Forelskelse er min tvivl.

Ellanor er håbløst forelsket, men til gengæld har hun den sødeste bror og en rigtig god veninde. Hun falder og negative ting sætter sig omkring hende, men kan hun lære at takle igennem?
- Læs med!

6Likes
0Kommentarer
843Visninger
AA

4. Snublingen

"Nå, hva' så? Jeg hørte du snakkede med prinsen idag," Spurgte Mick der kom brasende ind på mit værelse. - "Hvor ved du nu det fra?" spurgte jeg. "Jeg snakkede med Kate over skype idag, hun fortalte mig det," - "Siden hvornår er i to begyndt at snakke sammen?" - "Hold dig til mit spørgsmål, ellers kommer du ude i pinlige situationer," Sagde han og Grinede. "Ha-Ha. Meget morsomt," - "Fortæl mig det nu bare," - "Okay så. Jeg følte det som min værreste dag, men det endte op i min lykkeligste dag. Han undskyldede for at Cecilie kom imellem os da vi havde et lille øjeblik sammen. Og selvom det ikke er noget stort, synes jeg at det er vildt sødt," Sagde jeg med et stort smil på læben. "Nånå, heldige dig hva'?" - "Hold nu op" Grinede jeg og skubbede ham lidt. "Forresten! Fortæl mig så. Hvornår er dig og Kate begyndt at snakke sammen?" Spurgte jeg ham nysgerrigt. Han kiggede fra side til side og så lidt usikker ud. "Undskyld, jeg skulle havde fortalt dig det før, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Vi har haft kontakten i over 7 måneder," Fremstammede han nervøst. Jeg klappede ham på skulderen og sagde; "Det går altså den her gang, men kun fordi jeg ved du er vild med hende," sagde jeg og smilede. "Hey! Nej jeg er så ej.. Er det virkelig så tydeligt?" Spurgte han nervøst. "Rolig nu, du er altså en virkelig sød dreng, hun ville helt klart kunne falde for dig," Sagde jeg og krammede ham. Næste morgen, ringede mit ur klokken syv. Jeg slukkede for det, jeg havde ikke tænkt mig at tage i skole, jeg havde så ondt i hovedet, efter alt den larm fra igår. Folk udenfor mit hus, på gaden havde holdt en gadefest hele natten. På den anden siden havde jeg lyst til at spørger Kate om hvad hun syntes om min bror, men det droppede jeg idag. Jeg fiskede min mobil op af de min jakke som lå ved siden af min seng. Undskyld Kate, men jeg kommer desværre ikke idag. Jeg har det dårligt. Men når du får fri, så kom over, jeg har ting jeg vil fortælle dig. Jeg vågnede op og så klokken var halv et. Jeg magtede ikke at stå op, men det blev jeg nød til alligevel. Jeg gik ud på badeværelset for at vaske mit ansigt og børste tænder. Men til min overraskelse, kom Kate brasendeind på mit værelse og så trist ud. Jeg gik hen til hende, krammede hende og sagde at hun skulle sidde ned på min seng og tale ud. "Jeg er virkelig ked af det, Ellanor," Sagde hun og kiggede ned på gulvet. - "Så så, det skal nok gå, fortæl mig det," - "Jeg så Janus snave med Cecilie," sagde hun og kiggede endnu engang ned på gulvet. Jeg følte et stik der kom igennem mig, en hammer der slog på mit bryst hundrede gange, mine knæ vibrerede og jeg faldte ned på gulvet. "Ellanor!" Råbte Kate. "Jeg har det fint," fik jeg fremstammet. Jeg havde vand i øjnene der ikke gad trille ned af min kind. "Jeg er virkelig ked af det, Ellanor. Jeg skulle ikke have sagt det, det min skyld, jeg er så ked af det!" - "Nej.. Jeg forstår det ikke," - "Hvad forstår du ikke?" - "Hvorfor?" - "Hvorfor hvad?" spurgte hun trist. "Hvorfor?" - "Hør, Ellanor, rejs dig, du fortjener en bedre dreng end ham. Din prins skal nok dukke op en dag, det lover jeg dig," - "Jeg ville ikke have nogen! Jeg ville ikke have nogen andre end ham!". Og i dét, kom Mick ind, han gik hen til Kate, krammede hende uden at kigge på mig, selvom han vidste jeg var der. "Ellanor, det hér er min dejlige kæreste!" sagde han og så kiggede han ned på mig og fik et trist ansigt bragt frem. Jeg rejste mig, skubbede til ham og løb ud på badeværelset og låste efter mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...