Love me truly - One direction. (Færdig)

"Jeg elsker dig." Hviskede jeg mod hans nøgne overkrop.
"Bliv ved med det, fordi jeg elsker dig mere.." Mumlede han i mit mørke hår..

Alex er 16 år gammel og bor i pleje. Familien tager afsted på den årlige skitur til Østrig, hvor Alex tjener lidt ekstra penge, ved at give lektioner. Hun har stået på snowboard siden hun kunne gå, hun er vild og elsker fart. Men skituren, sneen og snowboardet vækker ikke kun gode minder. Da moderen stadig var gravid med Alex, blev faderen overrasket af en lavine. Han døde. Moderen gav hendes nyfødte væk, hun kunne ikke klare at miste hendes kæreste.
Men den her skitur bliver anderledes. Alex skal tilfældigvis give lektioner til fem drenge. Liam, Naill, Harry, Zayn og Louis, drengene fra det britisk-irriske boyband 'One Direction'
Alex begynder at få følelser for en af drengene, men føler han det samme for hende eller leger han bare med hendes følelser?

45Likes
66Kommentarer
6642Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Jeg tømte tagboksen og gjorde mig ekstremt langsom, to par ski og mit snowboard. Men jeg blev alligevel nød til at hjælpe med at bære alle de andre ting og sager ind. Men det var et plus, bag alle de andre ting fandt jeg min sportstaske med alle mine ting i. Maden blev lagt i køleskabet og tøjet blev smidt på sengen, vi kunne pakke ud i aften. "Skal I med ud?" Spurgte jeg, da jeg vendte bunden i vejret på min sports taske. Det kunne godt være at jeg aldrig havde kendt mine forældre og måske var det, det som gjorde at jeg betragtede Maria og Jannik som mine forældre.. Selvom de begge var midt i halvtredserne..

"Jo da, selvfølgelig tager vi med." Svarede Jannik.

"Hvis du venter på os." Tilføjede Maria.

"Sølvfølgelig, gør jeg da det." Svarede jeg inde fra mit værelse og var allerede ved at smide tøjet og fik taget mit skiundertøj på, efterfulgt af min regnbuefarvede heldragt. "Lets move, dude!" Kom jeg ud fra mit værelse og lavede glidende dansemove.

"Alex.." Startede Jannik, men jeg var allerede ude i gangen for at tage mine sorte boots på og mit sorte bræt under armen.

"Kommer I?" Spurgte jeg, imens jeg tog min sorte hjelm på, med sorte googles og fik sat mit tørklæde på, så det sad som det normalt ville, men så probbede jeg kanten af tørklædet ind under kanten af mine googles. Det dækkede mit ansigt. Jeg fik gemt mit hår væk, mast det op i hjelmen. Hvis man ikke vidste at jeg var en pige, ville man tro jeg var en dreng og det var jeg godt tilfreds med.

"Ja, nu kommer vi." Sagde Jannik og kom ud i gangen efterfulgt af Maria.

***

Jeg var på vej ned mod skicenteret klædt i orange. Jeg genkendte manden fra igår og prikkede ham på skulderen. "Hej."

"Alex!" Udbrød han. "Du er tidlig på den. Jeg hedder Phillip." Hilste han mig og gav mig et hurtigt kram. "Kom, vi skal have sat navn på din jakke." Han gik og jeg fulgte efter ham. "A-l-e-x W-i-l-l-i-a-m-s?" Spurgte han og stavede mit navn.

"Yep." Svarede jeg og hav ham min jakke. Han stak den ind i en maskine. Uha, han kunne stave mit navn!

"Kom, vi skal ind og dele holdene ud for i dag ud." Forklarede han og skubbede mig ind i et lille kontor, hvor der sad 3 andre i orange dragt.

"Hej.." Hilste jeg genert. "Jeg hedder Alex.."

