The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

90Likes
222Kommentarer
10755Visninger
AA

19. Oprør

Capitol's Spilmester, Pippa Bird, ser bekymret ned på Capitol fra et højt vindue i byens medie bygning. Gaderne ligger øde, da Terrence Finch stadig holder indbyggerene fanget med sine pyntede ord om Spillet og Indtrængeren. Den dreng, som har formået at trænge ind i dette års arena og, uden at blive opdaget, har hjulpet to deltagere der burde være for svage til at overleve så langt som til Spillets nuværende stadie. Denne dreng tænder en forbandet ild i Pippa's hjerte, en ild der brænder hende op indefra og som hun kun lige kan beherske til trangen efter at kvæle ham. Hvis hun mister sit job som respekteret og magthavende Spilmester, vil det være hans skyld. Hun nægter at se sine egne fejl der har ført til denne situation. Hvordan kan hendes professionelle computernørder have undgået at se denne fejl i sikkerhedsbarieren? Er der en forræder iblandt dem?

Med et tungt suk slapper hun af i sine anspændte arme og lader sine hænder, der har været foldet bag hendes ryg, falde ned af sine sider. Med faste skridt begiver hun sig ned af gangen med vinduerne på sin venstre side. Ved en sølvfarvet dør stopper hun op for at kigge en sidste gang ud over den store by. Noget uroligt fanger hendes blik og hun træder et skridt tætter på ruden. Hun ser folk kaste sig ud af deres huse og samles på gaderne. I store grupper bevæger de sig mod bygningen hun befinder sig i, og deres hensigt er tydeligvis ikke venligtsindet. Med en hånd på ruden dugger hendes ånde glasset og hun fjerner irriteret fugten med den anden hånd. En gruppe mennesker løsriver sig fra de andre - det er ikke svært at se at det er unge piger. De stormer frem mod hovedindgangen med hinanden i hænder, de råber, men det er umuligt for hende at høre deres ord. Med hvinende hæle drejer hun omkring og stormer ind i rummet bag den sølvfarvede dør.

 

 

En begyndende urolighed vokser da vagterne på stentrappen ser gruppen af mennesker nærme sig med råb og hævede næver. En gruppe unge piger river sig løs og løber op ad trappen. Vagterne løfter deres våben som advarsel og pigerne stopper på trappens øverste trin.

"Hvad bestiller i her?" spørger den ene vagt brysk og vipper kort med våbenet mod gruppen af mennesker.

"Lad ham komme tilbage til hende!" hviner en af pigerne og træder et skridt frem mod vagten.

"Ja, lad ham redde hende. De har ikke fortjent denne ulykke!"

Det går langsomt op for vagterne hvad dette påstyr handler om og de veksler et internt blik. Det skulle ikke blive svært at berolige denne gruppe af oprevede mennesker, hvis medfølelse var blevet bombet af den manipulerende Intrænger. Vagterne er allerede blevet advaret om denne mulighed, så de ser ingen grund til at tilkalde forstærkninger.

"Lad os snakke med ham," ber en høj pige i mængden. De andre har indhentet pigegruppen og vagterne føler sig efterhånden presset op mod døren.

"Der er ikke mulighed for en samtale. Jeg vil bede jer alle om at går hjem igen." Den ene vagt taler monotont og følelsesløst til Capitol indbyggerne, men de rykker sig ikke ud af flækken. En middelalderlig mand maser sig frem foran pigerne og stirrer vredt på mændene.

"Har i ingen medfølelse?! Kan i ikke se det er forkert? Skal han virkelig se hende dø på en tv skærm?!" manden træder frem for at gribe fat i en af vagterne, men bliver stoppet af vagtens spidse våben mod sit bryst.

"Du ønsker ikke det her," visler vagten til manden som er stivnet med blikket rettet stift mod våbenet.

"Du kan ikke bare sådan rette dit våben mod mig!" råber han oprevet. "Jeg er en respekteret Capitol borger -"

"Det kan jeg, og jeg er heller ikke blank for at bruge det mod dig!" Vagterne veksler et blik og den ene forsvinder ind bag døren. Den anden stiller sig tungt og vredt og spærrer for menneskegruppen, med sit våben peget advarende mod dem. Noget rører sig i hans øjenkrog og han kigger skarpt til siden. Han sænker uvilkårligt sit våben en anelse da han blegner. Rundt om den oprindelige gruppe mennesker står der nu hundredevis af vrede Capitol borgere. Måske kan denne situation ikke hysses ned så nemt som han og hans makker først havde troet ...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...