Kærlighed og Tour lotteri - 1D

18årige Vanessa er en helt ordinær pige, indtil hun deltager i drengene fra One Directions lotteri. Drengene har besluttet sig for, at pifte deres kommende tour op ved at lave et lotteri, inden de tager af sted. De to vindere af lotteriet får chancen for, at bo og rejse med drengene igennem hele deres tour. Vanessas liv vendes på hovedet, da hun ender med at blive en af vinderne, og hun kommer ud for sit livs største rejse.

9Likes
10Kommentarer
1407Visninger
AA

3. Kapitel 3.

"You never get a second chance to make a first impression"

 

Da jeg åbnede døren, blev jeg mødt af et lyst rum. I en kæmpe stor lysebrun sofa sad fem, ufattelig kønne drenge. I en anden sofa, magen til den før, sad en lyshåret pige, som måtte være den anden vinder. De vendte alle sammen deres hoveder imod mig, og jeg fik et koldt blik af pigen. Hun havde sikkert nydt tiden alene med drengene, og nu kom jeg her og ødelagde det for hende. Jeg følte at jeg skrumpede mindst 10 centimer under hendes blik.

”Hey” kom det fra en dreng med lysebrunt hår. Det måtte være ham der hed Liam?

”Hej, jeg er Vanessa” jeg prøvede at sende mit mest venlige smil og gik et skridt frem, for at sætte mig i sofaen hos de andre. Jeg prøvede at gå lidt elegant, det var jo trods alt, ikke verdens grimmeste drenge jeg stod overfor. Jeg ødelagde dog det hele ved, at gå direkte ind i et lille åndssvagt bord. Jeg snublede og landede direkte på min røv.

Flot førstehånds indtryk Nessa! Jeg klaskede mig selv i hovedet og drengene kiggede overrasket på mig. Skete det her ikke kun for folk i film? Det var tydeligt og se at de alle sammen holdt deres grin inde. Pigen kiggede bare forarget på mig. Jeg rejste mig hurtigt op og satte mig forlegent i sofaen.

”Ved du hvem vi er, eller skal du bruge en navnerunde?” spurgte ham jeg mente måtte være Liam. Jeg kunne vel umuligt gøre det værre, end det allerede var? Jeg sukkede og kiggede så over på måske-Liam. ”Du må være Liam, ikke? Ham der synger starten på næsten hver sang” han kiggede ned i gulvet og nikkede så. Én rigtig! Fire tilbage.

”Gæt mig! Gæt mig!” råbte en dreng med mørkebrunt hår. Jeg vendte hovedet mod ham, og studerede hans tøj. Sejler tøj for alle pengene! ”Louis! Helt klart Louis”. Han satte sine arme over kors og begyndte at surmule ”det var ikke meningen at du skulle gætte rigtigt”.

”Harry med krøllerne” sagde jeg og kiggede på Harry. Jeg kunne egentlig kun genkende ham fra sladderbladene, hvor han var sammen med den lidt ældre dame, Caroline Flack. Han nikkede og sendte mig et charmerende smil.

”Zayn” mumlede jeg og pegede på den sorthårede fyr. Jeg vidste ikke meget om ham? Så der var ikke meget at sige der. Han nikkede til mig og sendte mig noget i stil med et smil.

”… Og Niall”. Jeg var tæt på at sige et eller andet i nærheden af ’ham med skæve tænder’, ’ham som folk siger inden selvtillid har’ eller ’ham den irske dreng’. Men da jeg kiggede i hans øjne, kunne jeg ikke få et ord ud. Hvis det var ham uden selvtillid, så fattede jeg ikke hvorfor. Han var virkelig smuk! Hvis alle i Irland så sådan ud ville jeg gerne derhen. Jeg prøvede at sende ham mit pæneste smil, men han sad bare og stirrede på mig.

Havde jeg et eller andet i mit ansigt? Måske var der et rødt mærke fra da jeg slog mig selv. Eller også syntes han at jeg var latterlig – åh gud, please sig at jeg har noget i ansigtet!

”Reager, Mate!” råbte Louis og kastede en papirkugle på Niall, så han vågnede op. Niall kiggede på mig og sendte mig det sødeste smil, som viste et par skæve tænder.

Jeg kom pludselig i tanke om at pigen, som jeg faktisk sad ved siden af, også var der. ”Hvad hedder du?” spurgte jeg og smilede til hende. Måske kunne man komme igennem hendes kolde facade. - Hvis det da var en facade.

Hun vendte sit hoved hen mod mig. ”Grace” svarede hun tomt og vendte hovedet væk igen. Og hende skulle jeg bo med. Skønt!

Efter at vi havde brugt lidt længere tid på at lære hinanden at kende, afbrød Louis.

”Okay Darlings. Eftersom at vi ikke rigtig har styr på andet end, at vi skal på tour sammen om to uger, så for i al praktisk information i løbet af de kommende dage.” Vi grinede alle sammen, og bagefter sad de andre bare og snakkede lidt.

Jeg var kun halvt med i samtalen, for jeg sad og undrede mig over, hvorfor Niall så ofte bare sad og stirrede på mig. Jeg begyndte desværre at holde mere og mere fast i teori to, han måtte virkelig synes at jeg var latterlig efter mit stunt.

”Nå, men vi må hellere afslutte. Vi skal ordne nogle ting inden touren og sådan” sagde Liam med et lidt undskyldende tonefald. Vi rejste os alle sammen op og begyndte at sige farvel.

Selvom at det var koldt udenfor, var det skønt at komme ud fra det indelukkede rum. Jeg begyndte at lede efter et busstoppested. Jeg orkede virkelig ikke at gå hjem. ”Vanessa!” jeg vendte mig om, og blev overrasket da jeg så Niall stå lige foran mig.

”Eh har vi ikke lige sagt farvel?” spurgte jeg og kom til at fnise. Jeg følte hvordan mit hjerte begyndte at banke, og en hel kærlighedsscene udspillede sig inde i mit hoved. Hvor tøset! Niall trak på skuldrene ”Jeg tænkte bare på om jeg kunne få dit nummer? Det ville være ret praktisk”.

”Praktisk? ” spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. Fedt, praktisk har lige ødelagt min indre forestilling. ”Jeg har allerede givet mig nummer, nede ved ham der receptionsmanden” forklarede jeg. Hvad skete der for at jeg ikke bare gav ham det?

Han fik røde kinder og åbnede munden for at sige noget, men lukkede den hurtigt igen. Jeg kiggede opmuntrende på ham, og havde faktisk en okay fornemmelse i maven. ”Vanessa, jeg synes at du virker sød, og jeg kunne godt tænke mig dit nummer” mumlede han og hans kinder blev endnu mere røde.

Da jeg havde givet ham mit nummer, gav han mig et kram og forsvandt tilbage imod bygningen igen. Heldigvis kom min bus lige efter og jeg steg ind.

Hvis jeg var heldig, syntes Niall ikke at jeg var så latterlig, som jeg havde troet han gjorde. Hvorfor tænkte jeg overhovedet så meget på hvad Niall mente om mig? Vanessa tag dig sammen! Jeg måtte hjem og fortælle Amelia om mit fantastiske førstehånds indtryk.

 

Okay, jeg er ikke så stolt af det her kapitel. Jeg havde egentlig håbet at jeg kunne gøre det lidt spændende. Men jeg håber at i gider at læse det alligevel! Tusind tak til dem der følger med! :-D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...