The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

89Likes
222Kommentarer
10297Visninger
AA

15. Capitol's magt - 2. del

-///-

En skøn dag i April kom den lille dreng til verden. Skrig og larm sivede ud af den lukkede dobbeltdør ind til forældrenes værelse, og Seth holdt sig i behørig afstand fra fødslen. Han legede spændt med Kvik men den hvide hvalp blev hurtigt træt så drengen var overladt til sig selv og sine forventninger. Med hovedet tænksomt hvilende i hænderne ventede han på verandatrappen. Smerteskrigene kunne ikke længere høres - kun småfuglenes kvidren flængede den bragende stilhed. 

Verandaens brædder knirkede svagt da faderen trådte ud i den friske luft og stilfærdigt slog sig ned ved sin søns side. En stund var de stille - en evne sønnen havde arvet fra faderen, og som de begge nød godt af - sammen, i stilheden. Seth kiggede ind i faderens brune øjne og så et lille lykkeligt smil spille om hans læber. Han greb forsigtigt sin ældste søns hånd og ledte ham til hans moder. Da han skubbede dobbeltdøren til side mærkede han hvor anspændt drengen var. Smilende over sønnens nervøsitet puffede han ham opfordrende ind af døren.

I en seng midt i rummet sad drengens mor med en bylt i armene. Ved hendes side stod konditorens kone - hun smilede varmt ved synet af drengen. Moderen smilede ligeledes til ham og vinkede ham hen til hende - han trådte tøvende frem til sengekanten og kiggede spændt på, hvem der lå i hans moders arme. Han mærkede sin faders hænder løfte ham op i sengen og pludselig kunne han se det lille væsen.

Et par uskyldige og uprøvede øjne mødte hans og han smilede ubevidst over hele ansigtet. Med en enorm lyst til at røre det buttede barneansigt strakte han forsigtigt hånden mod barnet. Babyen rakte sin lille hånd mod hans og klamrede sig til Seth's finger med de få kræfter han havde. I øjeblikket hvor deres hænder mødtes, vidste Seth, at det han aldrig ville skade denne skabning. Intet ondt skulle overgå ham, lovede han sig selv. Han skulle blive den bedste storebror Panem havde set.

Moderen smilede lykkeligt over sine sønner og mødte sin mands blik med trætte øjne. Med hænderne pænt foldet på ryggen stod han ved hendes side, og betragtede sin familie. De skulle være så lykkelige som nu for altid. Intet skulle få lov at slå hul i denne glæde.

-///-

 

"Ben, du er ikke stor nok til at jage endnu," undskyldte Seth og strøg beroligende drengen over håret.

"Jeg er stor!" protesterede Ben fornærmet og trampede vredt i gulvet. Hans ansigtsudtryk så så morsomt ud, at Seth ikke kunne lade være med et grine af ham. "Du skal ikke grine af mig!" forlangede drengen vredt og slog ud efter storebroderen med sin lille næve. Han ramte ham hårdt i maven og Seth bukkede sammen trods den manglende kræft i slaget.

"Hvad laver du!?" spurgte Seth og sendte drengen et anklagende blik. "Bare fordi du ikke får din vilje!" Seth's stemme var blevet kold - et snert af irritation strejfede hans ord. "Du er en forkælet snotunge!" Han stoppede forskrækket sine ord da han så tårerne i broderens øjne. Ben's brune øjne mødte trodsigt Seth's - tårerne blev ved at falde fra dem.

"Stop det!" forlangte Seth, endnu mere irriteret over drengens tårer. Da Ben ikke rørte sig ud af flækken sukkede Seth opgivende. "Pas dig selv!" Han drejede om og efterlod broderen grædende i stuen.Med et brag smækkede han døren bag sig og gik mod skoven.

Han fortrød pludselig af hele sit hjerte og standsede med en følelse af, at han burde vende om og undskylde. Lade den uskyldige dreng glide ind i hans favn og bede ham tilgive ham. Men hans stolthed vandt. Han drejede beslutsomt om og gik væk fra landsbyen, uden en anelse om, at det skulle være sidste gang han skulle se de velkendte ansigter igen.

-///-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...