The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

90Likes
222Kommentarer
11068Visninger
AA

3. Jaget vildt

Hans stemme er hæs - han har ikke brugt den i lange tider.

Pigen overfor ham stirrer mistroisk, og en anelse forvirret, på ham. Kniven er stadig hævet i hendes hånd.

"Hvorfor er du her?" spørger hun. Seth skærer irriteret tænder.

"Jeg bor her"

Da han svarer lyser hun i et split sekund af forvirring, men det forsvinder hurtigt igen. Langsomt sænker hun kniven og retter sig op. Hun holder hans smukke øjne fast med sine, nagler ham til stedet. En tydelig rødmen spreder sig langsomt, men sikkert, på Seths beskidte kinder.

Han føler sig desperat trængt op i en krog, da han træder et skridt frem.

"Hvem er du?!"

"Mit navn er Terra. Terra Shaw" svarer hun lavt, men behersket. "Jeg er Distrikt 1's kvindelige soner i Dødsspillet."

"Hva-" begynder Seth, men bliver stoppet af en løftet pegefinger fra Terra.

"Jeg besvarer ikke spørgsmål. Forsvind herfra inden du bliver hugget ned af en eller anden."

"Hvem-" hun afbryder ham igen med en hånd, løfter øjenbrynene og peger sigende på sig selv.

"Du er i vejen." Hun går uden om ham og fortsætter videre ind i skoven. Seth føler sig pludselig uretfærdigt og respektløst behandlet, og slår armene ud i en spørgende gestus.

"Hey!" Han følger efter hende og laver ubevidst en masse larm. Hun standser op og vender sig om.

"Skrid med dig!" hvæser hun lavt. "Jeg gider ikke være din babysitter!" Han møder neutralt Terras vrede blik. Hun sukker, himler med øjnene, vender sig og går videre. Seth følger stadig efter, men hun siger nu intet til det. Han prøver at bevæge sig så lydløst som hende, men det er svært. Hendes skridt er lette, og hendes fødder rører næsten ikke jorden.

De når et stort træ, med tredelt stamme. Den store stamme og de højtsiddende blade facinerer Seth og han får en pludselig trang til at klatre op i det mægtige træ. Adret hopper han op ad stammen, men stopper, da han når den første gren.

På jorden får han øje på Terra som ikke har sat farten ned.

"Terra!" kalder han og griner ned til hende, da hun forvirret kigger tilbage. "Her oppe!" En fugl flyver forskrækket op, ved lyden af hans høje stemme. Terra kigger op på ham - hendes øjne skyder lyn. Hun gør tegn til, at han skal komme ned.

Skuffet lander han på jorden foran hende.

"Hvad fanden" - hun tager hårdt fat i hans krave - "har du gang i!?" Seth møder forvirret hendes blik. Hun tager en dyb indånding. "Skrid nu!" hvæser hun og skubber ham hårdt i brystet.

"Men ..." begynder Seth såret. "Hvad har jeg gjort galt!"

Terra drejer rundt og forsvinder væk fra ham. Han følger desperat efter hende, men en hvislende kniv, sat perfekt i stammen få centimeter fra hans hoved, stopper ham. Han forstår, at han ikke har andet valg, end at blive og se hende gå.

Han hiver vredt kniven ud af stammen og bevæger sig i modsatte retning af hende. Da han ser det store træ igen, beslutter han sig for at slå sig ned der.

Stående i træets top, får han øje på en underlig fugl, siddende på en gren nogle meter fra ham. Den er kuglerund, har et spøjst rundt neb, og er ikke specielt stor. Den ser spiselig ud, så han tager buen frem. Hans velrettede pil dræber den med det samme.

Han piller den underlige fugl, skærer kødet i strimler og pakker det ind i nogle store blade fra træet. De små pakker ligger han ned i sin bæltetaske.

Han læner sig tilbage og kort efter døser han hen.

