Love me truly - One direction. (Færdig)

"Jeg elsker dig." Hviskede jeg mod hans nøgne overkrop.
"Bliv ved med det, fordi jeg elsker dig mere.." Mumlede han i mit mørke hår..

Alex er 16 år gammel og bor i pleje. Familien tager afsted på den årlige skitur til Østrig, hvor Alex tjener lidt ekstra penge, ved at give lektioner. Hun har stået på snowboard siden hun kunne gå, hun er vild og elsker fart. Men skituren, sneen og snowboardet vækker ikke kun gode minder. Da moderen stadig var gravid med Alex, blev faderen overrasket af en lavine. Han døde. Moderen gav hendes nyfødte væk, hun kunne ikke klare at miste hendes kæreste.
Men den her skitur bliver anderledes. Alex skal tilfældigvis give lektioner til fem drenge. Liam, Naill, Harry, Zayn og Louis, drengene fra det britisk-irriske boyband 'One Direction'
Alex begynder at få følelser for en af drengene, men føler han det samme for hende eller leger han bare med hendes følelser?

45Likes
66Kommentarer
6670Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Den næste dag lykkedes det mig ikke at få drengene, heller ikke den næste dag, eller den næste, og heller ikke den næste. Og det var kun fordi at jeg var så genert.

Dagen idag lykkdes det heller ikke, jeg fik en teenager. En som var fuldstændig umulig.

***

Efter at have afsluttet den længste time i hele min undervisningskariere var jeg taget hjem og for at skifte tøj og var taget ud at stå igen, da det gik op for mig at der ingen hjemme var. Jeg valgte at prøve at slå min fart-rekod igen og der blev råbt en masse skældsord af mig igen. Pludselig kom en anden snowboarder ud fra skoven og ind foran mig, jeg prøvede forgæves at stoppe, men det var ikke langt nok. Jeg nåede ikke at reagere til at kunne svinge udenom. Snowboarderen og jeg kørte sammen med et ordenligt knald. Jeg fløj længere ned af pisten og den anden snowboarder fulgte efter, det var skræmmende. Jeg havde ingen kontrol, jeg kunne bare håbe på at alle nådede at flytte sig. Det gjorde de, og jeg kiggede forvirret længere op af pisten. 50 meter længere oppe lå snowboarderen, jeg var smadret ind i. Jeg spændte mit board op og løb derop, der stod allerede 4 andre snowboardere lænet ind over den som jeg var kørt ind i. "Undskyld!" Gispede jeg forpustet, da jeg var nået derop. "Jeg så dig ikke! Har du brækket noget?" Jeg smed boardet fra mig og kunne mærke det rykke i den snor, der gik fra boardet til mit ben.

"Nej, jeg har det fint." Forsikrede snowboarderen mig om. "Jeg fik bare et chok. Desuden er du ikke særlig stor, så det kunne umuligt have gjort ondt." Sagde han og rettede på sin hjelm.

"Haha, Liam. Meget sjovt.." Jeg genkendte dem alle nu. Det var Liam jeg var ræset ind i og der stod Niall, Zayn, Louis og Harry. "Desuden er det dig som skulle kigge efter mig, fordi du kom fra skoven." Rettede jeg ham.

"Niall skubbede.." Sagde Liam og kiggede op på Niall.

Alle kiggede på Niall. "Hey! Jeg så hende ikke!" Forsvarede Niall sig uskyldigt.

Jeg lod det gå. "Nå, men undskyld, Liam, det var altså ikke med vilje.." Forsøgte jeg genert.

"Det er mig som kørte ud foran dig, så det er mig som undskylder. Punktum." Svarede Liam. Jeg rejste mig for at spænde mit board på igen, men gled, da jeg skulle lukke den sidste binding. Jeg fik overbalance og faldt baglæns ned på ryggen. Jeg takkede mit rygskjold for at tage det værste, drengene flækkede af grin og jeg spændte den sidste binding.

***

"Niall." Startede jeg surt. "Det her er din skyld!" Mukkede jeg.

"Det er ikke min skyld." Sagde han og spillede uskyldig.

"Helt sikkert. Hjælp mig nu bare op herfra." Sagde jeg surt. Det var ydmygende, Niall og jeg havde leget sneboldskamp, imens de andre var på toilettet. Og så havde Niall skubbet mig ud over en skrænt, der var ikke særlig lagt ned, men nu stod jeg i sne til brystet ude af stand til at bevæge mig.

"Alex?" Hørte jeg en af drengene råbte. Det ville være farligt at råbe på Niall.

"Vi er hernede!" Svarede jeg. Liam og Zayns hjelme kom frem. "Hej." Sagde jeg syrligt.

"Hvad laver I to hernede?" Spurgte Zayn og jeg pegede dømmende på Niall. Liam og Zayn grinede igen, men Liam rakte mig en hånd og trak mig op.

"Tak." De hjalp hinanden med at få Niall op og gryntede lidt undervejs.

"Alex?" Sagde Niall grinende, men jeg stak næsen i sky. Jeg snakkede aldrig til ham igen.

"Skal du på arbejde imorgen?" Sprugte Louis, da han kom gående over mod os. Havde han set det hele på afstand? Idiot...

"Nej?" Svarede jeg spørgende.

"Tag med hjem os hjem?" Foreslog Niall og jeg glemte at jeg ikke ville snakke til ham igen.

"Det ved jeg nu ikke.." Begyndte jeg på og prøvede at finde på en undskyldning. "Maria og Jannik giver mig aldrig lov.." Forsøgte jeg.

"Ring!" Sagde Zayn opmundrende, men jeg rystede på hovedet.

"Det er dyrt. Vi er i Østrig, små venner." Grinede jeg.

"Små?" Sagde Liam mistroisk og gik over ved siden af mig. Han var 3 kilometer højere end mig. Zayn kom også over for at måle sig. Han grinede.

"Okey, nu er det ikke sjovt længere.." Beklagede jeg mig og skubbede dem væk, men kunne ikke lade være med et fnise.

Liam stjal Louis's mobil. "Her. Ring og spørg." Jeg så dumt på den, hvis jeg rørte en iPhone fandt min hånd af..

"Hvad er der galt?" Spurgte Zayn. "Den er ikke giftig."

"Men så godt som. Det er en iPhone!" Beklagede jeg mig og tog den uden at vide hvad jeg skulle gøre med den. Drengene grinede af mig igen. Zayn tog den fra iPhonen fra mig og gik ind et eller andet sted hvor jeg fandt ud af at trykke nummeret.

"Maria?" Svarede hun mistænksomt, da hun kendte ikke nummeret.

"Det er mig." Sagde jeg irriteret. "Hvad skal vi i aften?"

"Ikke noget?" Svarede hun som et spørgsmål.

"Så tager jeg hjem til en ven, jeg ved ikke helt hvornår jeg kommer hjem.." Sagde jeg opgivende.

"Okay, skat. Hyg dig. Og forresten, hvems nummer er det her?"

"En som hedder Louis's." Svarede jeg hurtigt og gav mobilen tilbage til Louis, så han kunne lægge på. "Jeg skal ALDRIG have en iPhone!" Udbrød jeg. "Men det ser ud til at I hænger på mig..." Tilføjede jeg genert og drengene mumlede begejstret noget uforståeligt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...