Believe on it - One Direction

Erin Richards er en helt normal 17 årig pige, fra det lille skønne land Irland. Eller helt normal er hun nu heller ikke. Hendes forældre er alkoholikere og er fuldstændig ligeglad med Erin. Hun klarer sig forfærdeligt i skolen og er der næsten aldrig. Hun hænger ud med de forkerte mennesker, der har fået hende til at ryge og endda stjæle. En dag beslutter hun sig for at løbe hjemmefra og blive hjemløs i storbyen Dublin. Men hvad sker der, når hun bliver fundet af 5 fremmede drenge? Vil hun blive sendt hjem? Vil hendes forældre lede efter hende? Er der kærlighed i luften?

7Likes
8Kommentarer
1895Visninger
AA

4. Shopping

Nialls synsvinkel:

 

Jeg blev så glad, da Erin kom ind og sagde undskyld. Jeg havde ikke troet, at hun ville sige undskyld så hurtigt. Da hun kom og satte sig ved siden af mig, blev jeg gladere, men så så jeg rundt, og så at det var den eneste plads, der var ledig. Der var en virkelig akavet stilhed, der blev ikke sagt den mindste lyd. "Ømh... Skal vi ikke lave noget, istedet for bare at sidde her og være helt stille?" Spurgte Erin med et smil på læberne. "Jo klart, men hvad skal vi lave?" spurgte jeg. "mhm... Hvad med en omgang Truth or dare?" spurgte Louis. Vi alle nikkede. "Okay, jeg starter... Harry! Truth or dare? Han så over på Harry med et stort smil. Vi kiggede alle over på Harry. "hm... Dare" sagde Harry. Man kunne se at han frygtede det værste. "Okay... Hent noget slik og sodavand til os!" grinte Louis. Vi andre grinte også og kiggede på at Harry smuttede ud i køkkenet. Efter noget tid kom Harry tilbage med en masse slik og sodavand. Vi legede videre og fortsatte i en time. Klokken var ikke mange. Den var kun 16.00. Det var min tur til at spørge en. Jeg kiggede rundt på dem alle men holdte mit blik på Erin. "Erin! Truth or dare?" spurgte jeg. "Truth" sagde Erin selvsikkert. Jeg tænkte lidt over hvad jeg skulle spørge om. "Vil du med til fest i aften?" endte jeg med at spørge om. "Øhm... Altså jeg har ikke noget fint tøj, da jeg ikke regnede med at inviteret hjem af et verdensberømt band" grinte hun. "Så kom" sagde jeg imens jeg rejste mig fra sofaen. "Hvad skal vi?" spurgte Erin. "Vi skal da købe noget fest tøj til dig, så du kan komme med drengene og mig til fest" sagde jeg imens jeg smilte stort. "Men jeg ingen penge" sagde Erin. "Jeg betaler" sagde jeg hurtigt og bestemt. Uden hun nåede at protestere havde jeg trukket hende ud i gangen og var på vej ud af døren, da jeg blev stoppet. "Niall vent" sagde hun imens hun hev fat i min arm. "Hvad er der?" spurgte jeg. "Jeg ville bare sige tak fordi du gør alt det her for mig" sagde Erin. "Alt for sådan en smuk pige som dig. Men kom nu, vi skal nå at købe noget tøj, inden butikkerne lukker" sagde jeg idet jeg stormede ud af døren, med Erin lige i hælene.

 

Erins synsvinkel:

 

