Hospitalet.

Efter en uheldig episode er Milla og hendes kæreste Nigel endt på hispitalet, Milla med et brækket ben og kraniebrud og Nigel med en brækket rygsøjle.
Tre dage før Milla skal hjem sker der noget frygteligt på hospitalet. En mand kommer ind med tørsten efter hævn på sin datter som lægerne ikke kunne redde. Og Mda Milla bliver indblandet i det finder hun ud af at den datter var pigen hun ahvde delt værelse med. Og hvs du vil kan du følge historien om Millas oplevelse og flgt fra døden.


1Likes
1Kommentarer
401Visninger
AA

1. Prolog.

Når jeg ligger og tænker tilbage, er det ikke altid at jeg kan huske det. Det er som om at min hukommelse har gemt det væk så jeg ikke kan finde episoden. Men når jeg virkelig vil, så husker jeg lidt. Men meget lidt.

Jeg husker Nigel og mig. Vi skulle på skovtur... Eller, skovtur og skovtur. Det var i en skov men på en vinterdag. Nigel havde været så romantisk at låne en trækhest og en vogn. Og der sad vi. Nigel var så smuk. Han havde lange lyse krøller og de smukkeste brune øjne. Han var ikke videre høj men stadigvæk et hovede højere end mig. Han var ikke så muskuløs men stærk og slank. Han mindede mig om en engel.

Ikke i forhold til mig. Jeg var en lille lort, men slidt chokoladebrunt hår der var stridt som halen på hesten. Mine øjne var matte og havde en mudderbrun farve. Jeg var lettere overvægtig men ikke tyk. Man kunne ikke se det på mig på grund af min robuste kropsbygning.

Vi kørte videre og inde i skoven bandt vi hesten til en træ og satte os bagerst i kanen for at spiste. Træerne havde en gråhvid farve, jeg syntes machede rigtig godt til den skumhvide himmel og nøgne grene. Sneen dalede forsigtigt ned og landede ind imellem på min røde næse.

Jeg gav et lille nys fra mig imens Nigel og jeg sad og snakkede om de normale hverdagsting. I ved... Skolen, arbejdet ved siden af, forældrene og pligter. Vi havde så meget tilfælles at det skræmte mig. Da vi besluttede at køre videre skete det. Midt i at jeg fik lyst til at give Nigel et kys. Jeg greb fat i hans hage og han lod tøjlen til hesten glide i et øjeblik. Vores kys var dybt og blidt på en af de mest utænkelige vidunderlige måder. Pludselig kunne jeg mærke at vognen under os blev mere ustabil og at hesten var løbet ind på en sidespor. Vi befandt os midt ude på en frossen sø. Jeg kunne høre isen knage under hesten for hver gang at dens hove ramte og der skete det. Hesten gik igennem isen. Den vrinskede og Nigel prøvede at rive op i tøjlen. men det stoppede ikke hesten. Hesten panikkede og sparkede bagud og slog med hovedet i alle retninger. Og imens den stille sank var vognen stoppet og isen knagede også under den. Inden vognen gik igennem kunne jeg se blodet spræde sig i vandet og snavse til hvide sne til. Hesten måtte havde skåret sig på iskanten. 

Da vognen gik igennem panikkede jeg også. Der var ingen nåde og både Nigel og jeg sad forstenet af skræk indtil det iskolde vand ramte os. Jeg kunne ikke svømme så godt og jeg kunne mærke trykket fra vognen suge mig ned. Jeg følte et slag imod min hånd som jeg ikke kunne bevæge og indså at jeg var kommet for tæt på hesten. Jeg åbnede mine øjne så jeg lige kunne se Nigel. Han var oppe ved overfladen.

Jeg var på vej til at kæmpe mig derop da jeg kunne mærke hestens hov slå imod min pande og jeg besvimede.

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...