"Hej Alex, kom over og sæt dig." Hilste en rødhåret dreng og begyndte at rode i en masse papirere. "Vi har 3 hold om en halv time. Klokken ni. Og så har vi 2 senere, klokken tolv, efter pausen." Fortalte han os. "De første 3 er: En ung dreng der aldrig har stået før."

"Ham kan jeg godt tage." Tillbød en pige.

"Okey." Han kradsede noget ned på et papir. "Vi har en teenagepige på 17, som kan det grundlæggende, men gerne vil lære noget mere. Og til sidst har vi 5 drenge som heller ikke har stået før." Han tog en dyb indånding. "Senere har vi endnu en teenager, han vil gerne begynde at lære tricks. Så har vi også en på midt i tredive som skal..." Han kiggede sine papirere igennem. "Okey, jeg kan ikke finde ud af hvad han skal, men det ser ikke ud som om han er nybegynder.

"Jeg tager hende på 17." Svarede Phillip og den rødhårede dreng kradsede igen noget ned på et papir.

"Jeg tager teenageren, som er sidst på dagen." Sagde en anden.

"Så tager jeg ham midt i tredive."

Alle kiggede på mig og jeg rødmede. "Emm.. Så tager jeg vel, de fem drenge.." Svarede jeg. Vi fik alle stukket nogle papir i hånden. Jeg skimtede hurtigt mine papir igennem.

Liam Payne.

   Nybegynder.

Niall Horan.

   Nybegynder.

Harry Styles.

   Nybegynder.

Zayn Malik.

   Nybegynder.

Louis Tomlinson.

   Nybegynder.

                    platform nr. 6

                 =2 timers samlet undervisning.

Jeg sukkede, det her ville blive 2 meget lange timer, 5 nybegyndere på en gang! Åh, gud!

Jeg gik ud af rummet, fik fundet min jakke, hvorpå der nu var skrevet mit navn. ALEX med store tydelige sorte bogstaver og nedenunder WILLIAMS med mindre bogstaver. Jeg tog min jakke på, jeg havde beholdt min hjelm på. Selvom der stadig var et kvarter til at undervisningen faktisk skulle starte, gik jeg ud af bygningen, fandt mit snowboard og satte kursen mod platform seks.

Platform nummer seks var fuld af små børn på ski, som ventede på at blive hentet. Det tog sin tid, men tilsidst var de alle sammen også væk. Skilæren hilste på mig og gik hen imod den bygning jeg lige var gået fra, jeg hilste igen og stillede mig over på platformen. Det varede ikke andet end tredive sekunder, så stod der fem drenge foran mig.

"Hej." Hilste de.

"Hejsa, jeg hedder Alex." Jeg gav dem alle et sort armind. "Det her skal I have på så jeg kan genkende jer.

"Liam." Hilste den ene.

"Jeg er Niall, den seje."

"Harry." Hans stemme var varm.

"Zayn."

"Og til sidst Louis."

Jeg smilede, men havde allerede glemt deres navne. "Det kommer I nok til at gentage. Mange gange." Smilede jeg bag mit tørklæde. "Følg med mig, vi kan snakke i kabineliften." Fortalte jeg og tog mit board under armen og begyndte at gå. Jeg kunne høre at de fulgte efter mig. Fordi vi var skisskole sprang vi køen over og fik en kabine for os selv. Jeg spildte ikke tiden, så jeg lagde mit board på gulvet og begyndte at forklare, hvordan det hele hang sammen. "Er der nogen af jer som har stået på ski?" Spurgte jeg, men de alle sammen rystede på hovedet. "Jamen, så er det godt at det tager 20 minutter med den her kabine. Jeg smed min hjelm på gulvet og rystede på hovedet, så mit hår faldt på plads.

"Er du en pige?" Spurgte ham som jeg mente hed Liam måbbende.

"Selvfølgelig, er jeg det." Svarede jeg som om det var en selvfølge. "Havde du da regnet med at jeg var en dreng?" Spurgte jeg og smilede op til dem alle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...