Smilet Der Kan Dræbe

Den handler om 15 årige Arina, som lige siden sin fødselsdag har kunnet styre mennesker med et enkelt lille smil. Hun bliver bange for sig selv, og lukker sig nærmest inde i sig selv. For hvad hvis hun mister kontrollen, og for folk til at begå selvmord? Sådan har hun det i hvert fald indtil hun får et brev fra en kostskole, som måske ved mere om hende end hun selv gør.

15Likes
10Kommentarer
1407Visninger

2. ..

Jeg vender igen opmærksomheden mod den store skræmmende bygning formand mig.
"Bange for at gå ind?" spørg en venlig stemme bag mig.

Jeg vender mig rundt med lynets hast og personen bag mig får et ordentligt slag i ansigtet. Okay, jeg indrømmer, at jeg måske er en lille smule paranoid og at jeg er, af en eller anden underlig grund, helt sindssyg god til at forsvarer mig. Endnu en ting jeg ikke ville have andre skulle vide, ligesom min evne til at skyde med bue og pil, sværdkamp og andre nyttige ting. Jeg vender igen opmærksomheden med drengen, der stod forand mig. Han er faktisk nogenlunde pæn. Høj nok, omkring 180, blondt hår og almindelige blå øjne. Han er kraftigt bygget og er nok omkring de 16 år.
 

"Undskyld, det var virkelig ikke med vilje!" siger jeg.
 

"Det er okay, jeg skulle nok ikke have forskrækket dig" siger han venligt, og giver mig et forsigtigt smil. Måske er han ikke så slem, måske er han værd at give en chance.
 

"Jeg hedder forresten Arina," siger jeg i et ligeså venligt tonefald,
 

"Jeg hedder Alexder, den bedste bueskytte i hele landet," siger han nu en lille smule stolt. Jeg kan ikke lade vær med at krumme læben en smule. Jeg ved jo godt, at jeg er meget bedre til at skyde med bue og pil end ham. Han misforstod tydeligvis mit halve smil, som en hån.
 

"Hvis du ikke tror på mig, kan du bare se det til kamp timen" siger han. Åh Åh kamptimer, det måtte jeg tænke på senere.
 

"Nårh men, hej hej, jeg skal ind nu. Vi ses måske" siger jeg undvigende og løb ind. Jeg kan høre han prøve at sige noget til mig, men jeg er for længst henne ved døren. Jeg åbner den og der stod.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...