Believe on it - One Direction

Erin Richards er en helt normal 17 årig pige, fra det lille skønne land Irland. Eller helt normal er hun nu heller ikke. Hendes forældre er alkoholikere og er fuldstændig ligeglad med Erin. Hun klarer sig forfærdeligt i skolen og er der næsten aldrig. Hun hænger ud med de forkerte mennesker, der har fået hende til at ryge og endda stjæle. En dag beslutter hun sig for at løbe hjemmefra og blive hjemløs i storbyen Dublin. Men hvad sker der, når hun bliver fundet af 5 fremmede drenge? Vil hun blive sendt hjem? Vil hendes forældre lede efter hende? Er der kærlighed i luften?

7Likes
8Kommentarer
1859Visninger
AA

2. Kendishjem

Nialls synsvinkel:

Mig og drengene skulle tilbage til London, efter at have været hjemme ved mig i Mullingar. Da vi kom ned til busstopstedet, hvor vi blev hentet af vores chauffør, så vi en pige med hendes kuffert. hun sov, så vi tænkte at vi ikke gad at vække hende. Der var gået en time og vi var stadig ikke blevet hentet, hvad skete der??? Pigen sov stadig, måske skulle vi vække hende? "Hey drenge, skal vi ikke vække hende?" Hun havde åbenbart hørt mig og var vågnet. Hun stirrede direkte ind i mine øjne, måske var hun en fan, som var gået i chok? Hun kiggede hurtigt ned, og man kunne se at hun begyndte at rødme en lille smule. "Drenge! Hun er vågnet!" vi kiggede alle sammen på hende. "Hvem er i?" Hun lød meget genert. Vi kunne ikke lade være med at grine, men jeg stoppede hurtigt, da jeg så et hun mente det. "Har du levet ude på en øde ø?" Grinte Louis. Hun så stadig forvirret ud. Liam var den første til at bryde stilheden. "Vi er One Direction, jeg er Liam" Han rakte hende hånden og hun tog den. "Jeg er Harry" Sagde Harry og smilede et stort smil. "Jeg hedder  Louis" Han grinte stadig over, at hun ikke vidste hvem vi var. "Jeg er Zayn" Sagde Zayn. Jeg var lidt nervøs, jeg vidste ikke hvorfor, men det var jeg bare. "Og jeg er Niall" fik jeg sagt, uden at lyde alt for nervøs.  Der var en ubehagelig stilhed, indtil Louis spurgte om noget, som vi alle vidst havde haft i tankerne. "Hvad hedder du?" Pigen virkede rigtig genert da hun svarede. "Ohh... Ømh... Jeg hedder Erin." Erin. Det var et smukt navn. Et meget traditionelt irsk navn. "Hvorfor sover du i et skur?" Jeg vidste ikke hvorfor jeg sagde skur, men det lignede ikke et busstopsted, så jeg valgte at kalde det et skur. Hendes svar var ret chokerende. "Altså... Jeg... Jeg er løbet hjemmefra." Idét Erin sagde det, kom den bil, som skulle hente os. Jeg ville ikke tage afsted, jeg ville blive her med Erin og lære hende bedre at kende. Vi satte os ind i bilen og begyndte at køre væk. Jeg var ikke så glad, som de andre drenge. "Har i slet ikke ondt af Erin?" Det var ikke meningen det skulle komme ud af min mund. Drengene kiggede undrende på mig, som om de ikke anede hvem Erin var. "Helt ærligt, vi kan da ikke bare lade hende stå ude i kulden, hun har jo ingen steder at gå hen" Jeg kiggede trist ned i jorden, eller bilen, imens jeg sagde det. "Hey jeg har en idé, hvad nu hvis hun tager med os hjem til London og bor, indtil hun har fundet et sted at bo selv?" sagde Louis med et kæmpe smil på læberne. Inden vi havde sagt mere, var vores chauffør vendt om og på vej hen til busstopstedet igen.

***

Det krævede meget at få hende overtalt til at tage med, men det lykkedes til sidst. Vi sad i bilen på vej ud til lufthavnen. der var en akavet stilhed i nogle minutter. "Nårh...fortæl os om dig selv" sagde Liam, som prøvede at få en samtale kørende. Jeg kunne se at Erin ikke var meget for det, men begyndte så at fortælle om sit liv og hvorfor hun var løbet hjemmefra. Det car så synd for hende. Jeg kunne mærke tårene presse på. men det lykkedes mig at holde dem tilbage. Vi nåede ud til lufthavnen og skulle gå ombord på flyet. Der var lidt skænderier om, hvem der skulle sidde med hvem, men det endte med at Liam og Zayn sad sammen, Harry og Louis sad sammen og mig og Erin sad sammen, "Jeg fatter det ikke..." Sagde Erin pludselig. Hun  kiggede op på mig, men kiggede så hurtigt ned igen, og fortsatte med at snakke. "Hvorfor vil i have mig med hjem til jer? Jeg er bare en pige med en masse problemer, der er løbet hjemmefra. Jeg passer ikke ind i jeres kendisliv." Hun lød meget usikker. "Fordi jeg var... Jeg mener... Vi var bekymret for dig. Vi havde ondt af dig, vi  kunne jo ikke bare lade dig være i et skur." svarede jeg. "Men... Jeg..." Hun kunne ikke afslutte sætningen. Hun fik tåre i øjnene. "Hvad?" spurgte jeg efter noget tid. "Det... Det er lige meget." Hun kiggede væk, imens hun sagde det. Resten af turen var der helt stille, vi sagde ikke noget, hun kiggede ikke engang på mig.

***

Vi var kommet hjem til vores fælles lejlighed i London. Erin havde stadig ikke sagt et eneste ord, eller kigget på mig. Var hun sur på mig? Hvis hun var, hvorfor? Det var sent om aftenen og vi var alle trætte. Jeg viste Erin ind på hendes værelse. Hun tog hurtigt sit tøj af, hvilket overraskede mig lidt, jeg mener, jeg stod jo inde på værelset, og så smider hun bare tøjet, heldigvis havde hun stadig undertøj på. "Vil du låne en trøje at sove i?" spurgte jeg. Hun svarede ikke, men nikkede bare. Jeg gik ind på mit værelse og fandt en t-shirt. Jeg kom ind på værelset igen og gav hende t-shirten, hun tog den på og lagde sig hurtigt i sengen. "Godnat" sagde jeg og var halvvejs ude af rummet, da jeg blev afbrudt. "Vil du ikke sove med mig i nat?" det var det første Erin havde sagt til mig siden vi kom ud fra flyet, og det overraskede mig at det lige netop var dét, hun spurgte mig om. Jeg tog en hurtig beslutning og smed trøjen og mine bukser. Jeg lagde mig under dynen til Erin. Vi kiggede hinanden i øjnene i lang tid, indtil hun pludselig kyssede mig. Jeg kyssede med, men trak mig hurtigt væk igen. "Vi skal tidligt op imorgen, så vi må nok lægge os til at sove nu" sagde jeg til Erin, så hun forstod, hvorfor jeg havde trukket mig væk fra kysset. Jeg tog armene om hende og hun pressede sig ind mod min brystkasse. Der gik ikke lang tid, før vi begge faldte i søvn.

 

 

Jeg er endelig blevet færdig med kapitel 2, yay!! Håber i kunne lide kapitlet og jeg vil prøve at skrive kapitel 3 hurtigst muligt! Del gerne med jeres venner, da jeg gerne vil have over 10 likes, det ville være fedt!<3.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...