The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

89Likes
222Kommentarer
10287Visninger
AA

16. Capitol's magt - 3. del

Hvidt lys skinner ham i øjnene - som solen skinner på en velsignet sjæl, eller som det lys, det siges man ser, når man drager til himlen. Men dette lys er hverken det ene eller det andet - det er det skarpe, falske lys fra den stærke undersøgelseslampe over hans ansigt. Han er iført blåt tøj som falder let omkring hans krop og får ham til at føle sig nøgen. Han glipper med øjnene og udstøder en utilfreds lyd, men opdager til sin forskrækkelse, at der intet kommer over hans læber. Han prøver at sætte sig op, men hans krop adlyder ikke.

Lyset forsvinder pludselig og bliver erstattet af en mands ansigt. Men noget er galt; manden har lilla hår, guldfarvede øjne og kæmpe hvide øreringe i ørerne. En tvivlende fure viser sig imellem hans øjenbryn. Seth spærrer øjnene op over denne besynderlige person og prøver igen at kæmpe sig op. Manden åbner munden, siger et eller andet og vifter foran Seth's ansigt med sine dekorerede negle. Hans mund bevæger sig, men Seth hører intet.

En kvalmende svimmelhed overvælder ham pludselig og han besvimer til mandens store skuffelse.

 

 

"Hallo, kan du høre mig?"

"Er han i live?"

"Ja ja! Kan du høre mig?"

Seth slår ud efter stemmerne som skærer i hans ører som knive. Et højt suk slipper over hans læber da han indser at han stadig ikke kan bevæge sine lemmer som før. Hans øjenlåg svupper da han tvinger dem fra hinanden - over sig ser han to mænd som nysgerrigt bøjer sig over hans leje. Den ene er manden fra før. Den anden mand har gult hår opsat i et en besynderlig frisure. Hans øjne er unaturligt blå - hans ansigt lyser af snuhed og egoisme.

"Se hvad jeg sagde?" udbryder den første mand. "Han er levende og fuld funktionel!"

"Han ser ikke ligefrem 'fuld funktionel' ud for mig," svarer den anden mand tvivlende. "Hvis han ikke er klar om tre dage kender jeg to der er færdige med at være i Capitol's beskyttende lys." Det gibber kort i den første mand. Den anden drejer om, med et sidste blik på Seth og skrider elegant ud af rummet.

"Du hørte hvad han sagde!" Manden vender sig mod Seth. "Hvis vi ikke får dig på benene inden tre dage, er vi begge færdige! Kaput! Smidt på porten! Udstødte! Ha ha!" Seth rynker brynene med en voksende hovedpine - denne mand virker kugleskør.

"Kom så, først skal vi have dig til at tale," siger manden energisk og trykker på en knap tæt ved Seth's hoved. Overfladen han ligger på bevæger sig pludselig og han griber ud efter kanterne. Uden held, da alt energi har forladt hans krop. Da han sidder fuld oprejst i det der nu er en blød lænestol, sætter manden sig omvendt på en kantet, moderne kontorstol overfor ham.

"Mit navn er Axe. Axe Sosa," siger han efter at have betragtet Seth i et stykke tid. "Og dit navn?"

Seth's øjenlåg glider op og ned - han har næsten ikke kræfter til at holde dem oppe. Da han prøver at svare denne Axe, kommer der ikke andet end en raspende lyd ud af hans mund.

"Javel, så det er sådan det står til," mumler Axe til sig selv. Han rejser sig og kommer tilbage med et glas. En kold væske, som Seth genkender som vand, væder hans hals da manden vipper glasset ved hans læber. En sød eftersmag sætter sig i hans mund da han har sunket den kølige væske. Sødmen breder sig i hans mund og han mærker hvordan det klistrer sig til hans gane. Han synker undrende da en kvælende fornemmelse tager plads i hans hals. Slim og spyt former sig i hans mund og han synker igen og igen.

"Jeg har løsnet dit mundvand og slim med væsken du drak før," fortæller Axe og ligger hovedet på skrå. "Det skulle gerne hjælpe dig med at få din stemme tilbage. Bare rolig, det holder op om lidt." Og ganske rigtig, spyttet holder op med at forme sig i Seth's mund og efter et sidste synk, føles hans hals- og mundregion fuldstændig renset. Han rømmer sig prøvende.

"Hvor er jeg?" spørger han og er selv overrasket da hans stemme er forholdsvis rolig og klar. Den rasper, er hæs og knækker over som om den igen er gået i overgang, men er ellers som før.

"Se! Det hjalp," siger Axe og slår ud med armene med et lille tilfredst smil på læben. "Jeg skal svare på dit spørgsmål når du har svaret på mit; hvad er dit navn?" Han smiler venligt og læner sig frem.

