The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

89Likes
222Kommentarer
10147Visninger
AA

2. Terra Shaw

Med et tungt bump lander den døde høg på skovens bund. Lige efter slutter den betydeligt mindre drossel sig til den.

Drengen slår sig ned i skrædderstilling ved siden af sit bytte. Han roder lidt rundt i en af sine bælteposer, og ender med to halvstore sten. Med den anden hånd samler han nogle småkviste, i den tætte skovbund.

Med en voldsom styrke og hurtighed, slår han stenene mod hinanden, så knisterne fyger om hovedet på ham. Da en lille ild får fat i kvistene, griber han droslen og plukker den øvet. Fuglen er ikke helt bar, men det rør ikke drengen.

Den pillede drossel får plads på en pind, som drengen hamrer ned i jorden, ved siden af bålet. Da fuglen begynder at simre, starter drengen på det større pillearbejde med høgen.

Han har slået sig ned i en lille lysning, i den uendelige skov. Småfugle kvidrer, fugle som - på en desperat dag - vil udgøre noget af hans føde. På en regnvejrsdag er det svært at finde mad, så han er heldig, hvis en fasan eller en ræv, forvilder sig ud i det dårlige vejr.

Men nu skinner eftermiddagssolen ind mellem de tæthængende blade. En stille vind rasler de grønne skud, bålets røg stiger mod solens sidste stråler. En idyllisk stemning har lagt sig over den sene dag.

Stilfærdigt begynder drengen at fløjte. En sagte melodi, uden noget bestemt mønster eller toneleje.

Brisen purrer kort op i hans lyse hår og solen glinser i hans nedslåede øjenvipper.

Han er blevet færdig med at plukke høgen, og i mellemtiden er droslen endelig spiseklar. Han bytter den lille fugl ud med høgen, så den store fugl nu bliver varmet over de røde flammer.

Da han sætter tænderne i det møre kød, springer fedtet og løber ned ad hans hage og hænder. Han tørrer sig kort om munden, mens han gumler på den første bid, men tager ellers ikke notits af den fedtede væske.

På få minutter er drengen færdig med droslen. Han ligger resterne ved sin side og kigger til høgen. Det ser ikke ud til at den har fået nok endnu. Med et langt suk strækker han sig og læner sig tilbage til han rører græsset med ryggen. Med hænderne under hovedet betragter han bladenes dansen med solen, vinden og himlen. 

Pludselig bliver dansen vildere og det går op for ham, at det blæser op. Vindstødene bliver værre. Det trækker op til storm.

Han handler hurtigt; tramper bålet ned, binder høgen op i benene igen, sparker skroget af droslen ind i et krat og bevæger sig væk fra stedet. Med høgen hængende i hånden, går han stødt og roligt igennem underskoven. Ingen grene bliver knækket, ingen unødige lyde bliver lavet, ingen vejledende duft bliver sat; han ved hvordan man færdes.

Han når en lille eng med kornblomster, valmuer og tørt græs. Hurtigt krydser han den - de smukke blomster rør intet i ham.

Da han når trægrænsen på den anden side af den lille eng, spærrer krattet for gennemgang. Med et skarpt blik undersøger han, om der ikke skulle være et svagt sted i den uigennemtrængelige mur, som ville kunne lade ham ind.

Lidt længere henne spotter han et bøgetræ hvis stamme har delt sig i to. Da han går der hen, er der ingen hindrende bevoksning bag det. Stormen har taget til og et voldsomt vindstød bagfra presser ham frem.

I et langt skridt forcerer hann træets rod, støtter sig kort til de tvedelte stammer og træder helt igennem. Da han trækker sin sidste fod med sig går en kuldegysning igennem ham. Et kort ubehag melder sig, men han mærker sig ikke med det.

Skoven bag træet ser både ældre og nyere ud, end den han lige har forladt. Grenene hænger tættere her, og selvom det er blevet mørkere på himlen, så er mørket dunklere her. Det er bestemt ikke et sted han har lyst til at slå lejr for natten.

Beslutsomt trasker han videre ind i mørket, i søgen efter en lysning, uden en anelse om, hvad han lige er gået ind til.

 

Med et sæt vågner han af sin søvn i et højt egetræ. Kort efter han var trådt ind i den mørke skov og havde gået lidt, var stormen stilnet af og han havde nået et stykke fyldt med høje, velvoksne egetræer.

Et højt, tænderskærende skrig bæres med vinden og han er med det samme på vagt. Han bliver siddende på grenen, for her er han i sikkerhed, for de fleste farer, men han gør sig klar til angreb, flugt eller spring, hvis det skulle blive nødvendigt.

Da han har stirret længe og intenst på krattet nedenfor, og der ikke sker noget, slapper han lidt af i de spændte muskler. Sekundet efter, braser en pige ind i lysningen, under drengens træ og han er nær ved at falde ned af bar forskrækkelse.

Selv oppefra kan han se, at hun er lavstammet. Hendes store, krøllede, røde hår danser om hendes rædselsslagne ansigt. Pigen stopper bange op og vender sig om for at kigge tilbage. Sekunderne går og det eneste man hører er hendes høje, hæse vejrtrækning.

Drengen sidder mussestille. Han undrer sig over, hvor hun kommer fra, hvorfor hun er her, og hvorfor hun er så bange. Han ligger forvirret hovedet på skrå og rynker brynene.

Da han skal lige til at få hendes opmærksomhed, er der noget der blinker i morgensolen og sekundet efter ligger pigen død - dræbt af en velplaceret kniv i brystet.

Denne gang er han ikke ved at falde ned af forskrækkelse, men af enorm forvirring. Men de spørgsmål, han end måtte have haft brug for at få besvaret, bliver dog midlertidigt lagt til side, da en anden pige stille træder frem fra krattet, hvor den nu døde pige før var bruset frem.

Denne pige har brunt, langt, krøllet hår. Hun stråler af selvtillid og arrogance. Han rynker på næsen; hun lugter af død.

Hun træder med lange skridt hen til den anden pige, sætter sig på hug og ligger to fingre på den rødhåredes hals. Et minut går, hvor hun ikke bevæger sig, men så rejser hun sig, tydeligvis tilfreds. Brutalt sætter hun den ene fod på den dødes mave og river kniven løs af liget. En stribe blod forlader den døde piges åbne mund - hendes øjne stirrer tomt.

Et brag runger pludseligt og højt i hele skoven, men ingen andre end drengen syntes at tage notits af det.

Den endnu levende pige tørrer den lange, skinnende kniv af i sine bukser og stikker den ned i et langt hylster på siden af sit ben.

Drengen, som stadig ikke har bevæget en finger under hele optrinnet, læner sig lidt fremad for bedre at kunne se.

Pigen vender sig og begynder at gå væk derfra. Pludselig snurrer hun rundt igen og kaster kniven. Han når lige at hoppe ind mod stammen, før den suser tæt forbi ham, videre ind i skoven. 

Da han kigger ned, ser han hende stå klar med endnu en kniv - hendes øjne skinner af blodtørst.

Helt rundt på gulvet af forvirring springer han ned fra træet med tøjet blafrende efter sig, og stiller sig ansigt til ansigt med hende. Hun skifter håndstilling med kniven - fra kast til hug.

"Hvem er du?" spørger hun skarpt. Hun er uimodståelig smuk, med et faretruende blik i sine mørke øjne.

"Seth Burns"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...