Magic Twins *Pause*

Cat og Charlene er tvillinge søstre, ligner hinanden på en prik. De er forskellige, men samtidige ens, fordi de vil kæmpe. Cat slås, er formidabel til næve kamp og bueskydning. Mens Charlene er fantastisk til sværd kamp og spydkast. I stedet for at tage på skole for fine damer, sniger de sig ind på en ridderskole. Men bliver hurtigt jagtet, fordi magtfulde folk vil udnytte dem, for deres utrolige magi og kamp evner. Deres drøm bliver til et mareridt. Men de to piger vil beskytte hinaden til døden.

29Likes
44Kommentarer
1734Visninger
AA

2. Kapitel 1

Charlenes synsvinkel

Jeg så på ham. Han anede ikke at jeg stod der, hvilket nok var meget godt. Han var nyoplært smed og jeg kunne se ham stå smede et sværd. Det var smukt, ligesom ham. Svedperler løb ned over hans pande.

”Charlene!”

Jeg dunkede hovedet ind vindueskarmen, da jeg blev revet ud af min betagelse. Han så op og vores øjne mødtes. Fandens. Jeg vendte mig hurtigt med brændende kinder. Derefter skyndte jeg mig væk, med resten af min værdighed i behold. Jeg havde set på ham mange gange. Når han arbejdede, når han kom forbi vores hus, for at hente nogle ting hos min mor. Jeg havde set ham kæmpe. Han var god. Hvad ville jeg ikke gøre, for at få lov til at kæmpe mod ham. Men det gjorde pæne piger ikke. De sloges ikke med våben, eller øvede sig i smug, hvilket jeg gjorde. Det var uretfærdigt. Hvorfor skulle piger bare sidde derhjemme? Hvorfor skulle piger bare sy, lave mad og passe hjemmet? Det var ikke retfærdigt.

Jeg løb og lidt efter fik jeg øje på min storesøster, som havde råbt på mig. Hun løftede spørgende et øjenbryn. Faktisk var vi tvillinger, men jeg havde altid set hende som min storesøster. Hun var født ti minutter før mig, og hun havde altid været modigere og mere moden end mig. Men udover vores udseende, mindede vi om hinanden på et andet punkt. Vi interesserede os begge for våbenbrug, og øvede os i smug. Cat var et geni i nær kamp og bueskydning. Desuden havde jeg altid synes at hun var smukkere end mig. Hun forstod at forholde sig i ro og samtidig opføre som en dame. Hun var så mange ting som jeg ikke var. Jeg strøg mit rødbrune hår væk fra ansigtet, og prøvede at ignorerer smerten i mit hoved, efter sammenstødet med vindueskarmen.

”Hvad?” Sagde Jeg.

Cats synsvinkel

Jeg så på hende, min søde og generte søster. Vi lignede godt nok hinanden meget, men hun var så sød og sjov. Evner jeg ikke har fået. "Min intuition siger mig at mor kommer hjem om cirka 4 min",

Jeg kiggede vidende med et løftet øjenbryn på hende. Vi gik som med en, i gang med at pakke alt vores trænings udstyr sammen. Mine dolke, buen og pilene. Hendes spyd, sværdene og dobbelt øksen. Hun var simpelthen genial med hendes våben. Derefter skyndte vi os hjem. Heldigvis, havde vi ikke særlig langt hjem. Vi nåede vores lille gård og skyndte os indenfor. Jeg åbnede lemmen under min seng, og Charlene smed våbnene ned. Jeg tjekkede mit indre ur, der var 3 sekunder til at mor kom ind.

"3 2 1 nu" sagde jeg lavt.

"Jeg er hjemme piger". Charlene kiggede på mig, og jeg vidste at hun havde opfattet det samme som mig. At der var noget helt galt, for mor lød unaturligt glad. Når mor var glad, kunne det kun betyde at det var dårligt for os.

"Jeg har en god nyhed! I er blevet gamle nok til at komme ind på skolen for fine damer," I mit hoved var det værre end tortur, et kort blik på Charlene og jeg vidste at hun tænkte noget i samme retning.

"Jamen det er da fantastisk mor!" Jeg gav hende et smil, og viste præcis så meget entusiasme, som hun regnede med at se.

Imens jeg udtænkte en plan, som begyndte at tage form og jeg afledte hendes opmærksomhed fra Charlene. Charlene kæmpede med sit udtryk, og tilsidst blev resultatet så godt, at ingen andre end mig ville se, at hun havde løst til at slå løs på nogen.

