The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

89Likes
222Kommentarer
10294Visninger
AA

8. Stol på mig

Det føles som om al blod forlader hans ansigt. Han er stivnet i sin foroverbøjede position, og hun midt i et skridt.

Pigen er smuk, men på den diskrete måde. Hun får ham ikke til at rødme med sit blik, som Terra gjorde det. Hendes brune hår ligger blødt om hendes skuldre, og hendes dådyrøjne fortryller Seth. Men ikke så meget, at han ikke kan rive sig løs.

Hurtigere end hun havde forventet, går han til angrib på hende, og, som han havde regnet ud, vinder han med overraskelses momentet. Lidt for let ligger han hende ned, sætter sig overskrævs på hendes mave og presser hendes arme ned mod jorden.

Hans øjne er kolde. Han fører ansigtet helt ned til hendes, så deres næser kun lige akkurat ikke rører hinanden, og spænder i kæben. Frygt er tydeligt at spore i hendes øjne og hun prøver at slippe fri. Efter mange spark mod Seth og mange fortvivlede skrig, giver hun tilsidst op.

"Hvad vil du mig!?" skriger hun op i ansigtet på Seth, som forskrækket viger lidt tilbage. Hun vrider igen sin slanke krop, i endnu et forsøg på at undslippe.

Da det går op for Seth, at han ikke ved hvad han skal stille op med hende, flytter han sig fra hende og stiller sig i kampposition.

Forbløffet bliver pigen liggende i et øjeblik. Hendes øjne stirrer ind i Seths. Pludselig er hun væk. Da Seth kommer over det faktum, at hun slap fra ham, ser han hende spæne igennem skoven, på vej mod den lille å, som Jose er ved.

Med håb om, at Jose kan sinke hende lidt, sprinter han efter hende. Hun er overraskende hurtig og adret mellem de forhindrende grene.

Seth hører bækkens klukken før han ser den. Pigen stopper kort op ved bredden, men hopper over i et langt spring. Seth skal lige til at følge efter, da han ser til siden.

Lidt længere nede af bredden ligger noget, der ved første øjekast kunne ligne en bunke klude. Med et dæmpet plask lander Seth i åen. Alle skovens lyde forsvinder fra hans hørelse, hans blik er fuldstændig fokuseret på bunken.

Skridende i vandet, plasker han hen til den.

"Jose!" råber han panisk da han ser det korngule hår. Seth falder ned på knæ og ryster i den spinkle drengekrop. Da Jose ikke reagerer, tager han ham op i sine arme. Sløvt åbner Jose sine øjne, men de er ikke andet end sprækker. Han er kridhvid som et spøgelse i hovedet, og hans læber er mørklilla.

"Jose, hvad sker der?!" spørger Seth desperat, med hjertet oppe i halsen og hvæsende åndedræt, og hiver ham længere op mod sin skulder.

"Seth ... " Jose's syge læber bevæger sig minimalt, og hans stemme er lavere end en hvisken.

"Jeg er her." Jose lukker igen sine øjne og hans hoved triller ned på hans skulder. Først der ligger Seth mærke til drengens svage hjerteslag.

"Jose!" Seths stemme er panisk skinger. "Jose, du kan ikke give op. Fortæl mig hvad der er sket!"

"Jeg ... " mumler Jose men går i stå. Han tager et langt, dyb åndedrag og deler læberne. Seth lægger øret ned til hans mund. "Jeg ... har det ikke så godt." Jose bliver stille, men hans hjerte banker stadig.

Seth gemmer ansigtet ved drengens kraveben, og ryster af fortvivlelse. Nogen sætter sig ned overfor ham, men han ignorer det.

"Lad mig se ham" beder en lys pigestemme. Seth's hoved flyver op - hans øjne skyder lyn. Han rejser sig op med Jose i favnen.

"Du rør ham ikke!" hvæser han og trækker Jose beskyttende ind til sig, som en vred kat der beskytter sin unge. Hun rejser sig op og står stærk og stædig foran ham.

"Jeg kan hjælpe ham!" fortæller hun. Seth snerrer og træder endnu et skridt tilbage. "Stol på mig" beder hun roligt. Seth stopper sin knurren og stirrer på hende. Noget i hans blik forandrer sig, da han ser ordentligt på hende. Som om han får øje på noget, han ikke så før.

Han ligger forsigtig Jose på ryggen på jorden, og overlader ham til hende. Hun sætter sig straks ned, og tilser ham.

"Han er forgiftet" meddeler hun, da hun strejfer hans læber med sin slanke finger. Hun kigger op på Seth. "Har han spist noget usædvanligt? Noget han ikke var sikker på, hvad var?"

"Vi spiste nogen bær og nødder for lidt siden ... " svarer han tøvende. Splittet lader han hånden glide ned over ansigtet.

"Har du nogen tilbage?" spørger hun, og retter igen blikket mod Jose. Seth svarer, at de ikke lod noget være tilbage. Med skylden kravlende op af halsen i form af kvalme, som en slimet slange i et mørkt rør, sætter han sig bekymret på hug ved siden af Jose.

"En gift må have en modgift. Men jeg kan ikke finde ud af hvad, hvis ikke jeg ved, hvad der har forgivet ham i første ende ... " mumler hun og hviler tænksomt fingeren mod hagen.  "Tag jeres ting herned. Det bliver jeres nye lejr, for her er vand. Og så skal du finde nogle store blade, som ikke er giftige, hører du?"

Da Seth er forsvundet, sukker hun og stryger kort Jose's over panden. Hun ved, at der ikke er mulighed for at redde ham, når hun ikke kender grunden til hans forgiftning. Medmindre hun, ved et mirakel, får en sponsorgave. Men den mulighed tror hun heller ikke på. 

Med undren tænker hun tilbage på drengen, som holdt Jose i sine arme, og opførte sig præcis ligesom et dyr. Lige da hun skal til at stille sig selv en masse spørgsmål om ham, dumper en rund metalæske ned i hendes skød. En lille hvid faldskærm slutter sig hurtigt til den.

Hun kan ikke tro sine egne øjne. En sponsorgave! Ophidset tager hun pakken op og åbner den. Inden i ligger en lille flaske af glas, med en klar væske i. Da hun tager flasken op, går det op for hende, hvad det er; serum mod alle forgiftninger.

Med lettelsens tårer i øjenkrogene, skruer hun forsigtigt låget af flasken. Med en hånd støttende under Jose's nakke, hælder hun et par dråber af den gennemsigtige væske, ind gennem hans lilla læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...