Smilet Der Kan Dræbe

Den handler om 15 årige Arina, som lige siden sin fødselsdag har kunnet styre mennesker med et enkelt lille smil. Hun bliver bange for sig selv, og lukker sig nærmest inde i sig selv. For hvad hvis hun mister kontrollen, og for folk til at begå selvmord? Sådan har hun det i hvert fald indtil hun får et brev fra en kostskole, som måske ved mere om hende end hun selv gør.

15Likes
10Kommentarer
1383Visninger

1. ..

Jeg står forand kostskolen, den er stor sort og fuld ad uhyggelige udskæringer mest krumme lurer og den slags. Træerne er rådne, altså de få der er. Græsset er afsvedet og det hele ligner nok mest noget fra en gyserfilm. Jeg sukker dybt, det her kan kun være starten på noget dårligt. Jeg sukker endnu en gang. Gode gamle Arina, skal altid finde det værste ved alting. Jeg bevæger mig uendeligt langsomt, jeg ved udemærket godt at jeg på ingen måde kan flygte. Det her sted gør mig bare bange, på en måde som jeg ved burde være umulig. Det er en slags syvende sans, som fortæller mig hvis der er noget galt. Jeg mindedes kort den dag for længe siden, hvor jeg fik Heather til at hoppe ud fra første sal. Hun havde endnu en gang slået mig og ydmyget mig. Jeg fik bare nok.

Jeg smilede til hende sådan rent tilfældigt, dengang vidste jeg dog ikke at mit smil var farligt, og hun måtte gøre hvad jeg tænkte. Tilfældighvis var det jeg tænkte at hun skulle gå op på første sal, åbne et af vinduerne og hoppe ud. Selvom jeg fik hævn, og der ikke skete hende noget alvorligt, havde jeg alligevel skyldfølelse. Jeg ved også, at hvis jeg havde været bare lidt mere ondsindet, kunne jeg have dræbt hende. Siden den dag har jeg været en anden person. Jeg blev mere indelukket, jeg stødte mine venner fra mig, blev mere og mere hemmeligheds fuld og tilsidst var det næsten som om jeg ikke eksisterede, i hvert fald for pigerne, for drengene lagde helt sikkert mærke til mig.

Jeg er godt nok ikke særlig høj med mine 165 cm, men jeg er smuk, eller det sagde mine gamle veninder i hvert fald. Med mit lange blanke sorte hår og dybe mystiske blå øjne, og ja verdens smukkeste og mest fortryllende smil. Men det har de selvfølgelig aldrig set. Jeg smiler lidt for mig selv. Det er det eneste tidspunkt jeg kan...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...