Kontrol.

Alyssa har det meste af sit liv levet med hvad alle omkring hende har konstateret er epilepsi. Og på samme måde har hun det meste af sit liv klynget sig fast til troen på, eller håbet om, at de pludselige indblik i andres sind hun oplever med sine 'anfald' er normale.
Men da hun bliver smidt ud hjemmefra af sin dybt alkoholiske tante efter moderens død, og finder sig selv liggende i en af New Yorks mest frygtede og øde gader midt om natten, imens et krampeanfald brutalt tager magten over hendes krop og lader hendes sind synke ned i det smertende mørke et anfald bringer - må hun snart indse at hendes anfald er udover det sædvandlige;

Alt har en pris, og inden længe står Alyssa med et mysterie af ukendte dimensioner i sine hænder.



2Likes
5Kommentarer
1042Visninger
AA

1. Prolog

 

Hvad der kom først: evnerne eller epilepsien? Er ikke til at sige. 

 

”Ret ryg!”

Hendes krop spændtes idet den prompte kommando svirpede hende med dens skarpe tone, og violinlæreren så ned på hende med den samme sammenbidte mine som nogle sekunder tidligere. Hun rettede ryggen, pustede til et par sorte krøller der havde revet sig løs fra hendes hårbånd, og genfandt den triste melodi med lukkede øjne, og lod sig endnu engang fortabe i tonerne. Buen føltes som skabt til hendes lille hånd, og hendes fingre fandt de rigtige strenge, som var det det mest naturlige i verdenen. Med hendes violins blide klang lod hun sig glide med ned i noderne og ind i en verden af komplet kontrol. Som sad hun ved et stykke papir med evnen til at kreere hvad som helst med et blyantstrøg. Hver eneste node havde en forskellig nuance af blå som lyste op for hendes indre idet hun spillede den, og gjorde hende tryg som havde hun fundet hjem. Sådan var det hver eneste gang hun spillede; alt andet forsvandt når hun stod med sin violin i hænderne, og hvert eneste strøg med buen føltes som et velkommende knus. Det var indtil hun så den skarlagensrøde node lyse op på indersiden af hendes øjenlåg. Hun åbnede øjnene med et sæt, og faldt tilbage fra den lille skammel hun var blevet anbefalet at stå på for sin lektion. Buen fløj igennem luften og landede et sted over i bogreolen så vidt hun kunne se, og med en kraftanstrengelse lykkedes det hende at klynge sig fast til hendes dyrebare violin idet hun landede på gulvet med hovedet først. Det var første gang hun mærkede den ubærlige smerte gennembore sin spinkle krop. Og hvad der var værre end smerten – frygten. Hun begyndte at skrige med en skinger stemme imens hun vred sig i ustandselige kramper, og græd af den altopslugende angst, der fyldte hende. ”Hjælp mig! Hjælp mig, jeg beder dig!” tiggede hun mere til mørket hun følte var begyndt at tage hende, end til sin paniske violinlærer der nu lå på knæ ved hendes side og holdt hendes violin. Langsomt faldt hun længere og længere ned i den mørke, ukendte, afgrund. Og det sidste hun hørte inden intetheden tog hende var hendes mor, der skreg hendes navn fra døråbningen.

”Alyssa.”

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...