The Vision Of Love - One Direction -

Adriana Lima, den kendte Victorias Secert Angel. Den uopnåelige. Den sexede. Den charmerende. Den søde. Den sjove. Det er ting som flyver om hovedet på Gabrielle Lima. Hendes søsters karriere kører på skinner, og Gabrielle føler sig glad. Men er hun virkelig så glad som hun føler sig? Hun gemmer sig bag en maske af make up og selvtillid. Men da hende og hendes storesøster flytter til London, viser sandheden sig, da en speciel dreng kommer ind i hendes liv. Hun åbner sig fuldstændigt op over for ham, og fortæller ham alt om sit liv. Kan denne dreng ændre Gabrielle's syn på sin egen skønhed? Eller vil han bare forværre hendes situation?

17Likes
18Kommentarer
2106Visninger
AA

3. Queen of the city

London. Jeg smagte på ordet. Englands hovedstad. Hmm det lød faktisk meget acceptabelt, Jeg havde faktisk hørt fra min bedsteveninde Lizzie at London var proppet med lækre fyre, som ville gøre alt for at få fat på en latina. Yeah right. Som om de nogensinde ville gå efter mig når jeg render rundt med Adriana, de ville ikke engang kigge på mig.

"Elle?" Adriana's stemme var søvndrukken, og hun havde helt klart sovet. Jeg kiggede på hende, og et grin undslap mine læber. Hendes altid perfekte hår sad helt rodet, og hendes knald røde læbestift var tværet ud på hendes kind.

"Hvad?" Sukkede hun træt, og roddede op i hendes hår.

"Dit hår og din læbestift" Mumlede jeg. Hun hev et spejl op af tasken og hurtigt rettede hun det.

"Bedre?" Hun kiggede på mig og lavede et sindsygt ansigt.

"Meget" Grinede jeg. Det var klart at min søster gik efter det hårde Grunge look i dag. Hun havde en sort skjorte uden ærmer på, et par mørke shorts på der var ripped og havde nitter på lommen, og så havde hun et par sorte Jeffrey Campbell støvler med nitter på hælen.

Jeg rystede på hovdet af hende, det var så typisk hendes at rende rundt med mega upraktisk tøj, bare fordi der var paparazzier i lufthavnen. Jeg trak på skuldrende, de irretrede jo i realiteten ikke mig, så jeg kunne bare være ligeglad. Jeg kiggede ud af fly vinduet og kunne se en masse stjerner. Jeg smilede ved synet. Jeg lænte mit hoved op af væggen, og kort efter faldt jeg i søvn.

'**'

Jeg kiggede rundt i den store lejlighed. 5 værelser. 6 badeværelser. Jeg orker ikke engang sige de andre rum. Eller jeg gider sikkert godt, men I dont give a fuck. Shit det rimer entelig, godt, fuck. Nej det rimer ikke engang. Eller måske lidt? Der er mange ting som rimer på godt, slot, flot, hot og pot. Pot er ikke engang et ord? Er det?

 Jeg rullede gardinet fra i det kæmpe værelse der skulle være mit. Ud af vinduet kunne jeg se Londons gader. Alle de røde busser, der susede rundt, og tårnede flere meter over de andre biler. Jeg glædede mig til at køre i en af dem. Mærke vinden der susede i mit hår, og kigge ned på alle de små biler der normalt virker så store.

"Jeg ligger mig og sover nu, jeg har mega jetlag. Dine kufferter står i entréen" Mumlede Adriana ind af døren inden hun gik videre. "Desuden skal vi til et mode show I morgen, så du skal være klar kl. 10” Hendes skridt tonede ud, og jeg regnede med at hun sikkert gik ind på sit værelse. Jeg kiggede på mig selv i spejlet. Jeg lignede ikke et lig som jeg havde regnet med. Jeg rettede hurtigt min ’cool story bro. Tell it again’ trøje, og gik så ud til min taske. Jeg fandt min Iphone frem, og søgte på pizza steder i nærheden.

Bontania pizza, fuck et grimt navn. Kan folk ikke finde ud af andet end deres navn, og så det de laver bagefter? Altså omg, de skulle finde på et eller andet mega awesome, så skulle de nok se mig der med fan-breve hver dag. Jeg ringede denne Botania pizza op, og bestilte en salat pizza. Jeg var hundesulten.

Hvorfor siger man entelig hundesulten? Er det fordi hunde altid er sultne? Men det er de jo ikke engang. Hvor er mennesker bare onde mod hunde. Tsk. Hvorfor siger man ikke bare 'jeg er kattesulten'? Ej okay, det lyder også mega dumt. Det vil jeg en dag spørge min far om, han ved det sikkert. Jeg satte mig ned foran det store tv, og zappede lidt rundt på de usædvanligt dårlige engelske kanaler.

Lige da jeg sad der og lavede random stemmer til et pogram der kørte på lydløs, ringede det på døren. Jeg åbnede, og en flot helt sikkert brasiliansk dreng stod ude foran med min pizza. Jeg smilte sødt til ham.

"Har du bestilt en nr. 23?" Spurgte han med hans søde brasilianske/engelske accent.

"Ja, tak. Her er pengene bare behold resten, ikke?" Jeg smilede sødt, og stak ham penge sedlen.

"Tak, fortsat god aften" Han smilede charmernde til mig, så smuttede han.

"Hot stuff" Mumlede jeg for mig selv da jeg satte mig med pizza'en på sofaen

 

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

A/N: Okay, jeg vil lige undskylde for det mega klamme kapitel. Jeg ville rigtigt have at hun skulle møde 'den specielle dreng' i det her kapitel, men det passede bare slet ikke at Adriana skulle på arbejde lig når hun var landet. Uhuhu, der kom jeg vidst lige til at løfte sløret for hvordan hun møder ham? c:♥

 

Forresten er der sikkert nogen af jer der har undret jer over at hun bor i Brasilien, det er fordi Adriana Lima ikke er en fiktiv person. Hun findes rigtigt, jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne bruge hendes i stedet for at finde på en hel ny. Nå, men i hvert fald bor Adriana Lima i Barsilien, og så skal hun da også lige gøre det i min novelle:D♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...