Love me truly - One direction. (Færdig)

"Jeg elsker dig." Hviskede jeg mod hans nøgne overkrop.
"Bliv ved med det, fordi jeg elsker dig mere.." Mumlede han i mit mørke hår..

Alex er 16 år gammel og bor i pleje. Familien tager afsted på den årlige skitur til Østrig, hvor Alex tjener lidt ekstra penge, ved at give lektioner. Hun har stået på snowboard siden hun kunne gå, hun er vild og elsker fart. Men skituren, sneen og snowboardet vækker ikke kun gode minder. Da moderen stadig var gravid med Alex, blev faderen overrasket af en lavine. Han døde. Moderen gav hendes nyfødte væk, hun kunne ikke klare at miste hendes kæreste.
Men den her skitur bliver anderledes. Alex skal tilfældigvis give lektioner til fem drenge. Liam, Naill, Harry, Zayn og Louis, drengene fra det britisk-irriske boyband 'One Direction'
Alex begynder at få følelser for en af drengene, men føler han det samme for hende eller leger han bare med hendes følelser?

45Likes
66Kommentarer
6407Visninger
AA

8. Kapitel 7.

"Niall!" Råbte jeg op sprang op i hans seng, hvor jeg begyndte at hoppe. Vi havde fået gang i en lille krig, Niall og jeg.

"Gå ud!" Gryntede han morgensurt.

"ALDRIG!!" Grinede jeg og hev i hans dyne. Utilfreds mumlede han noget uforståeligt. "Du skal op. NU!" Jeg hev til i hans dyne og jeg lykkedes mig mirakuløst at få hevet dynen af ham.

"Alex!" Gryntede han irriteret og jeg løb ind i stuen med hans dyne, hvor jeg gemte mig bag Harry. "Kom tilbage!"

"Kom og hent din dyne!" Svarede jeg Niall og hviskede op til Harry. "Vi får ham ud og ruller ham i sneen!"

"Vi gemmer hans dyne!" Sagde Harry begejstret og tog Niall's dyne, han løb afsted med den. Niall kom ind i stuen og gav mig elevator blikket og piftede.

"Hvor har du gemt min dyne?" Spurgte han en smule mere vågen.

"Aner det ikke!" Grinede jeg underholdt. "Harry tog den."

***

Dagene begyndte at gå og jeg forsøgte at undgå drengene, men det var ikke altid at det kunne lykkedes mig.

"Jeg sider sammen med Louis!" Fastslog jeg, imens Niall sendte to-mands-stoleliften dræbbende blikke. "Den bider ikke." forsikrede jeg Niall og slog ham på skulderen. Sandheden var, jeg prøvede at undgå Liam. Han sendte mig bare et blik, som fortalt mig at den ville komme tilbage. Vi stod i kø, hvor Niall og jeg brugte tiden på at sloges. Gad vide hvornår, de andre drenge ville blive trætte af os?

Louis og jeg endte med at side forest og en akavet tavshed sænkede sig over os, da blev jeg klar over at Niall havde været en bedre side-kammerat. Der ville aldrig opstå den her akavede tavshed.. "Alex?" Spurgte Louis.

"Lou?" Svarede jeg og forsøgte at efterligne hans stemme.

Han grinede dæmpet, men han var seriøs. "Hvem er det du prøver at undgå?" Spurgte han og kiggede indgående på mig, måske forsøgte han at se mig i øjnene, som heldigvis var godt gemt væk under mine googles.

"Jeg undgår da ikke nogen?" Forsøgte jeg mig uskyldigt. "Hvem skulle jeg da undgå og hvorfor?"

Louis svarede seriøst og et øjeblik troede jeg at han havde overtaget Liam's faderlige rolle. "Du undgår en af os.. Og du må fortælle mig hvorfor." Han fjernede mine googles og kiggede mig i øjnene, jeg følte mig blottet.

"Selvfølgelig undgår jeg ikke nogle af jer. Jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle gøre det, I er bare fem drenge." Smilede jeg uskyldigt og skubbede tanken om at fortælle Louis alt væk, langt væk. Han nikkede bare, men jeg kunne se på ham at han ikke troede på mig, men lod emnet ligge.

 

Et kort kapitel fra mig. I må gerne kommentere, hvis I syntes at noget skal være anderledes eller måske at I har en idé til, hvordan det hele skal ende...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...