I'm a ghost?

En pige på 16, ved navn Mille dør i en bil ulykke.
Hun ser sig selv dø, da hun er blevet et spøgelse.
Hun møder nye venner, i den nye verden. Fuld af spøgelser.
Men hvordan kommer hun op i himlen? Hvordan vil hun klare sig som spøgelse?

4Likes
4Kommentarer
945Visninger
AA

1. Død?

I skal bare vide at jeg kun er 10 år gammel. Så der kan godt, komme stavefejl eller tastefejl.

Jeg øver mig på komma, hvilket er lidt svært når jeg ikke har lært det endnu. Men der kan godt komme en kommafejl.

Så bare ignorer det.

___________________________________________________________________________________________

 

Jeg så mig selv ligge der. Med blod udover det hele. Mit ansigt var bredt med angst, mine øjne var åbne og stirrede.

Men hvordan kunne jeg se det? Hvordan kunne jeg flyve over mit eget hoved?

Det var kun en løsning, jeg var et spøgelse.

 

 

Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde det samme tøj på, men jeg var hvid. Jeg kiggede ned igen, en masse mennesker kiggede på mig. Nogle græd, andre var bekymrede. Men en dreng på min alder, fik mig ud af bilen og gav hjertemassage. Det hjalp ikke jeg var stadig et spøgelse. Han tog sin mobil op og ringede efter ambulancen. Lidt efter kom en ambulance, de bar mig op på en bårer. Men jeg var død. Jeg besluttede mig for at følge efter drengen. Jeg fløj ned ved siden af ham, jeg kiggede ham i øjne. Men jeg vidste han ikke kunne se mig. Han gik ind i hans bil og jeg fløj efter ham. Jeg satte mig på det sæde, ved siden af ham. Jeg ville gerne takke ham, men hvordan? Han begyndte at køre, jeg ledte stadig efter en måde at takke ham på. Vent, han havde en blok og en blyant inde i bilen. Jeg rakte ud efter blokken og tog fat i den. Han bremsede hårdt op og kørte ind til siden. Han stirrede på den flyvene blok. Jeg tog blyanten og begyndte at skrive; "Tak, fordi du redde mit liv." Jeg smilede stort og rakte den til ham. Han læste hvad der stod og sagde; " Jeg må se syner. Der findes der ikke spøgelser." Jeg tog blokken og begyndte at skrive; "Jo, det gør der. Du ser ikke syner. Jeg er den pige du prøvede at redde. Jeg vil bare gerne takke dig." Jeg rakte ham blokken igen. "Wow, det er overbevisende." Jeg grinte ved tanken. "Selv tak, jeg gjorde hvad jeg skulle." Jeg smilte, det var vel også på tide at se verden, fra en anden side. Jeg fløj ud af bilen. Jeg så en masse mennesker, men også massere af hvide skikkelser. Spøgelser! At byen her var fuld spøgelser, vidste ingen mennesker. Drengen kørte væk, i sin grønne bil. Der stod jeg, med en masse spøgelser omkring mig. En jamrende stemme var bag mig, jeg vendte mig om og så på et spøgelse. "Ved du hvor jeg kan finde en Mille henne?" Jeg var helt stiv af skræk. "Jeg hedder Mille." Jeg kiggede op på det store spøgelse, der sagde; "Så er du den jeg leder efter. Kom med mig." Spøgelset tog mig i armen og pludselig fløj vi over byen. Spøgelset førte mig op til en bygning. En hvid bygning, jeg aldrig havde set før. Måske kunne mennesker ikke se den?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...