Øjenkontakt med den nøgne sandhed

Clara lever et fredeligt liv i overklassen. Efter hendes 13 års fødselsdag begynder hun dog at få et voldsomt og ustyrligt temperament, som tager kontrollen over hende, når hun får temperamentsfulde anfald.
Efterhånden går folk omkring hende mere og mere i panik under hendes anfald, som bliver oftere og oftere. Derudover bliver de også skrækslagne, hvis hun får øjenkontakt med dem.
Clara opdager at hun har en meget sjælden og kraftfuld evne. Hun bliver nødt til at få kontrol over sine kræfter, ellers vil hun blive ekstrem farlig for både sig selv og sine medmennesker...
Vil Clara lære at kontrollere sine kræfter?

4Likes
8Kommentarer
885Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg ligger i min seng. Jeg lukker øjnene. Jeg burde sove. I morgen er det min 13 års fødselsdag, og så skal jeg begynde på en ny privat skole. Den jeg har gået på indtil nu, er kun for børn til og med 12 år. Det er byens bedste privatskole for børn jeg har gået på. Den nye skal efter sigende være lige så god. Eleverne fra den skole får fine karakterer og gode eksamener.

Min far er en rig og dygtig forretningsmand. Det er derfor jeg går på så fine og dyre privatskoler. Min far rejser rigtig meget, og der kan godt gå flere uger, hvor jeg slet ikke ser ham. Min mor ser jeg aldrig. Jeg kan ikke engang huske hende. Hun har ligesom aldrig været der. Min far har aldrig fortalt, hvor eller hvem hun er. Jeg er egentlig heller ikke interesseret.

Min far og jeg bor i et stort hus. Det er egentlig alt for stort. Der er min fars soveværelse, mit værelse, tre badeværelser, et stort køkken, en dagligstue og en kæmpe spisestue. Derudover er der et værelse, som min far bruger som kontor, og et lille værelse op af køkkenet, hvor vores husholderske, Theresa bor.

Det er Theresa, der sørger for mig, når far er væk - eller faktisk lige gyldigt om han er der eller ej. Theresa er i begyndelsen af tyverne. Hendes familie har ikke så mange penge, så hun arbejder hos os for at tjene penge til uddannelse. Jeg kan virkelig godt lide Theresa. Hun er altid glad og munter. Hun kender mig faktisk bedre end min egen far, og hun er min bedste ven. Hver aften spiser vi aftensmad sammen, og hun spørger ind til min dag og mine lektier. Theresa kan jeg altid komme til. Hun vil altid lytte til mine problemer og hjælpe mig, hvis det er det jeg har brug for. Min far er ret ligeglad med mig. Han er ikke engang hjemme i morgen på min fødselsdag.

Theresa skal nok fejre mig. Det ved jeg. Det er næsten også bedre end at far skal gøre det. Theresa og jeg har danset hele aftenen nede i spisestuen. Vi satte hendes LP-plader på grammofonen og i fint tøj dansede vi rundt, til vi ikke orkede mere. Det var fantastisk! Jeg blev ét med musikken, og min hvirvlende kjole og mine fine dansesko fik det hele til at snurre om mig. Theresa og stuen var forsvundet, og der var kun mig i musikken og musikken i mig. Så var jeg besvimet midt på gulvet. Theresa havde øjeblikkeligt været over mig, og da jeg kort efter var kommet til mig selv, havde hun insisteret på, at jeg skulle i seng.

Nu ligger jeg så her. I min seng. Jeg skal sove. Theresa har endda sunget for mig. Hun er ret bekymret, men jeg har det fint. Aldrig har jeg danset så godt som her i aftes...

 

Jeg danser igen. Mine fødder bevæger sig lynhurtigt. Min kjole flagrer om mig. Jeg har nogle meget højhælede sko på. Jeg bliver helt svimmel, da jeg ser ned. Mine fødder bevæger sig endnu hurtigere, måske for at holde mig på benene. Svimmelheden vil ikke forsvinde. Jeg hvirvler rundt og rundt og rundt. Det hele snurrer rundt for mig. Jeg falder om på gulvet. I det samme forsvinder gulvet under mig. Jeg hvirvler rundt i ingenting. Jeg har ingen fornemmelse af, hvad der er op eller ned. Svimmelheden bliver voldsommere og jeg får kvalme. Jeg føler mig dårlig. Så sortner det for mine øjne...

 

Jeg vågner med et sæt. Det var bare en drøm. Alligevel sidder følelserne stadig i mig, og jeg har kvalme. Alting snurre stadig rundt.

"Theresa.." Jeg kalder svagt. Jeg kan høre hende komme løbende, som om hun har siddet og holdt vagt. I det samme øjeblik, som hun åbner døren til mit værelse, slår det store ur midnat. Så kaster jeg op ud over hele sengen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...