Hospitalet.

Efter en uheldig episode er Milla og hendes kæreste Nigel endt på hispitalet, Milla med et brækket ben og kraniebrud og Nigel med en brækket rygsøjle.
Tre dage før Milla skal hjem sker der noget frygteligt på hospitalet. En mand kommer ind med tørsten efter hævn på sin datter som lægerne ikke kunne redde. Og Mda Milla bliver indblandet i det finder hun ud af at den datter var pigen hun ahvde delt værelse med. Og hvs du vil kan du følge historien om Millas oplevelse og flgt fra døden.


1Likes
1Kommentarer
397Visninger
AA

2. Jenella.

Da jeg vågnede var alting meget sløret. De var ikke rigtig noget jeg kunne lide ved denne her situation.

1) Jeg vidste ikke om jeg var i live.

2) Jeg havde kvalme.

3) Nigel...

 

"Shh... Hun vågner!" Hørte jeg. Eller... jeg var ikke sikker...

"Huh?" mumlede jeg og mit syn blev stille mere tydeligt.

Jeg følte en stille prikken i min hånd. Som om at den sov. Men da jeg prøvede at bevæge den, gjorde det mere ondt end når den sov. Jeg gav et uhørligt lille klynk fra mig.

"Hej..." Sagde en kær stemme.

"Hej..." Sagde jeg. Men det gjorde ondt i min kæbe.

Nu så jeg helt klart. Jeg vidste med det samme hvor jeg var. Hospitalet. Hvad var der sket med Nigel? Hvor var han? Og hvad var der sket med mig?

"Vil du sidde lidt op?" Spurgte stemmen igen. Jeg løftede øjenbrynene som svar. Av...?

Jeg kunne mærke at en vibration i den seng jeg lå i og derefter at den hejste mig op. Det gjorde ondt som ind i helvede. Som om at enhver knogle i min krop var knust.

Stemmen lo lidt.

"Det må du undskylde... Du har bare ligget stille i så lang tid at du er lidt stiv." Sagde den. Jeg drejede hovedet en lille smule og så en lille pige, der nok var lidt yngre end mig sidde på sengen ved siden af mig. Hun var vel... 10-11 år? Hun var virkelig kær. Hun havde lang, krøllet næsten helt hvidt hår, smalle og korte læber, kæmpe store grønne øjne og de sødeste røde æblekinder man kunne forestille sig.

"Ja det tør siges... Hvad er der sket? Hvorfor er jeg her?" Spurgte jeg og kiggede ned af mig selv. Wow... Jeg lå med slanger og hele pivtøjet, og en bandage om min højre hånd.

Den lille pige så på mig med store øjne.

"Det er underligt du ikke kan huske det. Den slags tror jeg ikke man glemmer så let."

"Ja jeg har i hvert fald fuldstændig svedt den ud. Ved du noget om det så vær sød at fortælle mig det." Svarede jeg. Hun lagde den chokolademuffin hun sad og gumlede på fra sig og vendte sig over imod mig.

"Okay... Du har brækket din hånd 5 steder, og har fået kraniebrud. Du har ligget i koma i to uger på grund af en par forbindelser i din hjerne der ikke sad ordentligt. Men det er fikset nu." Sagde hun. Jeg måbede. Det hele kom tilbage til mig nu.

"Jamen hesten sparkede kun en gang til min hånd." Svarede jeg.

"Ja men... den havde Modax på. Modax er en slags pigsko til heste. Det var grund til fire af de steder du brækkede hånden. Den sidste gang var der ham der du fulgtes med prøvede at redde dig op af vandet. Jeg ved ikke helt hvad der skete, men jeg gætter på at isen låste sig fast om hans ryg og din hånd fordi at han har brækket ryggen." Sagde hun og tog en slurk af en cola.

Panikken greb mig. Nigel!

"Hvad skete der med ham?!" Spurgte jeg lidt for hurtigt.

"Rolig nu... Han har det fint. Du må snakke med ham om det..." Sagde hun.

"Du ved meget af en på din alder at værre." Sagde jeg. Hun trak på skuldrene. 

"Ja... Jeg er faktisk kun 11½. Men jeg har bare været her ret længe så..." Sagde hun.

"Hvorfor?" Spurgte jeg. Jeg fortrød straks. Hun så ikke ud til at tage sig af det.

"Jeg har haft det der hedder 'Wilms Svulst' siden jeg var 8 år gammel. Den er ret svær at fjerne så... Jeg dør nok af det." Sagde hun. Hun virkede rolig. Jeg sank en klump.

"Jeg heder Milla. Hvad hedder du?"

"Jenella." Svarede hun og smilede med sine kridhvide tænder. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...