Love and Photographs [1D]

Sophie Dam lever drømmen - hun er en pige fra en lille by i Danmark og er for et årstid siden flyttet til London. Hendes drøm var at blive en stor fotograf - og gæt hvad hun er nu?
Sophie er modefotograf for Vogue UK, hun er lige begyndt at lave photoshoots for de kendte og nu skal hun altså lave et photoshoot for det største boyband i hele verden i øjeblikket - One Direction.

7Likes
4Kommentarer
1032Visninger
AA

2. Forstyrrelsen

 

Min telefon kimede ét eller andet sted. Jeg stønnede og satte mit kamera fra mig.

”Beklager,” sagde jeg undskyldende og bevægede mig væk fra min klient. Hun stønnede irriteret og lænede sig op af det hvide lærred. Jeg var i gang med en mindre modeserie for Vogue.

Jeg plejer normalvis ikke at lade en telefonopringning forstyrre mine jobs, men i dag var det vigtigt. Jeg kom ind i kontoret og ledte forfjamsket efter min iPhone.

”Den er her et eller andet sted,” mumlede jeg sammenbidt og smed papirer til siden, faldt næsten over ledninger og skubbede en blitz på gulvet. Jeg nåede slet ikke at tænke over, at min dyre blitz til 30.000,- kr. kunne være gået i stykker, for i det den landede, fandt jeg telefonen. Displayet lyste og det viste, at en ’Martin Stone’ ringede. Jeg tog den.

”Hej, det Sophie,” mumlede jeg febrilsk og lænede mig op af mit skrivebord. Jeg pustede til en hårlok som kildede mig på kinden. ”Travlt?” spurgte Martin. Martin var min højre hånd. Hvis jeg var kendt, kunne vi have kaldt ham min manager. Han holdt tit styr på mit papirarbejde (hvilket ikke så sådan ud lige i øjeblikket, nu hvor det hele var smidt på gulvet), skaffede mig jobs og bare i det hele taget holdt mig nede på jorden. Han var en lille, skaldet mand som altid gik med solbriller, lige meget om det var sommer eller vinter. Han havde altid jakkesæt på.

”Hm, jeg kunne ikke finde min telefon. Frida Gustavsson står inde i mit studie og surmuler over, at hun for anden gang skal vente pga. en telefonopringning i dag,” sagde jeg surt og rettede på min trøje.

”Jeg kan da godt smutte igen,” sagde Martin drillende, ”men jeg har altså gode nyheder, så jeg går ud fra du gerne vil høre dem?” Han havde en snert af glæde i sin stemme.

”Sig det,” sagde jeg hårdt og grinede derefter.

”Gæt hvem der skal lave det næste store photoshoot med selveste One Direction!”

”Neeeej,” sagde jeg. Jeg troede ikke på ham.

”Jo-ho!” sagde han og grinede. ”Kom så af sted, Frida har ikke hele dagen. Ring til mig senere og du får deltaljerne!” Så lagde han på. Jeg knugede telefonen ind til mig og smilede af hele mit ansigt. Et bank på min dør fik mig tilbage til virkeligheden. Det var stylisten. 

”Miss Dam, vi venter,” sagde hun lettere irriteret.

”Jeg kommer!” sagde jeg, og satte denne gang min telefon på lydløs.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...