Do you remember the time?[1D]

Haven og Niall har været bedstevenner lige siden de kan huske, men da Haven kommer ud for en ulykke mister hun sin hukommelse og derved også sit venskab til Niall. Han kommer og besøger hende et par gange, men da hun gang på gang bliver bange for ham, kommer han til sidst aldrig. Efter et par år er Haven kommet sammen med skolens populære fyr, men han bruger hende dog. Det er hun godt selv klar over, men hun ved hun mister alt hvis hun ikke er sammen med ham og bliver så skolens taber. En dag kommer Niall og hans band over på skolen hvor Haven går og Niall får igen vendt op og ned på Havens liv. Kan han få hende til at huske det hele og kan han få hende til at tænke tydeligere over sit kærligheds liv, eller ville alt bare blive som før, uden Niall?

2Likes
0Kommentarer
473Visninger
AA

2. Min normale hverdag.

''Hvad hører du?'' Og selvom jeg godt vidste hun stod bag mig fik jeg et kæmpe chok. Nej, jeg har ikke overnaturlige evner, jeg kunne bare se hende i den Starbucks kaffe jeg lige havde bestilt. Pigen der står bag mig hedder Natalie. Hun er min bedste veninde. Det har hun været lige siden jeg kom her til. Hun har altid været klassens populære pige, men hun var klar til at opgive det hele for mig. Altså lige inden før jeg kom sammen med Jake. Nu er mig og Natalie på samme 'niveau' og selvom jeg ved alle mine venskaber er falske, at alle taler bag min ryg (Altså bare ikke med Natalie.) Så ville jeg ikke opgive det, for sandheden er .. Jeg elsker at være omgivet af mennesker, jeg elsker opmærksomheden.

''Okay, gæt hvad der sker på fredag!'' Jeg vidste godt hvad der skete på fredag, jeg ville bare ikke ødelægge det for hende så jeg gættede på noget helt andet. ''Du får din nye bil?'' Vi vidste godt alle sammen hvor forkælet og rig Natalie var, også fordi jeg var der tit. Nej ikke bare fordi de var rige, men fordi Natalie ikke kunne lide ved mig, og det kunne jeg enligt heller ikke. Der var alt for mørkt og alt for mange minder jeg ikke ville mindes om. Hun nikkede men himlede så med øjnene ''Nej eller jo, også det. MEN ONE DIRECTION KOMMER!'' Og det var så her at hun ville have mig til at skrige, men jeg var ikke den ''Hardcore Directioner'' Jeg var bare mere en fan. Jeg syntes de var fede, men de var bare ikke lige mig.

Jeg mærkede en puf og blev rykket længere der hen ad hvor Natalie sad, og jeg vidste godt hvem det var. Jeg vidste at det var Jake og jeg vidste hvor sur han var over vi snakkede om One Direction. Måske fordi de så bedre ud end ham, måske fordi de var enhvers pige drøm, måske fordi de sikkert er federe at hænge ud med og måske fordi alle har glemt ham efter at vi fik at vide at One Direction kom. Han kiggede surt på mig og bed i sin sandwich. ''Skal vi ikke pjække på fredag Haven?'' Jeg kiggede ned ''Nej, jeg ved hvor meget du hader dem, men det er da stadig en fed oplevelse at få!'' Han sukkede og rejste sig op for at smide sin sandwich ud.

 

Jeg skulle gøre det hele klar til at drengene kom om en time. Scenen var sat op og en masse bannere var og pigerne udenfor hallen gik amok. Jeg var heldigt nok den første til at møde dem og snakke med dem og Natalie sagde at jeg skulle snakke om hende, men hun er smuk. Hun behøver ikke at jeg taler om hende.

 

Jeg stod og var ret nervøs da jeg hørte at drengene var her og de lige nu gik igennem alle de fans der stod der ude og jeg skulle snakke med dem. Jeg svedte og det hele kørte rundt, men jeg var sikker på at det nok skulle gå! Jeg kunne se ham med de store krølle komme ind først, smile og vinke til mig. ''Hej! Fedt at endelig møde jer! Jeg er Haven, jeres personlige guide imens i er på skolen, det sagde min lærer ihvertfald.'' De smilede alle sammen, men jeg bemærkede der kun var fire. Ham den lyshåret var ikke her inde endnu. ''Hvor er Niall?'' Spurgte jeg dem og smilede. Liam pegede på døren og jeg så Niall løbe over til mig og kramme mig. ''Hej .. Eh .. Også fedt at møde dig! Mit navn er Haven!'' Jeg kunne mærke mine kinder blussede op, men jeg prøvede at lade som ingenting. ''Haven, hvor er det fedt at se dig! Det er så længe sid .. Oh undskyld .. Jeg glemte at du .. Eh. Jeg er Niall, jeg var engang din aller bedsteven.'' Han smilede og fandt et billede frem af mig som lille. ''Jeg havde hørt at du gik på skolen og jeg tænkte at du ville have glemt mig .. Så jeg tog det her billede med så du ligesom tror en smule på mig ..''

Jeg kiggede ned, forstod ikke rigtigt hele situtation .. Og også selvom han virkede bekendt første gang jeg så ham .. Så kunne jeg ligesom ikke rigtigt tro på ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...