The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

89Likes
222Kommentarer
10142Visninger
AA

10. Forgiftet

Hans fødder gled i mudderet da han flygtede igennem den klamme skov. Hans åndedræt dampede i den fugtige luft. Skoven var hyllet i en kvælende tåge, alle former var fordrejet til abstrakte skygger.

Han flygtede, men hvad flygtede han fra? Han var ikke sikker, men noget var efter ham.

Han skvattede pludselig i en mudderpøl -  faldt så lang han var og landede med ansigtet nedad og det brune stads flyvende om ørene. Han skreg rædselsslagen da et ansigt med opspilede, tomme øjne og lilla læber stirrede ham ind i hovedet fra mudderets dyb.

Desperat prøvede han at komme fri, men han var som lammet.

"Du kan ikke flygte ..." hvæsede den smalle mund med de blå læber. Et blåt skær tittede frem i de tomme øjne. Han snappede efter vejret da han genkendte det blege ansigt som Jose's.

Igen prøvede han at vride sig fri, og denne gang kom han let op af det klistrede mudder. Da han var oppe, rejste en bleg krop, hyllet i et langt, brunt tæppe, sig op fra mudderet og stirrede på ham.

"Det er ikke i orden, at det kun er mig der bliver syg...," hvæsede Jose's skikkelse pinefuldt, "når det var dig, der forgiftede mig!" Med en voldsom hurtighed fløj skikkelsen mod ham, med øjne og mund opspilede og et hæst skrig over sine læber.

Seth øjne flyver op og han finder sig selv badet i sved, med en puls over det normale.

El sover stadig trygt med hovedet hvilende i hans skød - Jose sover på hans anden side, uskadt.

En morgentåge har lagt sig over skoven, lyskegler fra den opstående sol splitter den grå fugtighed, og luften er klar og frisk.

Han tager en stor mundfuld af den rene luft og puster mareridtet væk sammen med den gamle luft. Han kan ikke beherske sig, og stryger let El over håret. Kort efter vågner hun, og han trækker hurtigt hånden til sig. Hun kigger med halvt sovende øjne på ham da hun sætter sig op, og han smiler svagt over hendes søvnige ansigt. Hun læner sig tilbage, op ad træet ved siden af ham, og falder i søvn igen, med hovedet hvilende på hans skulder.

En pludselig kvalme vælder op i Seth og han mærker hvordan det, han end må have haft i maven, presser på i hans hals. Med den ene hånd for munden ligger han forsigtigt El's hovedet på jorden, men han når ikke mange skridt væk, før han kaster op.

Krummet sammen, bukker han sig ned, og brækker sig igen. Blod pletter jorden og han stirrer forskrækket. Tungt lader han sig falde ned på enden, og lukker øjnene. En salt, metallisk smag sidder i hans hals - han synker og åbner øjnene igen.

Med et par håndfulde blade dækker han over opkastet, og sørger for, at man ikke kan se det. Med vand fra åen vasker han sit ansigt, og sine hænder.

Da han vender tilbage til de andre, vågner Jose. Han sætter sig søvnigt op, gnider sine øjne og gaber.

-///-

"Ben ... " hvisker Seth drillende. "Ben, du skal op nu."

Ben udstøder en utilfreds lyd og vender sig om på den anden side.

-///-

Jose kigger på Seth med halvåbne øjne og blinker et par gange.

-///-

Seth griner og kilder ham.

"Jeg vil ikke!" protesterer Ben stædigt og vrider sig løs.

-///-

Seth smiler til Jose og sætter sig på hug ved siden af ham.

-///-

"Kom nu Benny, vi skal op!"

Han sætter sig op og stirrer surt på Seth.

"Lad vær' med at kalde mig Benny!"

-///-

"Hvordan har du det?" spørger Seth Jose, hvis læber ikke er nær så blå som før.

"Jeg har det bedre" svarer han. "Hvad med dig?"

"Hvad mener du?" spørger Seth med et grin. "Jeg har det glimrende!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...