Magic Twins *Pause*

Cat og Charlene er tvillinge søstre, ligner hinanden på en prik. De er forskellige, men samtidige ens, fordi de vil kæmpe. Cat slås, er formidabel til næve kamp og bueskydning. Mens Charlene er fantastisk til sværd kamp og spydkast. I stedet for at tage på skole for fine damer, sniger de sig ind på en ridderskole. Men bliver hurtigt jagtet, fordi magtfulde folk vil udnytte dem, for deres utrolige magi og kamp evner. Deres drøm bliver til et mareridt. Men de to piger vil beskytte hinaden til døden.

29Likes
44Kommentarer
1728Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Charlenes synsvinkel

Jeg kom tilbage, og fik øje på John. Jeg stivnede. Hvor jeg dog hadede den mand. Han havde adskillige gange prøvet at gifte mig og Cat væk. Han gik ofte efter mig, fordi at jeg havde svært med at stille mig op og sætte ham på plads, sådan som Cat gør. Jeg kunne råbe af min mor og sætte mig imod hende, fordi hun er min mor. Men John, John var en slesket mand som kunne få vores mor til alt. En gang havde han prøvet af gifte mig væk til hans fætter. Jeg havde været 15 og hans fætter havde været 20. Vi havde siddet til aftensmad og jeg havde siddet ved siden af Johns fætter.

”Så du er Charlene?” Havde han spurgt. Jeg havde nikket og holdt min mund. Han havde smilet, et smil der havde fået det til at vende sig inden i mig. Senere om aften havde jeg hørt John og min mor. John havde sagt at jeg praktisktalt var gammel nok til at blive gift, og at hans fætter ville være et passe parti til mig. Det var ikke unormalt at piger blev gift væk som 15, men jeg havde grædt. Jeg havde fortalt Cat alt. Hun havde altid opført sig som min storesøster, og hun havde straks taget sig af det. Hvordan hun havde gjort det ved jeg ikke men det virkede.

Jeg skyndte mig hen til hende, og undlod at se på John. ”Cat, jeg fandt hvad vi har brug for. Jeg gemte det på ladets loft.”

 

Cats synsvinkel

Ladets loft, det kunne kun betyde under høstakken. Char var så klog når det gjaldt koder,

"Farvel John, du har et hul i din trøje du skal ha forklaret og prøv nu at være realistisk" Jeg smilede koldt til ham, så koldt at selv is ville fryse. "Og husk din lille hilsen fra mig, pomada ispiktikus" En fin ild pisk, ramte ham lige over lænden. Han bandene mens han gik ind til mor. Jeg smilede til Char, og hun flækkede af grin.

"Stalden?" Jeg løftede det ene øjenbryn,

"Stalden" hun prøvede at efter ligne, mit løftede øjenbryn men endte bare med at lave en grimasse. Vi gik ud i stalden, og jeg fandt tingene frem.

"Hvordan i er det lykkedes dig at skaffe det?" Mit øjenbryn hævede sig igen.

"Jeg kender en lille besværgelse" Hun smilede smørret. "En lille besværgelse der omhandler en slem hovedpine, og noget manglende tøj" Hun grinede "Måske".

"Jeg går hen til smeden, efter nogle pile spidser. Kan du godt få det her listet ned i lemmen?" Jeg var allerede på vej ud af døren da hun svarede, "Selvfølgelig".

"Hej Alex!" Jeg hoppede hen og gav ham et knus, "Går det godt med din lille smede forretning." han rødmede lidt,

"Det går da fint, kommer du efter dine spidser??" Jeg gav ham et stort smil. Alex var en af dem der altid havde accepteret at Char og jeg, mest interesserede os for våben og magi.

"Hvis de er færdige" Jeg var oprigtigt glad da jeg sagde det.

"De er lige her" Han fandt et lille skrin frem og gav det til mig. Jeg åbnede det. Inden i det lå der 5 pile spidser, og nogle hårnåle. De kunne helt sikkert bruges til at dirke låse op, brække fingre osv.

"Du er simpelthen den bedste." Jeg knugede ham ind til mig, og fortalte hvad vi havde planlagt. Jeg tror han blev lidt ked af at vi skulle rejse, han havde altid haft et godt øje til mig. Men uheldigvis for ham var han min bedsteven og intet andet.

Charlenes synsvinkel

Jeg ventede på Cat. Jeg havde lagt tingene ned i lemmet, som hun havde bedt mig om. Hun skulle hen til Alex, smedens søn. Dem dreng jeg havde været varm på længe. Jeg havde snakket med ham et par gange. Men jeg rødmede altid og begyndte at stamme. Derfor lod jeg Cat tage derhen, uden mig. Der var også en anden grund til, at jeg ikke havde lyst til, at tage med Cat derhen. Jeg havde set hvordan han så på hende. Jeg havde set hvor han kiggede, når hun så væk. Derfor vidste jeg, at jeg ikke havde en chance.

Han var forelsket i Cat, ikke i mig. Han så mig ikke, ikke rigtig. Jeg var bare Charlene, Cats søster. Derfor kendte Cat ikke til min forelskelse. Jeg ønskede ikke hun skulle vide det, og det var der flere grunde til. En af grundene var, at så ville hun bare få ondt af mig og få dårlig samvittighed. En anden var, at alle drenge kiggede efter Cat ikke mig. Der var mange drenge som havde et godt øje til hende, men der var ingen som så på mig, på den måde. Jeg kiggede op, da Cat kom smilende hen til mig. Jeg smed mine tanker og følelser væk, så Cat ikke skulle opfange gennem vores bånd, at der var noget galt.

”Fik du tingene?” Spurgte Jeg.

Cat smilede stort og holdte et skrin frem mod mig. ”Jeg fik det.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...