"Seth," svarer Seth - hans stemme knækker på e'et og han lukker skamfuldt munden.

"Det er helt normalt, Seth, at din stemme ikke er som den var før," forklarer Axe. "Det vil måske gå over, måske ikke." Seth lukker udmattet øjnene og mærker hvordan han synker ind i mørket bag sine øjenlåg - væk fra skøre mænd, væk fra skarpe lys og trusler.

"Du er i Capitol, Seth" siger Axe stilfærdigt efter et stykke tid med stilhed. "Du kender vel Capitol, ikke?" Han falder længere og længere ned i søvnen - hans åndedrag bliver tungere og tungere jo længere væk han forsvinder.

"Seth? Du må ikke falde i søvn, jeg skal jo ..." Axe's stemme forvinder fra Seth's verden og han overgiver sig fuldt til søvnen.

 

Pigen nærmede sig forsigtigt og satte sig tøvende på hug foran Kvik. Den før lille hvide hvalp var gennemblødt af mudder og lignede en chokoladebolle som den stod der imellem markens korn. Pigen kiggede spørgende op på Seth med sine store, blå øjne. Hun bar en rosa kjole og hendes krøllede hår faldt blødt om hendes skuldre.

"Må jeg klappe ham?" spurgte hun. Uden varsel forvandledes hun til El, siddende på hug som da hun lige havde reddet Jose fra at dø af forgiftning. Hendes dybe, brune øjne talte et tydeligt sprog - smerte, skrig, fortvivlelse, sorg, opgivelse, udmattelse, fortrydelse og frygt blev overført til drengens barnehjerte da han mødte hendes blik. Instinktivt rakte han ud efter hende, men lige så hurtig som hun var kommet forsvandt hun og den rene, uskyldige pige dukkede op igen.

"Men han er dækket af mudder ... " hørte han sig selv sige. Pigen trak på skuldrene med et smil og strakte hånden ud mod Kvik - med håndfladen opad lod hun hvalpen snuse til hende før hun forsigtigt aede den over ryggen. I sin iver sprang han op ad hende og satte små sorte poter på hendes fine kjole.

"Nej Kvik, ned!" formanede Seth og rakte ud for at slæbe hvalpen væk.

"Det gør skam ikke noget," grinede hun og klappede den glade hund. "Det kan vaskes." Hendes perlende latter fyldte luften - kornene vippede fredfyldt til lyden - vinden bar den ud i verden.

Seth kunne mærke sig selv blive mere og mere betaget af denne frygtløse, drengede, herlige datter af skomageren på gadehjørnet. Hun rejste sig og rakte hånden ud mod ham. Fine aftryk af poter var placeret på hendes kjole. Kjolen forvandlede sig pludselig til et mørkt sæt tøj. El's sårede øjne mødte hans - hendes hånd var løftet efter et voldsomt slag.

"Jeg hader dig!" råbte hun og forsvandt. Pigen var tilbage; hendes frejdige smil var venligt - hendes hånd hang i luften, ventende på hans. Seth mærkede en knude forme sig i sit bryst, men hans barnehjerte ville ikke tillade sorgen komme op til overfladen.

"Nelly," sagde pigen genert da han tog hendes hånd.

"Mit navn er Seth," svarede han og trak hånden til sig, forskrækket over hendes bløde hud. Han havde aldrig forestillet sig følelsen af det andet køns hud mod hans. Hans mors hænder var ru og brugte, hendes arme var det tryggeste sted han kunne forestille sig, så hvorfor var denne følelse så anderledes? 

 

"Nelly er blevet syg, Seth," fortalte hans far beklageligt en regnvejrsdag i marts. "Hun skal dø." Seth mærkede en voldsom knude i maven og stirrede uforstående på sin far. "Hun har ikke meget tid tilbage. "

"Nej! Nelly kan ikke dø!" råbte Seth og mødte stædigt sin fars sørgmodige øjne. Faderen var urokkelig i sin sag og sørgede for, at sønnen fattede hans besked. Da en tåre trillede ned over faderens kind blev Seth overbevist; hans veninde og sjæleven, skulle dø.

 

"Jeg tænkte nok jeg ville finde dig her." En stemme vækkede ham af sin dagdrøm ved kornmarken og han kiggede op. Til sin overraskelse og lettelse var det de store blå øjne der mødte hans, Nelly's funklende diamanter.

