Love me truly - One direction. (Færdig)

"Jeg elsker dig." Hviskede jeg mod hans nøgne overkrop.
"Bliv ved med det, fordi jeg elsker dig mere.." Mumlede han i mit mørke hår..

Alex er 16 år gammel og bor i pleje. Familien tager afsted på den årlige skitur til Østrig, hvor Alex tjener lidt ekstra penge, ved at give lektioner. Hun har stået på snowboard siden hun kunne gå, hun er vild og elsker fart. Men skituren, sneen og snowboardet vækker ikke kun gode minder. Da moderen stadig var gravid med Alex, blev faderen overrasket af en lavine. Han døde. Moderen gav hendes nyfødte væk, hun kunne ikke klare at miste hendes kæreste.
Men den her skitur bliver anderledes. Alex skal tilfældigvis give lektioner til fem drenge. Liam, Naill, Harry, Zayn og Louis, drengene fra det britisk-irriske boyband 'One Direction'
Alex begynder at få følelser for en af drengene, men føler han det samme for hende eller leger han bare med hendes følelser?

45Likes
66Kommentarer
6400Visninger
AA

4. kapitel 3.

"Så forstår I det?" Alle drengene nikkede lidt for ivrigt. "Så kom." Jeg gik ud af kabineliften og trådte ned i mine bindinger, lukkede dem. Drengene satte sig ned og spændte deres bindinger. "Husk det nu. Arbejd sammen med boardet, så er det meget nemmere og kræver ikke ligeså mange kræfter." De nikkede igen og kiggede ned af den blå pist.

"Hvorfor er det lige at vi ikke tager en grøn?" Spurgte han, som jeg mente hed Harry.

"Fordi det er meget nemmere at bruge boardet ordenligt når du har lidt fart på." Forklarede jeg ham igen.

"Kan du nogle tricks?" Spurgte ham som jeg mente hed Niall, han var hypperaktiv.

"Niall. Slap af!" Sagde en af dem.

"Fukuser." Sagde jeg. "Men ja, jeg kan vidst et par stykker." Jeg grinede. "Forbered jer på at have ondt i røven i morgen. I kommer til at vælte på den mange, mange gange i dag." Nogen af drengene grinede. "Så hvad venter I på?" Spurgte jeg og gjorde tegn til de bare skulle køre.

"Men hvordan?" Igen kunne jeg ikke placere lyden af stemmen.

"De instrukser som jeg gav jer på vej herop, selvfølgelig." Svarede jeg og smilede selvom de ikke kunne se det.

Jeg lod mig glide ned af bakken, langsomt. Jeg kunne høre drengen mumle noget, men de kom da ned af bakken efter mig.

***

"Det gik faktisk meget godt." Sagde jeg. "Jeg havde troet I var dårligere." Smilede jeg.

"Takker." Svarede de nogenlunde i kor. "Ses vi i morgen?" Fortsatte Liam.

Jeg havde fået nogenlunde styr på deres navne. "Det ved jeg ikke, Liam. Måske, det kommer an på meget."

"Kommer an på hvad?" Spurgte Niall og lagde armen rundt om mine skuldre. Han forsøgte at vælte mig i sneen, men han væltede selv. Drengene brød ud i et latteranfald.

"Vi deler alle holene ud om morgnen. Det er ikke engang sikkert at jeg kan få jer igen." Sagde jeg undskyldende.

"Men du forsøger da, ikke?" Spurgte Niall nede fra sneen. Han var stadig ikke kommet op, jeg gav ham en hånd og trak ham op.

"Selvfølgelig, gør jeg det." Svarede jeg.

"Kan du slet ikke genkende os?" Spurgte Zayn mistænksomt.

"Jo da," Svarede jeg. De havde også taget deres hjelme af i kabinen. "I er drengerne fra One direction, men I er jo bare fem helt almindelig drenge.." Forklarede jeg med et skuldretræk.

"Hvornår har du fri?" Jeg kiggede på klokken, da Liam spurgte.

"For en halv time siden."

"Vil du ikke være sammen med os?" Foreslog Niall. Den her gang lykkedes det ham at vælte mig, men han væltede med.

"Det der kommer tilbage, Niall, når du allermindst venter det.." Advarede jeg ham, da jeg satte mig op og klikkede min venstre fod af. "Jo, men jeg skal hjem og skifte overtøj, vi må ikke køre rundt i det her." De nikkede. "Så vi ses her om en halv time?" De nikkede igen og jeg rejste mig. Jeg lavede hurtigt en snebold og fik lirket den ned af ryggen på Niall. "Hævn.." Sagde jeg sukkersødt. Han kom hurtigt op og fik taget snebolden væk, men jeg var allerede på vej over mod Tliften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...