One Direction - Det Umulige.

Niall, Louis, Zayn, Harry og Liam er nød til at klare at leve ude på gaden, nu når de er hjemmeløse.
Du finder ud af deres Historier en efter en.
Den her Novelle er spænde, Og du kan altid føle med.
Hvorfor bliver drengene hjemmeløse? Hvordan havner de sig ind i problemer? Hvordan får de sig selv ud af alle disse problemer? Kan de mon stikke af fra politiet? Taber de kampen?
Eller bliver tårene ved med at trille ned?
Hvordan mødes drengene?
Hvad sker der når de mister Bella (Harrys barndoms veninde?)
Hvad sker der når Harry "Tror" Han så Bella men pigen fortalte ham at hun hedder Angeline? Og hvad ville 'Angeline?'
Hvorfor er hendes blikke fuld af had når hun kigger på Harry?
Her er alle svarene til disse spørgsmål Læs med her! :D

22Likes
39Kommentarer
3546Visninger
AA

7. Det umulige.

 

Niall's Synsvinkel.

 

 

  "Drengen har låst døren. Jeg har alt under kontrol."  Rose talte i telefon og jeg kunne ikke lide hendes stemme. Hvad for en dreng? Og hvorfor fortæller hun at 'Drengen' har låst døren? "Ja.. Ja.. Det er forstået, jeg er på vej... Nej jeg er lige gået jeg skulle lige sikre mig at Niall låste døren og at han gik op på sit værelse." Niall? Mig? Hvad ville den gamle rynket Dame!? Hvad ville hun med mig? Hvorfor ville hun sikre sig at jeg gik op på mit værelse. Det ikke sådan at jeg stikker af?   "Jeg er der om 10 minutter... Ja, jeg skal nok sende dig en besked."  Hun grinte falsk og snakkede vidre.. "Bare send drengene hen til huset. Dør Nr 47. Husk nu, drengene skal ikke banke på døren, de skal smadre den. Jeg ville ikke høre hans skrig jeg ville se ham dø. Jeg ville se ham lide." Hun sagde det men en stærk stemme. "Bare send drenge...." Nu gik hun alt for langt og jeg kunne ikke høre hende mere.   

 

 

Er jeg virkelig klar til at dø nu? Er det sådan her alle folk dør? Eller er det kun mig? Hvorfor skal jeg blive myrdet, hvorfor lige mig, jeg har ikke gjort hende noget. Jeg ville ikke dø nu! Jeg ville ud!  Jeg lukkede vinduet hurtigt min øjne lyste af tåre. Jeg rystede og det eneste jeg kunne mærke nu var frygt. Jeg kunne høre mit hjerte banke meget hurtigt og hårdt.   

 

 

Jeg kiggede rundt, og løb ud til døren med alt den frygt det var inde i mig. Jeg skulle lige til at holde håndtaget da nogen begyndte at sparke til døren. Jeg gik helt i chok. Jeg skreg af forskrækelse. Det var som om en harmer slog på mit hjerte. Jeg gik tilbage og kunne mærke tårene glide ned af min kind meget hurtigt. Mine øjne blev røde. Nogen sparkede til døren igen men denne her gang flækkede døren helt. Jeg begyndte at råbe og græde. 5 Store drenge med våben over hele sit krop kom imod mig med et farligt smil.   

 

 

"Tag ham fra armen" Sagde den ene mand. Han grinte kort og skræmmende. Det eneste jeg tænkte på nu var døden. Rose kom bag fra med sort tøj og sagde hurtigt "Nej.. Det ikke nok. Tag ham fra hovedt. Den dreng skal lide," 

 

 

Jeg mærkede nogen hænder på mine skuldre. Jeg græd en klumb steg op i min hals. Jeg ville skrige. Men min stemme knækkede. Jeg sparkede og endte med at ramme Rose. Hun gav mig et dræbe blik og jeg fik en mave puster af en af mænde.   

 

Min hals blev tør. Og jeg kunne kun føle varme. Alt begyndte at forsvinde og det hele blev sløret. Hænderne på min skuldre kom stille op til min hals og pressede. Mine øjene lukkede stille. Jeg kæmpede for at åbne den men det lykkeds ikke. Alt var nu sort, men jeg hørte nogle par ord før jeg forsvandt helt. "Skyd ham."  ------ Den her kapitel er måske lidt for fantasi agtig.. Sorry..   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...