 

 

Skovbunden knaser under flere par fødder få meter fra Terras skjulested. To store drenge dukker op. De er begge lyshårede og de ligner - til der hvor det er uhyggeligt - meget hinanden; kraftig kropsbygning, firkantet hoved og stirrende øjne.

Bag dem kommer endnu en lyshåret dreng, men han er spinkel og meget yngre. Han halter slemt på det ene ben, men de to store drenge tager ikke notits af det, og efterlader ham længere og længere bagud. Terra rører på sig da hun ser ham. 

"Josh" mumler hun med hånden dækkende for munden. De to andre drenge genkender hun som Douglas Pearson fra Distrikt 4 og Gerard Leslye fra 2. Ambisonere. Josh stopper op lige foran Terras skjul.

"Kan vi ikke holde en pause?" spørger han højt. Douglas og Gerard vender sig om. I nogle sekunder nedstirrer de Josh. De veksler nogle få ord og blikke og bevæger sig så mod ham.

"Vi må med beklagelse sige," begynder Gerard, "at vi ikke har brug for dig mere." Han trækker ligegyldigt på skuldrene og en ondskabsfuld grimasse viser sig over hans ansigt.

"Hvad mener I?" spørger Josh nervøst og træder nogle skridt tilbage, da hans holdkammerater kommer nærmere. Douglas fnyser irriteret.

"For at sige det direkte; du er en klods om benet, en kæp i hjulet, du er til besvær. Så vi skiller os af med dig!"

Rædselsslagen vakler Josh endnu nogle skridt væk, men hans ben forhindrer ham i at løbe. Gerard angriber med en voldsom styrke. Milimeter inden han rammer Josh med sin store næve, bliver han slået til jorden af en robust støvler i ansigtet. Vred lander Terra på jorden foran Josh. Hun stiller sig beskyttende i kampposition. Gerard tørrer blodet fra sin flækkede læbe væk med bagsiden af hånden og griner smørret.

"Siden hvornår er 1 blevet et distrikt med sammenhold!?" Douglas griner i baggrunden.

"Det ved jeg ikke. Men hun kan få lov at fortryde det når hun er død!" Han trækker let det store sværd i sit bælte, men Gerard stopper ham.

"Det er min kamp!" Skuffet træder Douglas tilbage.

"Nå, prinsesse." Gerard rejser sig. "Hvordan vil du helst dræbes?" Terra skærer tænder. Hurtigt kaster hun en kniv mod ham, men han undviger let. Så er det hans tur. Hans angreb er voldsomme og tunge, så en hurtig modstander kan let få et slag ind hos ham. Men Terra er både modstander og beskytter i denne situation, så halvdelen af hendes opmærksomhed er på Josh. Derfor lykkes det Gerard at slå hende omkuld med et kraftigt slag i maven. Hun flyver til siden, så Josh nu står helt ubeskyttet.

"Josh, LØB!" skriger Terra hæst da Gerard glor på ham. Men Josh er stivnet i en blanding af overraskelse og dyb frygt. Med lethed tager Gerard fat i hans spinkle krop og kaster ham hårdt mod det nærmeste træ. Med en knasen af knogler rammer han træet. Terra skriger forfærdet og hendes stemme blander sig med braget fra kanonslaget. Hun forbander sin svaghed da hun mærker salte tårer glide ned ad sine kinder. Det havde været samme resultat hvis hun ikke havde blandet sig. Men så kommer hun i tanke om spillets slutning; kun én overlever.

Med fornyet kraft kommer hun på benene og tager kampen op.

 

 

I det store træ, ikke langt derfra, sidder Seth og dingler med benene fra en høj gren. Han keder sig. Hans appetit forsvandt da han trådte ind i denne underlige skov, så ikke engang at spise kan han få tiden til at gå med. Men hvad venter han egentlig på? At Terra kommer tilbage?

I det samme er der noget der fanger hans øre. En raslen af blade - og det bevæger sig. Lyden kommer tættere og tættere på. Der er en eller anden der braser igennem underskoven.

