Love me truly - One direction. (Færdig)

"Jeg elsker dig." Hviskede jeg mod hans nøgne overkrop.
"Bliv ved med det, fordi jeg elsker dig mere.." Mumlede han i mit mørke hår..

Alex er 16 år gammel og bor i pleje. Familien tager afsted på den årlige skitur til Østrig, hvor Alex tjener lidt ekstra penge, ved at give lektioner. Hun har stået på snowboard siden hun kunne gå, hun er vild og elsker fart. Men skituren, sneen og snowboardet vækker ikke kun gode minder. Da moderen stadig var gravid med Alex, blev faderen overrasket af en lavine. Han døde. Moderen gav hendes nyfødte væk, hun kunne ikke klare at miste hendes kæreste.
Men den her skitur bliver anderledes. Alex skal tilfældigvis give lektioner til fem drenge. Liam, Naill, Harry, Zayn og Louis, drengene fra det britisk-irriske boyband 'One Direction'
Alex begynder at få følelser for en af drengene, men føler han det samme for hende eller leger han bare med hendes følelser?

45Likes
66Kommentarer
6668Visninger
AA

14. Kapitel 13.

"Alex!" Jeg genkendte Maria's nervøse stemme igennem telefonen. "Hvor har du været og hvor er du?"

"Jeg er sammen med nogle venner. Og jeg er ikke helt sikker på, hvornår jeg kommer hjem." Mumlede jeg.

"Hvor er du?" Forlangte hun at vide.

"Sammen med nogle venner." Undveg jeg. "Jeg bliver nød til at løbe nu. Vi ses." Jeg lagde på og tog Niall i hånden, tiden var gået så forfærdeligt hurtigt og der var stadig ikke blevet fundet en doner. Det var efterhånden svært at holde håbet oppe, men jeg nægtede at tro, Liam ville dø. Jeg kunne ikke forestille mig Liam's lig ligge i en kiste, død og ubevægelig. I mit hoved havde Liam svagt røde kinder og var altid fuld af energi. Jeg var ikke sikker på at 'One Direction' ville overleve tabet af Liam, uden ham var jeg sikker på at bandet ville gå i opløsning. Det var der idéen slog mig. Jeg ville donere Liam's nyre!

Jeg slog Niall på brystkassen. "Niall!"

"AV!" Beklagede han sig. "Hvad er der, Alex?"

"I kunne jo ikke give Liam en nyre, vel?" Spurgte jeg og var stadig oppe at køre over min nyfundende idé. Han rystede forvirret på hovedet. "Men det kan jeg måske!"

"Måske.. Men du du skal jo have lov af dine forældre, da du er under atten, Alex." Blandede Zayn sig og jeg genkendte hans mystiske stemme.

"Eller i mit tilfælde af Maria og Jannik!" Rettede jeg ham og skubbede Niall ned af sofaen for at starte en af vores 'krige'.

***

"Så hvornår kommer svaret?" Jeg trippede af utålmodighed. Jeg havde fået taget en blodprøve, der skulle sammenlignes med Liam's, for at finde ud af hvor stor chancen var, for at Liam's krop ville tage imod min nyre og ikke afvise den.

"Kold vand i blodet, frøken. Det vare lige et par minutter.." Lægens stemme forsvandt ind til en mumlen.

"Kryds fingre, Niall!" Sagde jeg begejstret og stak mine krydsede fingere op i hovedet på ham.

"Jeg er udemærket klar over, hvordan man krydser fingre." Svarede han og rullede øjne af mig, men trippede mindst ligeså meget som jeg. Minutterne slæbte sig afsted og jeg forsøgte flere gange at kigge manden over skuldren, men uden held. Jeg fattede ikke en brik af, hvad der stod på computerskærmen. Det havde ikke været nemt at overtale Maria og jeg var sikker på at Harry's næste regning fra hans telefonselvskab, ville være skræmmende... Men jeg havde fået lov! Så nu var det eneste problem om Liam virkelig ville kunne bruge min nyre..

Lægen rømmede sig. Niall og jeg stirede begge forhåbningsfuldt på lægen. "Chancen for at.." Lægen's blik flakkede over på skærmen. "Unge Hr. Payne's krop vil tage imod din nyre er 90 procent. Så det er gode odds." Allerede inden lægen havde snakket færdigt, var jeg begyndt at hoppe op og ned, givet lægen et bjørneknus.

Men den næste ting der skete, kom bagpå mig.

Niall kyssede mig!

Jeg er ikke helt sikker på om jeg skal skrive et eller to kapitler mere, eller bare stoppe her..

Hvad siger I?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...