The Intruder (The Hunger Games)

Seth Burns, en ung dreng fra vildmarken uden for Panem, forvilder sig en dag ind i Dødsspillets arena, gennem sikkerhedsbarrierens svage punkt ...

89Likes
222Kommentarer
10296Visninger
AA

7. Beskytter

Mørket faldt meget hurtigt og pludseligt på, i den allerede mørke skov. Seth har mareridt - værre end den nat efter Terras død - han kaster sig rundt i søvne og formår at vække Jose hver eneste nat.

Denne nat lå de begge vågne og så himlen blegne og stjernerne dukke op. Da der dukker en flimrende firkant af lys, op på det mørke hvælv, sætter Seth sig undrende op.

"Hvad er det?" spørger han og peger op på himlen. Jose, som havde haft lukkede øjne, sætter sig også op.

"Det bliver vist hver aften" forklarer han. "Billederne viser, hvem der er blevet dræbt i dag. Se!" Han peger, og et billede af et fint pigeansigt dukker frem. Hun har glat lyst hår, der falder ned over hendes smalle skuldre. Hendes klare blå øjne ulmer af en dyb glød. Ved siden af billedet står der med fed skrift;

Jen Cook

Distrikt 3

"Jen Cook og hendes bror Roger Cook blev trukket sammen til udtrækningen i Distrikt 3" fortæller Jose. "Det må være forfærdeligt at vide, at ens egen bror eller søster skal dø, måske for ens egen hånd."

Et nyt billede dukker op. Først tror Seth, at det er en dreng, men da han læser navnet, går det op for ham, at det er en pige. Hun har meget kort brunt hår, muskuløse kæber og brede skuldre. Hendes navn er Sandra West fra Distrikt 4.

"Det er Douglas Pearsons medsoner. De er skræmmende. Jeg kan godt fortælle dig, at Sandra West ser forfærdelig ud i en kjole!"

Seth skal lige til at spørge Jose, hvorfor han dog har set hende i en kjole, men et nyt billede dukker op. Denni Cumming fra Distrikt 12 har alt for langt, lyst pandehår, der hænger ned i hans øjne.

"Distrikt 12, er det svageste distrikt, siger man. Spillet er kun blevet vundet én gang af 12."

En dreng fra Distrikt syv, ved navn Thomas Neal, dukker op, efterfulgt af en dreng, på omkring Seths alder. Hans navn er Julian Orr og han er fra Distrikt 10. Hans ansigt er hårdt og indelukket - hans øjne lyser af forfærdelige oplevelser.

Det sørgende blik fra Julian Orr, blegner sammen med resten af billedet og himlen bliver igen mørk som før. Seth blinker et par gange for at vende sig til mørket, og vender sig så om mod Jose, for at spørge om det han har villet spørge om alt for længe.

"Hvad er det her?"

"Hvad er hvad?" Jose kigger undrende på ham gennem mørket.

"Ja det her ... Hvad kalder du det ... Spillet?" Jose tænker sig lidt om, men ryster så på hovedet.

"Det kan jeg ikke fortælle dig" hans stemme er sørgende, undvigende. Seth lader emnet passere, da han indser, at det er svært for Jose at snakke om.

"Men godnat så" han lægger sig til rette i træet og prøver at falde i søvn. Han er allerede forberedt på mareridtene, men byder dem ikke velkommen, da søvnen sniger sig ind på ham.

 

 

"Seth ... " en stemme kalder på ham, langt væk fra. "Seth!" Seth roder rundt i drømmeverdenen og kan ikke finde ud af, hvor stemmen kommer fra.

"Seth, vågn op!" Seth kigger op, der hvor det sorte rums loft burde være, vågner med et sæt og sætter sig brat op. Ved siden af ham sidder Jose og holder godt fast i Seth's trøje. Jose's øjne er store og skræmte, og det går op for Seth, at han har haft mareridt igen.

"Undskyld ... " mumler han og tager sig til panden.

"Du skreg" fortæller Jose med lav, skælvende stemme. Seth trækker ham ind til sig, og stryger hans hår.

"Undskyld, Jose" hvisker han ned i drengens hår. Stille begynder Jose at græde. Med en enorm skyldfølelse hængende over sig, som en tung tordensky, bliver Seth ved med at trøste Jose. Tilsidst falder de begge i søvn, med hinanden i armene.

 

 

Da Seth vågner igen, er det endelig blevet morgen. Morgner er noget han er begyndt at se frem til, for det betyder slutningen på hans mareridt, for en stund. Ihvertfald dem, der hjemsøger ham i sovende tilstand.

Stadig sløv efter at være vågnet, kigger han efter Jose. Men han er ikke at se. Seth når ikke engang at bekymre sig, før der lyder skramlen nede fra. Han læner sig ud fra træets grene, og ser Jose på jorden lige under ham, igang med et eller andet.

Seth klatrer stille ned fra træet og stiller sig lige bag Jose, som ikke har opdaget noget.

"Hvad laver du?" spørger han. Det gibber kort i Jose, men han drejer sig hurtigt om med et kæmpe smil.

"Morgenmad!" Nysgerrigt kigger Seth over Jose' skulder. På en flad sten ligger en håndfuld nødder, nogle brune rødder og ret mange bær. Seth nikker anerkendende.

"Henter du ikke resten af dit tørrede kød?" spørger Jose. Da det er hentet, sætter Seth sig i skrædderstilling over for Jose. Med små bidder, tygger de sig igennem det simple måltid. Da den sidste nød er knækket og det sidste bær er sunket, fjerner de alle spor efter deres måltid.

"Jeg henter lige noget mere vand" siger Jose og vinker til Seth med dunkene. Seth vinker tilbage fra sin position bøjet over Jose's taske.

En pludselig lyd af lette, knasende fødder finder hans øregang og han løfter med et sæt hovedet.

Få meter fra ham står en pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...