Seth hopper nysgerrigt ned på en lavere gren, men stivner overrasket da han ser hvem det er. Terra.

Hun ser på træet og hendes øjne lyser kort af genkendelse. En stor dreng kommer løbende og sparker ud efter hende. Hun undviger, og han angriber igen. Hun indleverer ingen slag, undviger kun. Seth ser hvorfor; hun har kun én kniv tilbage. Endnu en dreng dukker op, men han deltager ikke i kampen.

Seth rører ubeslutsomt på sig. Han sidder i næsten samme situation, som tidligere på dagen, da Terra dræbte den rødhårede pige. Der havde han bare ikke haft mulighed for at hjælpe.

Han beslutter sig for at komme Terra til undsætning og hopper længere ned. Med hendes ekstremt gode hørelse hører hun ham og kigger op. De fanger hinandens blikke og hun beder ham strengt om at blive. Om ikke at hjælpe.

Hendes uopmærksomhed koster hende dyrt, da Douglas tager hende i et jerngreb bagfra. Hysterisk sparker hun ud efter hans ædlere dele og han knækker sammen i smerte da hun slipper væk. Han er dog hurtigt klar igen og angriber.

Hun kaster desperat den sidste kniv mod ham, men Gerard får fat i hendes udstrakte højre arm og vrider den om på ryggen af hende. Hun spræller og skriger hysterisk, så Gerards ansigt drukner i langt, mørkt hår. Han snerrer irriteret, tager fat i hendes venstre skulder og hiver hendes højre arm bagud. Terras skrig bliver skingert og panisk - hendes skulder knager protesterende. Med et råt "knæk" bryder den sammen.

Hun holder øjeblikkeligt op med at skrige, og hendes krop falder slapt sammen i Gerards arme - hun er besvimet i smerte.

Seth sitrer over hele kroppen af anspændthed og vrede. Han spænder i kæben og tager en dyb indånding. Han forstår nu hvorfor han ikke skulle blande sig.

"Nå, Douglas" siger Gerard, og hiver Terra op i stående stilling. "Vil du indlevere det endelige slag?" Douglas nikker og tørrer sved af panden med hånden. Gerard slæber hende hen til et træ og hænger hende op, som Jesus på korset. Stadig prustende samler Douglas Terras sidste kniv op og vejer den i hånden. Med et let ryk på hovedet gør han klar til at ramme.

I træet er Seth blevet mere og mere rådvild. Skal han redde hende, eller sig selv, fra den absolutte død?

Inden han når at tage videre affære, sætter den lange kniv sig i Terras bryst, med et ubehagelig 'zak'. Hun spjætter kort da den rammer, men så stopper hendes hjerte og hendes øjne bliver tomme. Kanonen lyder og langt, langt væk i Distrikt 1 bryder en kvinde, med fyldigt, brunt hår og smukke øjne, ud i gråd. Terra skal aldrig mere se eller høre. Eller føle den kærlighed, som hun selv først rigtig fandt, de sidste minutter af hendes liv.

Douglas og Gerard kigger et stykke tid på den døde pige, men vender sig så for at gå. På vej væk, kigger Douglas op. Han stirrer direkte på Seth, som sidder mussestille og kigger tilbage. Øjeblikket efter er de væk - forsvundet ind i skovens mørke.

Da Seth er helt sikker på, at de er væk, springer han ned fra træet, lander på den bløde jord og skynder sig hen til Terra. Selvom han er udemærket klar over, at det er for sent redde hende nu, løfter han hende alligevel ned fra træet og ligger hende blidt på jorden. Han lukker hendes stirrende, tomme øjne og fjerne en tot hår fra hendes smukke ansigt.

Noget, han tror er en storm, rejser sig pludseligt og han kigger op. Lige over træerne flyver en kæmpe maskine.

Seth går bange væk fra Terra. En usynlig kraft løfter hende fra jorden. Som en engel på vej til himlen, forsvinder hun mod fartøjet over hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...