One Direction - Det Umulige.

Niall, Louis, Zayn, Harry og Liam er nød til at klare at leve ude på gaden, nu når de er hjemmeløse.
Du finder ud af deres Historier en efter en.
Den her Novelle er spænde, Og du kan altid føle med.
Hvorfor bliver drengene hjemmeløse? Hvordan havner de sig ind i problemer? Hvordan får de sig selv ud af alle disse problemer? Kan de mon stikke af fra politiet? Taber de kampen?
Eller bliver tårene ved med at trille ned?
Hvordan mødes drengene?
Hvad sker der når de mister Bella (Harrys barndoms veninde?)
Hvad sker der når Harry "Tror" Han så Bella men pigen fortalte ham at hun hedder Angeline? Og hvad ville 'Angeline?'
Hvorfor er hendes blikke fuld af had når hun kigger på Harry?
Her er alle svarene til disse spørgsmål Læs med her! :D

22Likes
39Kommentarer
3580Visninger
AA

8. Flugten.

 

Louis Synsvinkel.   

 

 

Lyden af skrig var det eneste jeg kunne høre. Jeg kunne høre politi biler og Skyderi. "Kan du også høre det?" Spurgte jeg Zayn og lagde min hånd på hans skuldre. "Lou! Tjek det her" Sagde han med store øjne. Jeg løb hen til ham. Han stod ved vinduet og havde sin mund åben som et o.  Woaw? 5 Mænd slå en lille blondt dreng?.. "Zayn vi må gøre noget?" Sagde jeg, og fik rigtig ondt i hjertet af den blondte dreng. "Er du dum Lou? De dræber os.. Og-og min mor lader mig aldrig gå der ude når der er så voldigt." Sagde han og sukkede. "Hvem siger din mor ser os?" Sagde jeg og fnes. Han rystede hurtigt på hovedet og tog sin mobil. "Vi tager video og andmelder det til politiet" Sagde han og løftede sit ene øjenbryn. Jeg nikkede bare og løb over til vinduet. "Man kan ikke se så godt" Mumlede jeg.   Han åbnede vinduet og trykkede start. Efter nogen par minutter hørte vi en stemme, en virkelig mørk stemme.

 

 

"Hey! Du der!" En af mænde løb imod os men standsede hurtigt. "Luk vinduet, luk vinduet!" Sagde jeg med en nervøs stemme. Hvorfor stoppede han?.. Jeg gik over til vinduet og holdte Zayns hånd. "Orh! Politiet er kommet!" Jublede Zayn. Jeg smilede, men mit smil forsvandt hurtigt da jeg så en mand gå ud af politi bilen. Jeg dukkede mig hurtigt og trak for gardinerne. "Hey, hvad laver du?" Spurgte Zayn og kiggede undrende på mig. Jeg slugte en klump spyt, og svarede "Det.. Det manden der var efter mig og min søster" Jeg kunne mærke tårene presse ud af mit ene øje. Men jeg fjernede min tåre hurtigt. Og kiggede ud af vinduet men sørge selvfølig for at ingen ser mig.  

 

 

Zayn blev ved med af tale og jeg blev distraheret af ham. Jeg kiggede kun på den blonde dreng som sad på gulvet og hostede. En af mændene stirrede på os, mens en af politi mænde holdte ham. "Jeg skal nok fange jer en dag" Råbte han virkelig højt. Jeg kiggede på Zayn og kiggede tilbage igen. Manden der var efter mig og min søster fik hurtig øje på mig. Han gloede på mig i flere minutter og råbte "Det drengen! Bob. Det drengen!" Den anden mand kiggede på mig og råbte "Hey du der kom lige her ud." Han prøvede at lyde sød men hele hans stemme lød så uhyggeligt. Zayn kiggede bekymret på mig og lukkede gardinen. "Skynd dig gå ned under sengen!" Råbte han.  

 

 

Han gik ned under den og trak mig med. "Slip mig! De finder mig.. Zayn hvad skal jeg gøre!" Døren begyndte at banke og en stemme begyndte at sige. "Søde drenge kom lige her, jeg gør jer ikke noget." Den stemme har jeg hørt før det var manden der kørte efter mig. Zayn stod op som et brag og åbnede vinduet. "Gå Louis.. Du kan godt. Jeg stoler på dig." Han krammede mig og kyssede mig blidt på kinden. "Er du sindsyg! Jeg kan ikke bare hoppe ud af vinduet" Råbte jeg. Han pegede på den lange sti som var der ude.. "Åhh.." Mumlede jeg. Døren gik op og jeg gik hurtigt ned af stien.   

 

 

Jeg kiggede bag ved mens jeg gik ned som et lyn. Der var 5 politi mænd. 4 af dem holdte 4 andre mænd med pistoler over hele deres krop og den 5 prøvede at tage den blonde dreng op. Jeg nåede endelig ned. Og listede mig, for hvis jeg løb ville jeg trække alt opmærksomhed og så ville politi mændene løbe efter mig. "Stop! Lad mig være! Jeg havde ikke noget at spise derfor stjal jeg" Råbte den blondte dreng. Jeg kiggede nervøst på ham og gik nu stærkere. "Hør her, der er forbudt at stjæle kom med mig nu!" Sagde manden og holdte ham.  

 

 

"Slip!" Råbte drengen. Han mindede mig meget om mig selv. Jeg ved præcis hvad han føler lige nu, præcis på den måde jeg følte. Jeg tog mig sammen og løb imod dem. "Tag min hånd!" Råbte jeg til drengen. Han tog den hurtigt og vi stak af. "Stop møgunger!" To politier løb efter os og det eneste jeg gerne ville vide lige nu om det ville ende godt eller dårligt..?  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...