One Direction - Det Umulige.

Niall, Louis, Zayn, Harry og Liam er nød til at klare at leve ude på gaden, nu når de er hjemmeløse.
Du finder ud af deres Historier en efter en.
Den her Novelle er spænde, Og du kan altid føle med.
Hvorfor bliver drengene hjemmeløse? Hvordan havner de sig ind i problemer? Hvordan får de sig selv ud af alle disse problemer? Kan de mon stikke af fra politiet? Taber de kampen?
Eller bliver tårene ved med at trille ned?
Hvordan mødes drengene?
Hvad sker der når de mister Bella (Harrys barndoms veninde?)
Hvad sker der når Harry "Tror" Han så Bella men pigen fortalte ham at hun hedder Angeline? Og hvad ville 'Angeline?'
Hvorfor er hendes blikke fuld af had når hun kigger på Harry?
Her er alle svarene til disse spørgsmål Læs med her! :D

22Likes
39Kommentarer
3653Visninger
AA

20. Smil.

 

  Zayns synsvinkel.

 

    Den her sofa er dejlig!  Okay bare så i ved det sider vi hjemme hos ham Simon.  Ja vi endte hjemme hos Simon fordi det der skete igår med politiet. Det viste sig at Harry stoppede fordi han var så chokeret. Han var chokeret over det med at Simon ved hvor Bella er.   

 

  Nu sidder vi alle her hjemme hos Simon oog ja som du nok har regnet ud er det.. Akavet!

Ingen siger noget. Det er så stille at jeg kan høre Niall trække vejret.

Vi venter på Simon.. Han er inde i køkkenet.  "Okay tag en kop." Sagde Simon lige da han trådte ind i stuen.  Jeg tog en kop og tro der eller lad hver men der var kakao i! 

 

    Som i ved Tog Niall først.. Men jeg var den anden der tog! 

Da vi alle tog sad Simon på en lille sofa. 

"Okay drenge nu har vi lært hinanden rigtig godt at kende jeg kender jeres historie nu osv. Man kan sige at jeg nu ved alt om jer. Og i ved da også ok om mig." 

Vi nikkede og ventede til han forsatte igen.

"Det der tøj ville jeg ikke se mere nu når i skal bo hjemme hos mig" 

Ja vores tø.... Hjemme hos ham?! Hvad!

"Undskyld hvad?" Sagde Liam med en åben mund. "I skal bo hjem hos mig medmindre i stadig godt ville bo ude på gaden?" 

"Tusind tak Simon!" Råbte Niall og krammede ham. Vi alle stod op med det kæmpe smil vi længe siden ikke har haft. Vi krammede ham og satte og så ned igen.    

 

"Og hvor skal vi få tøj fra?" Spurgte Louis og kiggede på vores tøj.

  "Det klare jeg. Men det betyder nu ikke at i kan gøre hvad i ville jeg har mange regler, i skal rydde op efter jer selv, i skal ikke gå ind på mit værelse kun hvis i får lov, i skal passe på huset og sørge for i har det godt. Jeg har flere regler men dem tager vi senere."  Vi alle kiggede på hinanden og smilede igen.

 

"Når jeg får gæster skal i alle ind i værelset. Jeg kommer sent hjem for jeg har meget arbejde som jeg skal klare. Jeg skal nok sørge for mad. Jeg kan allerede se i er opdraget ordenligt."   

 

  Jeg ved ikke hvorfor men alles blikke fløj på Harry. Harry er en meget opdraget og følsom og han er en virkelig dejlig person, men han kan være rigtig kold og hård en gang imellem.

Men han skal overhovedet ikke få Simon til at tro vi sådan nogen total irriterende møg unger.

Nu når jeg tænker over det så har Harry slet ikke sagt noget som helst. Og nu når jeg tænker mere over det så da vi krammede Simon var han ikke med til det..                                                                 

                                                                         ***  

 

  Klokken er nu 23:13 Og vi lige gået ind i værelset.

Der er 3 værelser.. Et til Simon alene og tro mig den er rigtig stor og flot! og det andet er til mig, Niall og Harry. Og det tredje er til Liam og Louis. Vores værelser er også total dejlige hvis den kan være det.. Men ihvertfald så der overdrevet smukt. 

 

    "Hey drenge. Sov nu ok?" Lød der fra Simon som lige havede åbnet døren. 

"Ja. Godnat" Sagde mig og Niall i kor. Han fnes og lukkede så døren igen.

Harry burde ikke være så kold over for ham. 

Jeg lagde mig til at sove og jeg faldt hurtigt i søvn for det var den dejligste seng! 

"Zayn.. Zayn." Lød det fra en bekendt stemme jeg åbnede øjne men lukkede dem så igen.

Så åbnede jeg dem igen da nogen begyndte at ryste i mig igen.     

 

Jeg vendte mig irriteret om. "Hvad ville du Niall?" Sagde jeg stille og åbnede så øjne selvom jeg var rigtig træt.

"Jeg bange." Mumlede han. 

Bange?

"For hvad?" Sagde jeg igen og smilede så men jeg kunne ikke, jeg undslap et lille grin selvom jeg prøvede at holde det inde.

"Hvad nu hvis Simon er ligesom Rose? Hva' nu hvis han kommer om natten mens vi sover og dræber os?" Sagde han og rystede en smule han så virkelig bange ud.

Jeg sukkede lydløst men fik virkelig ondt af ham. 

"Kom.." Mumlede jeg og trak ham op på min seng.

Han lagde sig ved siden af mig hvorefter jeg lagde min dyne oven på ham og mig. 

"Bare rolig jeg sikker på at Simon ikke gøre noget som det Rose gjorde." Sagde jeg roligt og krammede ham mens han lå på mig seng.

Han nikkede bare jeg kunne ikke se det fordi det var mørkt men jeg kunne mærke det for hans hoved var på den samme pude som mig.   

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Så fik i lidt ZIALL! <33
Hvis man kan sige det?..

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...