er det squ ret normalt. Lidt efter forsvinder de lidt efter lidt, heldigvis, jeg hader al den opmærksomhed.

Pludselig rumler min mave højt, pinligt! Jeg rejser hurtigt mig op, roder i min taske, finder mine penge og går i et lidt hurtigt tempo ud af døren og mod cafeteriet. Men hvor er cafeteriet lige? Årh, det skal nok blive sjovt og bruge hele frikvarteret på at finde det. Pludselig rammer jeg noget, hårdt men alligevel blødt. Da jeg ser op er det igen ham den høje fyr som ser ned på mig. Jeg går ham nok cirka til skuldrene. Mon han nu vil snerre af mig?

”Pas nu på ikke også. Og hvad laver du her?” Det er hvad han spørger, hvad kommer det ham ved hvad jeg vil? Jeg giver ham også bare et lidt skulende blik. Så begynder at smågrine af mig, og det forvirre mig vildt, så sjov kan jeg vel heller ikke se ud. ”Leder du efter cafeteriet?” Kommer det så fra ham. Jeg ser med store øjne op på ham, hvordan i alverden kunne han vide det? Jeg nikker så bare uden at sige et ord. Han smiler med et af de venligste smil jeg har set og giver mig et lille puf. ”Lad mig vise dig hvor det er så, du skal den anden vej” Jeg når ikke engang at reagere før jeg skubbes rundt og så videre hen ad gangen. Halvdelen af vejen er vi bare tavse men så siger han noget; ”Dit navn er Tamaki ikke sandt?” Jeg troede faktisk ikke at de ville huske det så hurtigt men det gjorde han så. Jeg nikker bare med et lille smil. ”Mit navn er Kenta, velkommen til skolen” Siger han så med et skævt smil og guuud hvor han har et flot og frækt smil. Jeg smiler igen og takker ham. ”Vi skal nok blive gode venner min lille ven” Siger han med et grin og lægger hans ene arm over min skulder. Lille?! Så lille er jeg da heller ikke, det er da ham der er høj. Jeg giver ham bare et lidt utilfreds udtryk, mens han bare griner af mig.

 

Vi når så hen til cafeteriet og køber noget at spise. Sætter mig ved et bord alene, men dog ikke så lang tid, for Kenta har fulgt efter mig som en lille hund og sidder nu ved siden af mig. Igen kommer han med hans fantastiske smil, men det vare kun kort fordi så er der nogen der kalder på ham; ”Ey, Kenta! Hvad laver du derovre? Kom da over til os!” lyder det fra en og andre hepper med. ”Jaa over til os de seje!” derefter er der grin og han griner med. Derefter rejser han sig så bare. Så efterlader han mig? Nå det jo selvfølgelig også hans eget valg, men hvorfor er han ikke gået endnu? ”Kommer du ikke med?” Kommer det fra hans mund. Jeg kan ikke lade vær med at først se med store øjne på ham og så smile. Der rejser jeg mig så op og går med hen og sætter mig ved siden af en af mine andre klassekammerater, mens Kenta sidder imellem en masse. De sidder og snakker og more sig mens jeg bare sidder og ser stille til. Pludselig rykker en på sig og skubber mig ned fra fællesbænken vi alle sidder på. Derefter er jeg så bare ignoreret, fedt, så sidder jeg bare her.

”Hvad har i dog gang i? Bare fordi han er ny skal han ikke behandles som en nar.” Lyder det med et irriteret stemme, var det Kenta eller hørte jeg bare forkert? Jeg ryger hurtigt fra mine tanker da en hiver op i min arm og får mig op og stå. Jeg ser chokeret på personen, Kenta? ”Ej come on Kenta, han er ny, du ved vi ikke er søde mod de nye” lyder det fra en eller anden ret så muskuløs fyr. ”Fuck det” Svare Kenta bare tilbage, og så hiver han mig af sted, ud af cafeteriet. ”D-det behøvede du altså ikke, det ender bare med du bliver uvenner med dem..” Siger jeg stille. ”Tror du ikke jeg gør det, fordi jeg har lyst?” Hans stemme lyder kold, har jeg gjort et eller andet galt? ”Du skal jo forsvare dig dit fjols, ellers forsætter de” Derefter er jeg bare tavs, hvordan skal jeg kunne forsvare mig mod så mange? Der lyder et suk fra Kenta og jeg ser med det samme på ham. Men han siger intet, han kigger bare frem.

”Gå tilbage til klassen, eller lignende, vi har alligevel snart fri, jeg kommer senere.” Hvad? Mener han så at jeg skal vente på ham? Ej hvor pinligt. Nå men jeg kunne ikke gøre andet end at gøre hvad han sagde, nu når han jo har hjulpet mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...