Juliahard

Rosalie Advertencia bor i Rom, her har hun levet hele sit liv og er meget populær for sit udssende og sin personlighed. En dag hvor hun skal på coloseum med sin klasse sker der noget og David som er hendes ven og hende selv kommer ud på nogle mærkelige ting. Vil de vende hjem? Det må I vidst selv finde ud af.

1Likes
9Kommentarer
782Visninger

1. Kapitel 1

19/2 2012 07:30

Kære dagbog.

Vejret er varmt her i Rom, men trafikken er allerede i fuld gang. Jeg er allerede stået op, og er fuldstændig klar til at tage i skole sammen med mine dejlige venner, men jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå i dag.

 

Vi ses i aften dagbog.

Rosalie

 

Vi ses snart tænkte hun og lukkede sin elskede dagbog, og kigger sig rundt i sit værelse jeg elsker mit værelse tænkte hun og smilte svagt og rejste sig fra skrivebords stolen, og går hen til sit skab. Hun åbner skabet og gemmer sin dagbog mellem brædderne i hendes skab, hun går ud af døren fra sit italienske værelse og ned af den overdådige trappe og ned i entréen hvor hun tager hurtigt sin taske, og går ud i køkkenet og tager hurtigt lidt morgenmad. Hun tager sin taske på skulderen og går igen ud i entréen og tager sine fine strand sko på, hun tager sin lette jakke med sig ud af døren hun kigger på sin mobil, og ser at hun ikke har ret travlt så hun går langsomt hen af gaden og forbi det gamle colosseum. Hun stopper og kigger kort op på den gamle bygning men går så videre hen til sin veninde, og banker på hendes hoved dør og siger hej til hendes veninde Maria og tager hende under armen, og går mod hendes Universitet som hedder La Sapienza. De fniste på vejen men så kom Rosalie til at tænke på noget hvorfor var der ingen på vej til universitet. Hun kiggede endnu en gang på sin mobil og fik store øjne, og rev i Maria’s arm ”Vi kommer for sent!” De løb afsted og kunne snart se universitet i horisonten de spurtede igennem byens snoede, og smukke gader og nåede til universitet ind af døren inden at klokken ringede til time. De pustede ud og Maria gik ind af en dør til venstre de skulle ikke have time sammen, så Rosalie vinkede bare farvel til sin veninde og gik ned af gangen mod det klasseværelse hvor hun skulle have sin første forelæsning i. Hun stoppede ved den sidste dør inden to sving til højre og venstre, hun tøvede men lukkede så langsomt døren op og listede ind. Timen var lige begyndt og hun havde nok kun mistet nogle enkle ord troede hun ”…. Befolkningstallet steg atter og nåede 100.000 i løbet af det 17 århundrede, men Rom haltede bagud i forhold til resten af de europæiske hovedstæder…. Åhh Miss Advertencia hvor hyggeligt af dig at være med til forelæsningen, vær’ sød at sætte dig…” Hun satte sig ved siden af sin bedsteven David. Hun skævede til ham men han vigede ikke et blik tilbage, han bar stadig nag fra det skænderi de havde haft for snart to uger siden men da hun borede sine grønne øjne ind i hans tinding, vente han sit nøddebrune blik fra tavlen og på hende. Hun smilede svagt til ham men fik kun et lille og meget svagt smil tilbage, hun vidste at han havde tilgivet hende en smule da han er en ren nørd der står fast på hvad han tror på, og hun vidste også hvor han havde det fra selvom at han havde sin mors let brune hud, glinsende nøddebrune øjne, det let pjuskede høst blonde hår og hans høje højde, havde han sin personlighed som sin far. Hans far var advokat og var en man ikke skulle gøre nar af, han var en klog mand som holdte fast i hvad han regnede for at være rigtigt og han var en hård nød at knække det var David godt nok ikke, og på det punkt mindede han også om sin mor som var sød og kærlig og let at gøre blød i knæene. Hun fjerner noget af sit lange røde hår væk fra sit ansigt og kiggede på tavlen, og lyttede ikke rigtig efter om Rom’s gamle historie hun havde aldrig elsket historie i forhold til David der elskede historie og oldtiden. Hun begyndte at tegne i sit notes hæfte, hun havde tegnet en flot blomst og var i gang med at lave små detaljer da hun blev revet ud af sin tankegang ”Miss Advertencia hør efter” Det var hendes lære der stod foran hende. Hun nikkede bare af panik for at han smidte hende ud for døren, det ville være endnu mere pinligt end at læren skældte hende ud her foran rigtig mange elever. Hun fulgte med i resten af timen med et halvt øre.

 

Da klokken endelig ringede, pakkede hun sine ting sammen imens hun lyttede til hvilke lektier de havde fået for, da læren var gået ud af klassen blev hun omringet af både piger og drenge alle undtagen David som aldrig var med i denne her grubbe af beundrere. Han var en outsider og han gad ikke det med at være en del af en gruppe ”Hey, smut lige jeg gider ikke i dag” Hun viftede dem væk tog sin taske over skulderen, og løb ud af klassen og ud på gangen hvor hun gik mod døren udenfor på en stor græs plæne. Solen stegede hendes allerede mørke hud og hun kiggede rundt på den let svedne græs plæne efter David, og fandt ham under skyggen af et stort træ. Hun gik hen til ham og satte sig ved siden af ham, og kiggede på hvad han lavede ”Hør her David du havde ret Columbus var helt sikker en Græker du havde fuldkommen ret" Hun var nødtil at bukke under for at han kunne holde sin skrøbelige stolthed oppe, han kigger på hende og smilede varmt. Han var en hyper men super sød dreng der tilgav hvis man overgav sig ”Jeg er glad for at du indrømmer din fejl, Rosalie” Han lukkede historie bogen væk og lænede sig op af stammen ”Har du lyst til at være sammen i dag” Det var længe siden at de havde været sammen, og det savnede hun en hel del ”Ja klart hjemme hos dig?” Han lagde let sit hoved på skrå og hun kunne ikke lade være med at grine svagt over ham, da han jo var virkelig smuk og det der bare hjalp ham endnu mere hun nikkede svagt ”Ja, det kan vi godt” De snakkede videre til timen begyndte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...