Charlenes synsvinkel

Skolen for fine damer?! Jeg måtte bide tænderne hårdt sammen og prøve at se glad ud. Det gik ikke så godt, men vores mor lagde ikke mærke til noget. Vores mor var en smuk dame, hendes hår var langt og gylden brunt. Hendes øjne var grønne og omringet af lange smukke øjenvipper. Ud over at være fin og smuk, havde hun altid haft store drømme. Hun havde altid drømt om at bo inde i byen, som lå mindre end en kilometer fra vores hjem. Så da hun mødte John efter vores fars død, var hendes drømme ved at gå i opfyldelse.

John var den idiot til en mand, hun havde giftet sig med. De var i gang med at købe et fint hus, inde i byen. I modsætning til min mor, var jeg glad for at bo i fred på landet. Jeg var glad for gøre som det passede mig, og jeg hadede at skulle opføre mig som en fin dame. Så en skole for fine damer? Jeg havde virkelig brug for noget at slå på. Jeg havde brug for mit spyd, så jeg kunne afreagere lidt. Cat tog det bedre end jeg gjorde. Da vores mor gik ind i stuen, vendte jeg mig sammenbidt om.

”Fin skole for damer?!” Jeg sparkede vredt til væggen. ”Hvad tror hun selv?! Og hvad bliver det næste, at vi skal giftes? Skilles ad?” Jeg vendte mig hurtigt og vredt mod Cat.

”Jeg kan ikke holde det ud mere! Jeg kan ikke holde hendes ”fine damer”-pjat ud! Eller hendes irriterende mand!”

Jeg satte mig vredt ned, mens min søster så på mig. Forskellen på os var, at jeg var så elendig til at være rolig og fattet. Der skulle ske noget. Hele tiden. Men min søster prøvede altid at tænke tingene gennem to gange. Jeg støttede mit hoved mod væggen.

”Jeg vil ikke giftes Cat, jeg vil ikke skilles fra dig, og jeg ved det bliver det næste.”

 

Cats synsvinkel

Et smil tog form på mine læber."Jamen det her er den chance vi har ventet på!" Min glade stemme rungede gennem rummet.

"Hvad er du blevet sindssyg!!" Charlene åbnede munden i snerren,

"Nej, selvfølgelig ikke kære søster. Men har du tænkt på at når mor sender os af sted, kan vi bare tage på ridderskolen i stedet!" Char så chokeret på mig. Hun ville aldrig have fundet på den løsning.

"Det er jo genialt!" Hendes vrede var væk som dug for solen.

"Men vi skal have skaffet noget drengetøj." Jeg smilede sørgmodigt, men kort til hende "Og en saks til vores hår" Chars øjne glødede mindre, efter den bemærkning.

"Det skal nok gå, det er jo bare hår." Opmuntrede jeg, og tænkte at det ville nok hjælpe, hvis jeg selv troede på det men det var ikke muligt. Char hoppede glad ud af mit kram.

"Det er jo også rigtigt, jeg finder noget tøj." Hun løb hen mod hoveddøren "Og en saks!" Så spurtede hun ud. Det var godt nok sjovt, som den pige kunne ændre humør.

"Så er jeg hjemme Arlin!" Klask! Lød det ude fra entreen.

John, manden som mor troede kunne erstatte far, det kan han da også, men kun for hende. Hvis hun havde spurgt mig, ville jeg have beskrevet ham som en slange. Han prøvede at sno sig ind i vores hverdag, gifte os væk til betydningsfulde familier. Så kunne han for det første få mor for sig selv, og for det andet så kunne han få endnu mere magt. Jeg tror da også han har givet mor en del tilbud, om ægtemænd til os. Problemet er bare, at jeg tog tit på natlige udflugter og skræmte alle potentielle ægtemænd væk.

"Hej John, mor er ovenpå" spydigheden hang ud af munden på mig, mine facader var væk da jeg giver ham blikket. Det blik som skræmmer ham mere end noget andet, jeg mindes kort første gang jeg sendte ham blikket.

Han ville tilbyde Char og mig, til den af hans venner der ville betale mest. Han havde sagt det til mor, hun havde kigget forarget på ham. "Det er jo bare for en enkelt dag, og vi kunne rigtig godt bruge pengene".

Mor havde svaret at hun ville overveje det og var gået. Jeg havde set mit snit, og var gået ind til ham. Jeg var kun 14 den gang. Men havde kigget på ham med alt min hævntørst, og mordlyst. "Hvis du gør min søster noget vil jeg flå din strube over på dig, mens du sover".

Han havde bare leet. "Hvordan skulle du kunne gøre det lille pige".

Jeg havde smilet til ham, givet ham et spark i brystkassen og tændt alle lysene med min magi. "På samme måde som så mange krigere, eller troldmænd har gjort før." Jeg var spadseret ud af døren.

Siden den dag havde han ikke stolet på mig, og med god grund. "Hvis du gør hende noget ved du hvad der sker."

Jeg gik roligt forbi ham, jeg stak min finger ud og brændte et lille hul i hans skjorte. "Held og lykke med at forklare mor det."

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...