"Nelly ... " mumlede han med billedet af hende, syg i sin seng, oplyst på nethinden. Hun satte sig ned ved hans side som om intet var anderledes end før, men han kunne se lige igennem hende. Hun havde det værre end nogensinde, men intet kunne få hende til at indrømme det overfor ham. Med et langt, afslappet suk lagde hun sig tilbage i kornene og betragtede skyerne. Seth overgav sig til situationen og sluttede sig til hende. De så drager, fugle, ulve og fabeldyr i de luftige skyer som de altid havde gjort det. Den blå himmel, hendes nærhed og lyden af de raslende korn havde nær naret ham til at tro, at alt ville blive godt igen. Men da han kastede et blik på hende, havde hun lukket øjnene og hun trak vejret svagt.

"Nelly?!" Hans bange stemme brød den idylliske stilhed og han satte sig op med et sæt. Da han greb efter hendes hånd åbnede hun øjnene på klem.

"Du bliver nød til at give slip, Seth." Hendes spinkle pigestemme bedte ham blidt, men han holdt fortsat fast i hendes varme hånd. Kornmarken smyede sig om deres bare ben - hendes hvide kjole stod i stærk kontrast til de brune korn, hendes hår flættede sig sammen med det som var de én.

"Men du må ikke d .. d .." han prøvede bravt at holde tårerne tilbage. "Jeg henter nogen fra landsbyen. De kan hjælpe dig!"

"Nej ... " Hendes stemme svandt ind til en hvisken. "Det er for sent."

 

Hans øjne flyver op og han river sig selv ud af drømmen. Den forfærdelige drøm. Han mærker et stik i hjertet da han tænker på Nelly. Men da billedet af El's dybe, mørke øjne dukker op i hans hukommelse trækker hans hjerte sig sammen og han mærker fortvivlelsen presse på. Hvor er hun nu?

Han stirrer ud i et oplyst rum og sukker lettet, da Axe ikke er at se nogen steder. Et stort spejl er på hans højre side og en aflangt skuffeanretning på hans venstre. Lige foran ham, i den anden ende af rummet, er en metaldør. I det samme går den op og ind træder Axe. Han møder ikke Seth med et smil som forventet, men med et alvorligt nik. Han smider et par hvide skindhandsker på bordoverfladen og træder frem til Seth.

"Du har kostet mig meget tid, at du ved det," siger han, med et snert af irritation i stemmen. "Du har sovet to af vores tre dage væk. Og ikke nok med det, så var du også bevidstløs de første tre dage efter du blev bragt hertil. Altså fem dage - spildt!" Han vender sig om og tager en hvid kittel fra en knage på væggen. "Dette er vores sidste chance. Snak til mig!"

Seth spjætter i sin stol da Axe råber. 

"Øhm ... " begynder han tøvende, men kan ikke finde ordene.

"Kom nu, vi har ikke hele dagen. Sig efter mig: 'Krystere kaster kasser efter Capitol'."

"Krystere kaster kasser efter Capitol," gentager han med hæs stemme. Axe mumler utilfreds og henter et glas til Seth.

"Det er bare vand," siger han da Seth vender sig væk fra glasset.

"Gentag: 'Slanger snor sig om søde sager'."

"Slanger snor sig om søde sager." Hans stemmer er stadig hæs, men vandet har hjulpet på det. De forsætter stemmetræningen med sætninger og lyde, indtil Seth føler sin stemme velsmurt og varm. Axe trykker da på en knap, og Seth bliver sænket ned i liggende stilling. Da Axe beder ham om at sætte sig op og svinge benene ud over kanten, går han i panik.

"Det kan jeg ikke."

"Jo, prøv nu!" Med lidt hjælp fra Axe kommer Seth faktisk op og sidde. Mange kræfter og meget energi har det taget, men han føler sig allerede i bedre form. Da han sætter sine bare fødder mod det kolde stengulv bliver han voldsomt svimmel og støtter sig syg til Axe. Efter lidt tid kan han stå selv.

"Det er flot!" udbryder Axe og klapper begejstret i sine pyntede hænder. "Det går bedre end jeg forventede!"

"Undskyld, men hvad er det der haster så meget?" spørger Seth og tager prøvende et skridt med sine bare fødder.

"Hvad det er? Det er den største ære. Det er utroligt du faktisk er blevet inviteret, din situation taget i betragtning ... " Axe havde forventet det var svar nok, men Seth's spørgende blik får ham på andre tanker.

"Det er et show. Nej, ikke bare et show, det er showet. Selv samme studie hvor alle sonerne bliver interviewet, dér skal du ind i aften. Selveste Terrence Finch har inviteret dig. Der kommer til at være fuld sal, du ved - du er jo efterhånden berømt!"

"Og hvad har jeg at sige til det?"

"Absolut intet min dreng!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...