One Direction - Det Umulige.

Niall, Louis, Zayn, Harry og Liam er nød til at klare at leve ude på gaden, nu når de er hjemmeløse.
Du finder ud af deres Historier en efter en.
Den her Novelle er spænde, Og du kan altid føle med.
Hvorfor bliver drengene hjemmeløse? Hvordan havner de sig ind i problemer? Hvordan får de sig selv ud af alle disse problemer? Kan de mon stikke af fra politiet? Taber de kampen?
Eller bliver tårene ved med at trille ned?
Hvordan mødes drengene?
Hvad sker der når de mister Bella (Harrys barndoms veninde?)
Hvad sker der når Harry "Tror" Han så Bella men pigen fortalte ham at hun hedder Angeline? Og hvad ville 'Angeline?'
Hvorfor er hendes blikke fuld af had når hun kigger på Harry?
Her er alle svarene til disse spørgsmål Læs med her! :D

22Likes
39Kommentarer
3574Visninger
AA

13. The Kiss.

 

  Louis' Synsvinkel.    

 

Det er så kedeligt.. Skal jeg vække Niall? 

 

    Neej.. Han er sikkert træt.  Hvor fanden er Harry og Bella! De alle sover bortset fra mig, Harry og Bella. De er forsvundet. Oh! Måske er de blevet bortført af rumvæsner!

Hvem ved hvad der er der oppe?    

 

Jeg så en skygge og stod hurtigt op for at se hvem det var.  Jeg gik imod skyggen og da jeg endelig nåede der så jeg to mennesker. Ja mennesker ikke rumvæsner.     

 

Jeg gik tættere på dem.  Ohhh...  Ehm.. Det ikke bare to mennesker.

Eller jo det er det vel? Men det Harry og Bella. Og nu tænker i sikkert hvorfor jeg ikke råber et eller andet random så de bilver forskrækket.    

 

Men de holder i hånd! Hvor klamt bdar!  Pigelus! Okay stopper nu. Jeg er færdig med alt det pigelus. Men Harry? Og Bella.. Jeg ved ikke?    

AD! Jeg tror jeg skal kaste op! De kysser!? Jeg tror bare jeg går.                     

 

                                         ***  

 

"Harry skyd bolden til mig!" Råbte Zayn og dansede imens. 

"Jeg ikke med mere." Mumlede Bella. Og gik.  Jeg sidder bare her på græsset alene. Jeg ved ikke om Harry har lagt mærk til at jeg stirre på ham.  Men betyder det så at Bella og Harry er kærester?    

"Lou? Ville du ikke være med?" Spurgte Harry og gik hen til mig. "Nej jeg er en smule træt." Svarede jeg og smilede. "Okay. Nå men jeg går en tur med Bella kommer du med?" Spurgte han igen.     

Jeg tænkte lidt men mit klare svar er helt klart Nej. "Nej som sagt er jeg lidt træt. Og vi skal snart i skole. Det Liams tur at se om børne og lærene er gået ned for at få undervisning nede i gården." Svarede jeg og  lagde mig på græsset. "Som du vil" Han trak på skulderene og vendte sig om. "Harry pas godt på jer selv. Altså politiet er over alt." Sagde jeg alvorligt. Han nikkede og løb hen til Bella og plantede sin hånd i hendes.     

Hvorfor har Harry ikke sagt noget med at de er kærester? Jeg er hans bedste ven. Eller det vi alle men.. Alligevel.                                                         ***

 

Harry's Synsvinkel.   

  "Bella ryk dig der en mand der skal forbi." Sagde jeg og hev hende til side.  Manden gik forbi og hun rykkede igen. "Harry pas nu på vi ikke går for langt." Sagde hun. Jeg elsker når hun siger mit navn. Jeg får en mærkelig følse i min mave. Jeg ved ikke hvad det er.. Men det en dejlig følse.    

"Harry.." Hendes stemme rystede og tårene pressede ud af hendes øjne.  Jeg kiggede meget mærkeligt på hende og svarede "Hvad der galt?" Jeg lagde mine ene hånd på hendes arm imens vi gik. "Du må ikke kigge tilbage." Lige da de 5 ord røg ud af hendes mund kiggede jeg tilbage.    

"Jeg sagde det var dem!" Råbte en mand med blåt tøj og en stjerne ved hjørnet af den skjorte han havde på. Han havde en blå grim hat, blå bukser og sorte sko. Det samme med den anden mand.     

Jeg pressede min hånd i hendes og løb som altid. 

Vi skulle nok klare den jeg ved vi klare den. Vi klare den altid det er nu tredje gang politiet er efter mig og Bella sammen. Og med drengene er det ca 6/7 gang. Måske mere?     

Vi har klaret det så mange gange.     

 

Min hånd gled langsomt væk fra hendes da nogen trak hende.    

 

"Harry!" Råbte hun og græd endu mere end hun græd før. 

 

  ....

 

Nu havde de hende. De havde Bella! De må ikke røre bella!  "Hjælp Harry!" Råbte hun mens de trak hende.   

 

  Noget siger at jeg skal gå og noget andet siger jeg skal hjælpe hende.  Jeg kiggede rundt. Og kunne ikke styre mig selv. For min krop styrede nemlig mig. Men nej... Min krop gik ikke hen til Bella som jeg ville give liv for. Den gik videre. Eller retter. Den løb videre. Jeg løb min egen vej og lod de to politi mænd tage Bella ind i en politi bil.   

 

  Jeg løb ensomt og forladt. Mens alle andre kiggede på mig og lavde triste grimasser da de så alle de tåre som bare fik lov at trille ned. Meget hurtigt.   

  Betyder det nu at jeg ikke kan se den ting som får mig til at leve? 

Hvad skal jeg gøre?

Kan du fortælle mig det?..   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...