Første klasse

Det handler om en dame der skriver om sit liv for 20 år siden. Hun skriver om dengang hvor hun var 15 og tog på et krysttogt på det åbne smukke hav. Hendes familie er rig og de bor på første klasse. Hun møder en speciel dreng. En dreng som hun på det tidspunkt ikke kan lide men der ved hun ikke at hun kommer til at bruge meget mere tid med ham i fremtiden. Hun kommer i store problemer med sin familie efterhånden. Nej det er ikke titanic. Det minder måske lidt om det men det er ikke helt det samme.

1Likes
0Kommentarer
731Visninger
AA

2. Jomfrurejsen

Onsdag d. 17-07-2002 kl. 11.17:

En tåre gled ned af min kind da jeg blev blændet af solen. Solen lyste meget klart den dag men ved havnen var der stadig lidt koldt. Vi gik op af den hvide trappe der førte op mod skibet. En mand der mast af alt lignede kaptajnen stod ved enden af trappen oppe på skibet. Han tog hatten af og hilste høfligt. Jeg gik bagerst. En mand ved siden af spurgte efter vores biletter. Far gav ham dem. Kaptajnen hilste høfligt på min mor og far som han allerrede kendte og spurgte efter min søsters og mit navn.

-Jeg hedder Katja, svarede min søster.

-Jeg hedder Isabell, svarede jeg.

Vi tre kvinder fik hver et kys på hånden mens vores far fik et håndtryk.

-Hvor er din søn, Kaptajn? spurgte min far.

-Han er derover, svarede han.

Min søster som var et år ældre end mig kunne ikke få øjnene fra ham og håbede inderligt at hans far kaldte ham over. Jeg kunne ikke få et ordenligt glimt af hans ansigt men hvis Katja kunne lide ham kunne han kun være flot. Hun var meget kræsen når det galdt så noget med drenge.

-Han er på din alder, Katja, sagde min mor.

Katja lod som om hun var ligeglad men jeg kunne se hun var ved at sprænges af glæde.

-Vi burde spise midag sammen i aften, sagde kaptajnen.

-Ja det burde vi da. Så kan vi få snakket sammen. Det er jo næsten et år siden at vi traf hinanden sidst, Sagde min far.

-Så kan vi også få hilst ordenlig på din søn, sagde far.

-Det er en aftale i aften kl. 19 i spisesalen.

Vi gik videre hen mod vores værelser. Katja og jeg skulle bo sammen på et værelse og mor og far skulle bo sammen på et andet. Det kunne der umugligt komme noget godt ud af. Katja og jeg kunne ikke være alene i det samme rum i mere end 10 minuter uden at skændes.

Vi gik straks igang med at pakke ud. Mor kom ind da vi havde nået at ligge det meste ind i skabende.

-Skal i bruge hjælp med noget? spurgte jeg.

-Ja, sagde Katja. -Du kan fortælle mig navnet på kaptajnens søde søn.

-Haha, jeg tænkte nok du ville kunne lide ham. Han hedder Jason.

-Hvad er der så specielt ved ham? spurgte jeg da mor var gået. -Er det at han er rig? Du nåede jo knap nok at se hans ansigt og du ved ikke noget om ham.

-Det er derfor jeg er så glad for at vi skal spise middag med ham i aften.

-Du bliver altså nød til at tage dig sammen. Han er måske et fjols eller virkelig dum. Hvis jeg skal være forelsket i nogen skal det være af kærlighed. Jeg skal vide så meget om ham så mugligt og...

-Det forklare hvorfor du aldrig ha haft en kæreste.

-Hold dog mund, sagde jeg og gik ud på badeværelset for at gøre mig klar.

-Så sejler vi, unger, kom far ind og sagde.

-Smukt. Jeg går derop for at se det når vi begynder at sejle. Sagde Katja.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...