Love and Photographs [1D]

Sophie Dam lever drømmen - hun er en pige fra en lille by i Danmark og er for et årstid siden flyttet til London. Hendes drøm var at blive en stor fotograf - og gæt hvad hun er nu?
Sophie er modefotograf for Vogue UK, hun er lige begyndt at lave photoshoots for de kendte og nu skal hun altså lave et photoshoot for det største boyband i hele verden i øjeblikket - One Direction.

7Likes
4Kommentarer
1038Visninger
AA

3. "Jeg har travlt!"

”Så de vil have et simpelt photoshoot til at starte med? Og hvis det er rigtig godt, vil de booke mig igen?” spurgte jeg.

Jeg sad i min lænestol i min lejlighed. Min kat, Marilyn, lå i skødet på mig og spandt velfornøjet imens jeg kløede hende bag øret.

”Ja,” sagde Martin i den anden ende. ”Du har bare at gøre det godt.” Han lød truende men slog så en latter ud. ”Nej, helt ærligt, Sophie, du skal fotografere verdens hotteste boyband. Billederne kommer til at blive overalt!” Han rømmede sig og sagde et eller andet til hans kone, Janice.

”Lad være med at lægge sådan et pres på mine skuldre, mr. Stone!” sagde jeg vredt og grinede så let. ”Hvornår er photoshootet så?” spurgte jeg og tog en bid af min Mars-bar.

”I morgen,” sagde Martin henkastet. Jeg fik næsten min Mars-bar i gal hals af bare overraskelse. ”Allerede i morgen?” spurgte jeg og rejste mig. Sadie så vredt op på mig idet hun sprang ned fra mit skød. Jeg havde helt glemt hun havde ligget der.

”Skal jeg ikke forberede noget?” Martin lo endnu en gang. Han havde en vane for at grine hele tiden, selvom han nu nærmere lignede sådan en tough-man der ikke kunne tage én eneste joke.

”Skatter, jeg tror nu nok du kan klare dig med et så simpelt photoshoot. Du har lavet tonsvis det sidste halve år! Få dig nu noget søvn, jeg har hørt de er en anelse svære at fotografere. Kys kys,” sagde han. Så lagde han brat på. Jeg kollapsede i min sofa og så over på Marilyn, der stadigvæk var fornærmet.

Pfft, så slemme kan de da heller ikke være, tænkte jeg og tændte mit fjernsyn.

 

Jeg vågnede en smule klatøjet den næste dag. Jeg så rundt i mit værelse indtil mine øjne landede på mit vækkeur.

”Shit,” mumlede jeg og smed min dyne til side. Marilyn miavede vredt. Jeg styrtede ud på badeværelset. Jeg greb min kam og prøvede at få lidt styr over min fuglerede som jeg for det meste kaldte mit hår. Jeg sukkede dybt, lagde en base for min make-up, smed hurtigt lidt flydende eyeliner på og lidt mascara. Jeg tog en knaldrød læbestift og styrtede ind for at hoppe i noget tøj.

”Hvad tager man på til et photoshoot med One Direction …” mumlede jeg og kastede alt det tøj ud fra mit skab, som ikke faldt i min smag. Jeg endte med et par skinny jeans, mine korte, sorte Converse, en t-shirt med Guns N’ Roses samt en cowboy-jakke. Jeg sukkede og tog en karry-gul beanie på. Færdig, tænkte jeg og så igen på uret. Det havde taget mig 15 minutter. ”Rekord,” sagde jeg og kløede Marilyn bag øret. Hun fulgte med mig ud i køkkenet og kiggede nysgerrigt ind i køleskabet. Jeg lukkede det så hurtigt i igen, at hun næsten havde fået sin lille snude i klemme.

”Undskyld skatter,” sagde jeg hurtigt og løftede hende op. ”Undskyld for, at jeg er så stresset her for tiden!” Hun miavede – det lød som om hun tog imod min lamme undskyldning. Jeg greb et æble og besluttede mig for, at købe noget på tanken på vej hen til mit studie.

”Vil du med?” spurgte jeg Marilyn. Hun så længselsfuldt efter mig da jeg tog mine nøgler og låste døren op. Jeg lo kort og løftede hende op. Marilyn var tit med. Jeg stormede ned af trappen og holdt hele tiden øje med klokken. Hvis jeg kørte lidt for hurtigt og der ikke var for meget trafik, skulle jeg nok nå den! Jeg rendte næsten ind i min nabo da jeg stormede ud af døren. ”Undskyld!” råbte jeg efter ham. Han sendte mig et gnavent blik og smækkede hårdt jeg døren. Det gibbede mig idet den smækkede.

”Morgensur,” mumlede jeg da jeg åbnede døren til bilen og satte Marilyn ind på passagersædet. ”Afsted,” sagde jeg som om jeg var en eller anden superhelt. Jeg smed noget musik på, hvilket gjorde mig i meget bedre humør.

På vejen derhen smuttede jeg ind på tanken og nåede derefter ret hurtigt hen til studiet. ”Stadigvæk 20 minutter til de kommer!” sagde jeg til Marilyn og lod hende løbe frit rundt inde i studiet. Jeg hentede mit kamera – mit elskede Canon EOS 500D – og indstillede det korrekt. ”Kom, Marilyn,” sagde jeg og tog en bid af min morgenmad. Jeg satte hende på en stol foran det hvide lærred.

”Smil!” Jeg lo kort og skød løs. Marilyn var rigtig tit min model når jeg ikke havde andet at lave. Jeg skruede højt op for noget Nicki Minaj musik og lod som om Marilyn var den vaske ægte Marilyn Monroe, som hun var opkaldt efter! Jeg glemte alt andet omkring mig og skød bare løs.

Jeg hørte døren ind til mit studie smække i og nogen rømme sig. Da jeg rettede mig op så jeg selveste One Direction og hele deres hold. Jeg sank en klump og kørte en lok hår om bag mit øre.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...