The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

89Likes
222Kommentarer
10293Visninger
AA

20. Spil dine kort klogt

Hun ved Capitol holder øje med hende. Hun ved de venter med at slå hende ihjel, til det helt rigtige tidspunkt - det tidspunkt der vil falde bedst ud til deres fordele og ønsker. 

En sviende smerte jager igennem hende for 117. gang siden hun slap fra kæmpeulvene, som var forsvundet lige så pludseligt som de var kommet. Hun regner med at Capitol vil sikre sig, at hun ikke føler sig for sikker på at overleve, selvom de sørger for at holde hende i live indtil de ikke mere har nytte af hendes overlevelse. Hun burde være taknemmelig for stadig at være i live, men da hun kigger ind under den improviserede bandage om sin arm føler hun sig ikke særlig taknemmelig. De grove bandager klister fast til såret så hun ligger stoffet om sin arm igen. Blodet burde vaskes af, nu da hun ikke længere er i fare for at forbløde, men hun kan ikke få sig selv til at rive såret op.

Et kanonslag brager igennem skoven. En tåre glider lydløst ned ad hendes kind mens det runger imellem træerne. Endnu en er død for ingen verdens nytte. Endnu en er blevet slagtet som en gris af ambisonerne. Endnu en som Tomas. Endnu en som Jose.

Tåren finder vej ned til hendes hals, kraveben og flere slutter sig til den. Hun har ingen kræfter til at tørre dem væk, men føler heller ingen grund til at gøre det. Hvis Capitol vil have underholdning skal de få det. Da tanken om Seth skyder igennem hende kan hun ikke forhindre en klagende lyd at undslippe hendes sprukne læber. Hun ved ingenting. Er han død? Bliver han tortureret? Ser han på hende lige nu?

En voldsom følelse rammer hende som et lyn fra en åben himmel og hun gisper da hun genkender den. Kærlighed.

En knitren i underbunden nær hendes skjul river hende ud af hendes tanker. Nogen nærmer sig.

Forsigtigt træker hun sig længere ind under den rod hun gemmer sig under og beder til, at personen ikke vil opdage hende. Skridtene bevæger sig vagtsomme nær hendes skjulested men så lader det til at personen går videre. El venter nogle minutter med at lade luften sive ud imellem tænderne og lukker øjnene. Et varmt pust rammer hendes kind. Hun spærrer øjnene op men holder blikket stift rettet mod jorden. Noget eller nogen er lige ved siden af hende. Hendes hjerte hamrer som tusind trommer i hendes bryst da hun langsomt kigger til siden.

 

 

Højt oppefra betragter Seth postyret ved indgangen til bygningen. Vrede mænd, damer, børn og unge truer portvagterne med knyttede næver og han kan svagt opfange nogen ord og sætninger. De er ikke tilfredse.

Med en bekymret fure imellem brynene folder han hænderne bag ryggen. Det mørkeblå jakkesæt er blevet skiftet ud med en hvid t-shirt og løse lærredsbukser og hans make-up er blevet fjernet. Hans hår glimter svagt af guld, så et eller andet må der have været i de hårprodukter. Men det er ikke det Seth bekymrer sig om da han stryger en hånd over hagen. Han ved at de mennesker der nede kæmper for ham. Han ved, at de kan se det uretfærdige og vil have ham tilbage i arenaen. Men, med sit lille kendskab til Capitol, ved hans også, at det kun er for underholdningens skyld. De har ingen virkelig interesse i ham og hans problemer, de vil bare have godt TV.

Med denne tanke træder han tilbage fra vinduet og går ned ad den lyse gang. I et rum ikke langt derfra befinder Axe sig, men Seth har ikke lyst til at snakke med den Capitolske læge lige nu. Med lydløse skridt går han ned ad trappen til underetagerne. Han passerer mange etager, men ingen af dem interesserer ham. Først da han når en hvid dør med et lille glasvindue foroven standser han. Forsigtigt kigger han ind af vinduet og da der ikke er nogen i rummet træder han ind. På den største væg i rummet hænger en stor TV skærm. Præcis hvad han havde kigget efter. Så snart han træder tættere på skærmen blinker den og viser en stor skov der er halvt hyllet i mørke. Underlige lyde fra ukendte væsner fylder luften. Der er ingen tegn på mennesker.

Billedet skifter og et nærbillede af en sammenkrummet pige under en stor rod dukker op. Da Seth ser hvem pigen er mærker han hvordan hans hjerte knuger sig. El er alt for tynd, det kan man se bare på hendes spinkle hænder der ligger beskyttende om hendes knæ. Et brag lyder og hun løfter hovedet. Hendes brune øjne borer sig ind i hans, men det er ikke de øjne han kender. Disse øjne er tomme, de er et helt andet sted.

Da en tåre triller ned ad El's slappe ansigt dækker Seth sin mund med hånden og prøver bravt at holde de medfølende tårer tilbage. Flere og flere tårer løber ud af hendes våde øjne og han må kigge væk for ikke at bryde sammen. Da han kigger igen har El skubbet sig langt ind under roden og kigger rundt med et jaget blik. Kameravinklen skifter og han ser en høj, rødhåret pige gå lige over El's skjulsted. Pigen kigger vagtsomt rundt og snuser i luften. El kniber munden sammen i sit skjult og prøver at skubbe sig længere ind.

Den rødhårede pige stopper pludselig op som om hun har fået færten af noget. Seth mærker hvordan hans puls stiger da pigen træder et skridt tilbage og sætter sig på hug. Et billede ovenfra viser, at hun har fundet et hul i jorden. Da hun lydløst lader sig glide ned i det, går det op for Seth hvor hun er på vej hen. Baglæns ind i El's skjul.

Døren til rummet smækker pludselig op og Seth vender sig med hjertet pumpende i brystet. Tre bevæbnede vagter, inklusiv Spilmesteren træder ind og Pippa peger anklagende på ham. Hendes øjne lyser af vrede og frustration da hun giver en simpel ordre;

"Grib ham."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...