Ny skole, ny udfordring

Kort sagt handler det om to drenge ved navn Tamaki og Kenta som forelsker sig i hinanden, så ja det er Yaoi/Shounen Ai så vær' forberedt! xD

Man ser for både Tamaki- og Kenta's synsvinkel. Tamaki's har normal skrift og Kenta's har skråskrift.

-Dette er den første historie som jeg nogensinde har delt, hele mit liv, så please bær over hvis der er nogle fejl, jeg vil rette dem på et tidspunk ;3

2Likes
5Kommentarer
605Visninger
AA

7. Confession or not.

Da jeg åbner mine øjne ser jeg et hvidt loft, det var squ da ikke der jeg var sidst. Pludselig kommer den dunkende smerte så, og det får mig til at huske hvad der skete. Tamaki den idiot, han holder overhovedet ikke øje med sine omgivelser.

Da jeg drejer hovedet bliver jeg mødt af et syn af den sovende Tamaki, han ligger halvt på den seng jeg ligger i, har han lagt og ventet på jeg vågnede? Virkelig? Jeg ser længe på ham før jeg så får løftet en arm og lagt en hånd på han hoved. "....." Så sød han er når han sover, jeg er glad for at jeg kan få lov til at se det.. Idet jeg lader hånden glide gennem hans hår vågner han, han ser træt på mig, dog kun kort. Jeg kan ikke lade vær med at smile bare lidt over det overrasket udtryk han kommer med, vent.. Er, er det tårer? Ikke sig han græder! "K-Kenta.." Siger han med græd i stemmen, jeg kan ikke andet end at give ham et lille skævt smil. Han krammer mig så idet jeg sætter mig op, jeg bliver så overrasket over det at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre som det første. Lader så armen gå om ham, den anden er brækket. Selvom det gør ondt han holder om mig, finder jeg det stadig rart. Selvfølgelig finder jeg det rart, han er squ da den jeg elsker. 

"jeg var så bange for at du ikke overlevede.. jeg var så bange for at miste dig.." Snøfter han. Jeg kan ikke lade være med at smile. Jeg trækker ham en smule væk fra mig, så jeg kan se hans ansigt. Han er også nuttet når han græder! Alt er fucking nuttet over den tosse! "Ikke græd, okay? Jeg er okay, så du behøver ikke at være ked af det" Jeg siger det mens jeg lader min hånd hvile på hans kind og tørrer tårerne væk. Han snøfter stadig en smule selvom jeg sagde han ikke skulle græde. Tager chancen og ser om det hjælper at kysse ham, og idet jeg lægger mine læber mod hans, stopper snøftene helt. Det hjalp vidst. Jeg smiler og ser ham i øjnene. "Jeg elsker dig, Tamaki" Orh det blik han giver mig, det overraskede blik med de røde kinder.

Han ser så væk med brændende røde kinder, "Jeg.. jeg elsker også dig.." Mumler han meget lavt. Mit hjerte springer et par slag over. Sagde han lige hvad jeg tror han sagde? Hørte jeg forkert? "Sig det igen, Tamaki" Holder blikket på ham, han ryster hurtigt på hovedet. Og der ved jeg så at jeg hørte rigtigt. Jeg har stadig hånden på hans kind, så lader den glide ned på hans hage og drejer selv hans hoved så vi ser på hinanden. Jeg kan ikke lade vær med at kysse ham igen, hele min krop brænder op af glæde over hans ord, jeg er så fucking glad lige nu, så glad for jeg kom til skade for ham, for ellers havde dette ikke sket.

"Hvor.. Hvor skadet er du?" Mumler han, fortæller lægerne eller sygplejeskeene ikke det? Nå.. "Det kun en brækket arm og nogle bøjede ribben, ikke andet.. Jo en mild hjernerystelse også" Siger jeg med et lille grin. Dog ser han bare på mig med bekymrede øjne. "Det intet, rolig nu!" Siger jeg med et smil og ugler hans hår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...