I'm a ghost?

En pige på 16, ved navn Mille dør i en bil ulykke.
Hun ser sig selv dø, da hun er blevet et spøgelse.
Hun møder nye venner, i den nye verden. Fuld af spøgelser.
Men hvordan kommer hun op i himlen? Hvordan vil hun klare sig som spøgelse?

4Likes
4Kommentarer
947Visninger
AA

3. Byen og den gyldne ring.

Klokken var ni, om aften. Vi havde bare siddet og snakket. Indtil Mark rejste sig op fra sengen. Han gik hen til vinduet, han kiggede ned på et diskotek, vendte sig så om til mig. "Du mener vel ikke vi skal på diskotek, vel?" Mark trak på skulderen. "Jeg tænke bare ... Hvis du nu ville." Jeg kiggede på Mark med en skørt udtryk, i øjne. Han tav, lidt efter. "Okay, så." Jeg tog hans hånd og fløj ud af vinduet, sammen med ham. Et smil bredte sig på hans læber. Vi fløj ned til diskoteket. Det var lidt mærkeligt at menneskerne, rundt om os ikke kunne se os. Men vi gik alligevel der ind. Der var massere af mennesker, men også spøgelser. "Vil du have noget at drikke?" Marks stemme afbrudte mine tanker. "Mark, vi er spøgelser" Et stort grineflip fik mig på andre tanker. Gode tanker. "Nåååår, ja!" Mark smilte et sødt smil. Han var faktisk ret sød.

Vi blev ude til klokken tolv. Jeg var rigtig træt. Efter og have snakket og danset med Mark. "Mark, jeg vil gerne hjem. Jeg træt." Jeg gabte dybt, imens vi fløj op til vores værelse. Da vi fløj ind i vores værelse. Stod Carlos på vores værelse. "Når, der er i. I skal have jeres gyldne ring." Jeg kiggede med et opgivende blik."Carlos, jeg er træt og udmattet. Kan det ikke vente til i morgen?" Gabte jeg. "Hvis du vil have djævlen skal hente dig. Så, ok!" Hvad talte han om? "Djævlen?" Brød Mark ud. "Ja, djævlen. Så kom!" Jeg gabte for tredje gang. Carlos var hurtigt som lynet, han fløj i en høj fart. Carlos stoppede brat op foran en sort dør. Imens han hviskede noget uforståeligt. "Hvorfor flyver du ikke bare igennem?" Min stemme lød træt. "Ingen kan komme igennem denne dør. Selv ikke spøgelser." Jeg stod lidt op kiggede på ham. "Ringene skal opholdes godt." En mærkelig lyd, afbrudte Carlos snak. Carlos fløj igennem og vi fulgte efter.

"Der er noget i ikke har fået fortalt. Efter en lang snak med min chef. Er vi kommet frem til, at i er de udvalgte." De udvalgte? Jeg sank en klump i min hals. "I har den sværeste opgave, for at komme i himlen." Jeg kiggede ind i Marks øjne. De var fulde af angst. "Hvad er der med de ringe?" Carlo vendte sig om. "Disse ringe skal i have på, for at i ikke bliver taget af djævlen." Carlo trak to gyldne ringe op. De var smukke. En rød sten sad i midten. "Kan mennesker ikke se dem?" Jeg kunne mærke at Mark var rystet. "Nej, de er fortryllet, af en meget dygtig troldmand." Jeg begyndte at grine. "Først spøgelser. Nu troldmænd? Ej, Carlo nu må du styre dig!" Carlo stod bare og kiggede på mig. "De findes altså. Ringene skal kunne passe på jeres fingre. Ellers er i ikke de udvalgte." Carlo gjorde et tegn med øjne, om at vi skulle række vores fingre frem. Jeg rakte stille min ringefinger frem. Jeg lukkede stille øjne. Hvorfor var jeg her? Hvorfor var ikke bare død i min seng? "Mille?" Marks stemme fik mig til at åbne øjne. Han stod bare der. Med ringen på fingeren. Jeg kiggede hurtigt ned på min ringefinger. "Den passer." Hviskede jeg.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...