Jeg kunne ikke fatte at Niall ville købe tøj til mig. Vi var lige gået ud af døren, da jeg stoppede ham igen. "Altså vi når ikke spor langt, hvis du bliver ved med at stoppe mig" Sagde Niall og blinkede til mig. Jeg svarede ikke, men krammede ham bare istedet. "Tak for alt" hviskede jeg i hans øre, hvorefter jeg kyssede ham på kinden. Til at starte med kiggede han bare underligt på mig, men fik så det største smil frem. Han tog min hånd og vi kørte ind til London centrum. Vi fandt endelig en parkeringsplads. Da Niall havde parkeret bilen og var på vej ud stoppede jeg  ham igen. "Hvad nu hvis nogen ser os og tager billeder af os? Måske vil de tro at... vi... er kærester?" Spurgte jeg ham, mens jeg kiggede ham dybt ind i hans fantastiske øjne. "Det skal du ikke tænke på, kom nu" sagde han og gik ud af bilen. Jeg skulle til at åbne bildøren, så jeg også kunne komme ud, men Niall var hurtigere end mig. Han åbnede døren og tog min hånd, for at hjælpe mig ud. Hvor var han bare sød! Jeg grinte af ham og gik ud af bilen. Vi gik ind i en masse forskellige butikker. Der var intet tøj, som jeg kunne lide. Niall havde vist mig nogle lidt søde kjoler, men det var nogle jeg troede ikke ville klæde mig. Vi kom ind i en butik, hvor der kun var kjoler. Jeg fandt nogle kjoler, som så rimelig pæne ud. Det samme gjorde Niall. Jeg stod med 10 forskellige kjoler og skulle ind og prøve dem. "Husk jeg vil se alle kjolerne" Sagde Niall og blinkede. Jeg vendte bare øjne af ham og gik ind i omklædningsrummet. Den første kjole jeg skulle prøve var en babyblå kort kjole. Jeg tog mit tøj af og tog kjolen på. Jeg så mig selv i spejlet. Den var faktisk meget sød, men sad ikke så godt på mig, synes jeg selv. Jeg trak forhænget fra og så Niall sidde på en bænk og lave elevator blikket. Jeg rystede på hovedet og gik ind i omklædningsrummet igen. Jeg prøvede mine andre kjoler og hver gang jeg gik ud for at vise Niall dem, smilede han tilfreds. "Nåh hvilken en synes du jeg skal have på?" Spurgte jeg ham, da jeg ikke selv kunne vælge. "Mhm... Nr. 4, den hudfarvet med det der sølv bånd på" sagde han. Jeg hang de andre kjoler på plads, mens Niall købte kjolen. Ekspedienten gjorde ikke andet end at stirre på Niall. "Er du ikke... Niall fra One Direction?" Spurgte hun. Niall nikkede bare og smilte. "Må.. Må... Jeg få et billede?" stammede hun. "Ja klart" svarede Niall med et  smil, selvom man kunne se på ham, at han ikke orkede fans. Pigen, damen, eller hvad det nu kaldes, gav mig et kamera og Niall stilte sig ved siden af hende. Jeg tog billedet og gav hende kameraet igen. "Hvem er du egentlig?" spurgte hun, imens hun kiggede på mig. "Jeg er bare en ven" sagde jeg og smilede. Mig og Niall gik ud af butikken. "Nåh, hvad vil du så nu?" spurgte Niall. "Skulle vi ikke til fest?" spurgte jeg og stoppede op. "Kl. er kun 16.45. Skal vi finde noget at spise?" Sagde Niall og lød som om, at han ikke havde fået mad i flere dage. "Ømh jo, det kan vi da godt" sagde jeg og smilede. 

Nialls synsvinkel:

Vi var kommet hjem fra en helt fantastisk dag, eller jeg synes i hvert fald det var en fantastisk dag. Jeg skulle gøre mig klar til festen i aften. Jeg glædede mig meget. Jeg havde endelig fundet en pige, som jeg kunne tage med. Der kom kun kendte og deres kærester. Jeg tog det jakkesæt på, som jeg også havde på til Brit Award. Jeg gik ud til de andre drenge og deres kærester. Harry havde, lige som mig, taget en af hans veninder med. Den eneste vi ventede på nu, var Erin. Og der kom hun. Med den flotteste kjole, de flotteste sko og det flotteste tilbehør. Og så bare hende. Damn. Jeg tog mig selv i at stirre og kiggede hurtigt væk i lidt tid, inden jeg gik over til Erin. "Skal vi gå?" spurgte Louis. Vi alle nikkede og gik ud til bilerne. Efter ca. 20 minutters køretid var vi ankommet til festen. Der var mange paparazziaer. Vi blev næsten blind af alle de blitz. Jeg kunne mærke at Erin tog fat om min arm. Hun blev slappere og dermed tungere at holde oppe. Jeg mistede grebet om hende og hun faldt ned på jorden. Hun var ikke til vække.

 

Undskyld for det lidt tamme og korte kapitel... Men jeg følte at det var tid til et nyt kapitel :). Håber i kan lide det! Like og sæt på favorit, det ville betyde en  del. I må også meget gerne dele den med jeres venner :D.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...