I'm a ghost?

En pige på 16, ved navn Mille dør i en bil ulykke.
Hun ser sig selv dø, da hun er blevet et spøgelse.
Hun møder nye venner, i den nye verden. Fuld af spøgelser.
Men hvordan kommer hun op i himlen? Hvordan vil hun klare sig som spøgelse?

4Likes
4Kommentarer
944Visninger
AA

2. Mark Wolf.

Jeg trak vejret dybt, da jeg fløj igennem væggen. Vi kom ind i et kontor, hvor en lille tyk spøgelse mand sad. "Er det Mille Pallesen?" En klam stemme talte. Jeg gik ud fra det var den lille tykke spøgelse mand. "Så svar dog! Er du Mille Pallesen?" sagde den klamme stemme igen. "Ja" jeg prøvede at lyde alvorlig. Men det gik ikke så godt. "Velkommen til spøgelse byen. Alle som har lidt en tragisk død, ender her. Altså indtil de finder ud hvordan de kommer i himlen." Hvad himlen? Hvordan kommer man tilbage til himlen. Spørgsmålet var ikke til at få ud af hovedet. "Carlos, ind med Mark Wolf!" To spøgelse kom svævende ind. Det var svært at tyde hans alder. Men han lignede en helt normal dreng. "Mark mød Mille. Mille mød Mark. Lige nu undre i jer over, hvorfor i skal møde hinanden." Øhh, ja? Hvem ville ikke gøre det tænkte jeg, imens jeg hørte på den klamme stemme. "I har den samme død. I en bilulykke. Det vil sige i har den samme opgave, for at komme i himlen." Der var det igen. Himlen? "Jeg vil nu informere jer om straffe. Hvis i kommer i kontakt med mennesker, vampyrer og varulve. Vil i blive tildelt en staf." Jeg trak vejret meget dybt. Jeg havde kontaktet et mennesker. Åhh, gud! Jeg stod helt stille. "Carlos, før dem til deres værelse." Vent, jeg skal vel ikke bo på værelse med ham? "Værelse 152." Sagde en meget dyb stemme. Der måtte være Carlos's. Drengen, som blev kaldt Mark, fløj igennem døren. Jeg tog mod til mig og fløj igennem. "Mark Wolf" Sagde en meget lys stemme. "Mille Pallesen" Jeg stod bare og kiggede på Mark. Indtil spørgsmålene faldt ned i mit hoved igen. Opgave? Komme til himlen? Hvorfor er jeg her? Hvad skal jeg her? Hvem er denne Mark Wolf? "Jeg arbejdede der nede i den butik." Mine tanker blev afbrudt, af Marks stemme. Mark stod og pegede ned på en Netto. Jeg begyndte at grine.

 

Mark synsvinkel.

Mille jeg smagte lidt på navnet. Hendes grin var sødt. Jeg satte mig ned på sengen. "Undskyld jeg spørger. Men, har du haft en kæreste før?" Mille vendte sig om mod mig. "Nej, det har jeg aldrig." Mille gik hen til sengen og satte sig ved siden af mig. "Hvor gammel er du?" spurgte hun. "Jeg sytten år gammel." Jeg kløede mig i nakken. "Jeg er seksten år gammel." Hendes stemme var dejlig og blød. Som om alt var godt. Selvom jeg vidste hun var bange. "Har du nogle venner?" Spurgte jeg med en nedtrykt stemme. "Nej, jeg har aldrig haft nogle venner." Jeg smilte. "Det har jeg heller aldrig haft." Det var dejligt at møde en som min egen. Ingen kæreste, ingen venner.

Måske, ville det her blive godt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...