Ny skole, ny udfordring

Kort sagt handler det om to drenge ved navn Tamaki og Kenta som forelsker sig i hinanden, så ja det er Yaoi/Shounen Ai så vær' forberedt! xD

Man ser for både Tamaki- og Kenta's synsvinkel. Tamaki's har normal skrift og Kenta's har skråskrift.

-Dette er den første historie som jeg nogensinde har delt, hele mit liv, så please bær over hvis der er nogle fejl, jeg vil rette dem på et tidspunk ;3

2Likes
5Kommentarer
606Visninger
AA

3. Busted!

Da jeg når ind i klassen er den allerede tom, folk er gået. Der ser jeg chancen for at skrive i mit hæfte, skrive om min dag i dag.

 

”D. 2012-02-21. Min første skoledag gik godt, jeg har allerede skaffet mig en god ven ved navn Kenta. Han hjalp mig endda i cafeteriet, nogen var lidt efter mig og han sagde så noget til dem. Ingen har ikke fundet ud af at jeg er til drenge, i hvert fald ikke endnu. Men det..”

Jeg når ikke at skrive mere, Kenta er sneget ind på mig og har nu taget mit hæfte. ”Hey!” Jeg farer op og forsøger at få fat i den men han er jo højere, så han har fordelen ved at holde den oppe. Kort efter sænker han den igen. ”Er du til drenge?” Kommer det ud fra hans læber mens han ser chokeret på mig. Åh nej! Jeg kan mærke mine kinder begynder at brænde, hvad gør jeg nu?! Mit liv er ovre! Uden at tænke over det har jeg vendt mig om og løber nu ud af døren og ned af gangen. Første skoledag og nu også sidste, helt sikkert! Han siger det til alle og jeg bliver mobbet igen, fantastisk.

Der er ingen på gangen, alle er nok taget hjem nu, heldigvis. Jeg kan mærke tårerne presse på, jeg kan ikke klare og blive mobbet på den måde igen! Pludselig hører jeg hurtige trin bag mig, ikke sig at han løber efter mig? Vil han nu banke mig?! Jeg sætter farten op i rædsel men jeg kan høre han indhenter mig. Pludselig har han fat i mit håndled og hiver mig tilbage så jeg ikke kan gøre andet end at stoppe. Han presser mig op af væggen, jeg kæmper for at komme fri men han er meget stærkere end jeg. Nu det ovre, han er så stærk at jeg ender på hospitalet! Jeg aner han løfter hånden og det giver et sæt i mig mens jeg klemmer øjnene i. Jeg mærker et lille dunk i hovedet, hvad var det? Langsomt åbner jeg mine øjne og ser på ham, han har bare klasket mit hæfte i min pande. Vil han ikke gøre andet? Så kan jeg høre ham smågrine og jeg ser straks på ham igen efter at have set tavst væk. ”Hvorfor fanden stak du af Tamaki? Det der squ ingen grund til” Arrrh, nu har han det smil på læben igen. Men vent, han væmmes ikke over mig? Hvorfor?

Stille rækker jeg ud efter mit hæfte men han trækker sin hånd til sig og sænker hovedet ned til mig med et drilsk og halvfrækt smil. Hvad har han gang i?! Igen igen brænder mine kinder mens jeg trækker mit hoved tilbage indtil det rammer væggen. Jeg er fuldstændig lammet, jeg kan ikke engang skubbe ham væk!

”Du må hellere passe på fra nu af Tamaki” Siger han lavt. Ej, hvad mener han lige med det?! Han mener vel ikke?! Han rækker så tunge af mig og slipper mig. Jeg kan stadig ikke gøre andet end at se chokeret på ham. Han ugler så mit hår mens han siger; ”Ikke så chokeret da, du er vel van til sådan noget” What?! Ej, nej nej! Jeg når ikke at få et ord klemt ud af min mund før han er på vej væk.

 

Jeg kan ikke mærke mine ben længere og langsomt glider jeg ned og sidde. Jeg sidder der nok i ti minutter før jeg kan tage mig sammen til at rejse mig.

Alt er stille på vej hjem, mine tanker er blanke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...