Kærlighed og Tour lotteri - 1D

18årige Vanessa er en helt ordinær pige, indtil hun deltager i drengene fra One Directions lotteri. Drengene har besluttet sig for, at pifte deres kommende tour op ved at lave et lotteri, inden de tager af sted. De to vindere af lotteriet får chancen for, at bo og rejse med drengene igennem hele deres tour. Vanessas liv vendes på hovedet, da hun ender med at blive en af vinderne, og hun kommer ud for sit livs største rejse.

9Likes
10Kommentarer
1417Visninger
AA

2. Kapitel 2.

"There are big ships and small ships.  But the best ship of all is friendship."

 

Jeg ville sådan ønske, at jeg var vågnet til lyden af fuglesang og med solstråler der kærtegnede mit ansigt. I stedet vågnede jeg ved at Amelia trampede på min sovende krop. "Hvad har du gang i?!" halvskreg jeg og satte mig hurtigt op. "Jeg ville bare vække dig inden de udtrak vinderne" hun havde puttet sin uskyldige stemme på, som gjorde det så svært at være sur på hende. "Hvornår er det da?" mumlede jeg træt og rejste mig op for at lige strække min krop, Amelia kiggede på hendes ur "1 minut!" råbte hun og vi spænede ind i stuen.

Jeg fandt hurtigt mit lod på køkkenbordet og vi vendte hovederne mod fjernsynet. ”Øjeblikket som der er blevet ventet på. Det første nummer er…” ”Oh my god! de trækker tiden ud som om det var afstemningen i et reality show!” udbrød Amelia og begyndte at surmule ”... 81” jeg kiggede hurtigt ned på mit lod, nej det var ikke mig. Amelia rev hurtigt mit lod fra mig ”crap” mumlede hun og lagde det i min hånd igen. ”Næste nummer er…” jeg trommede utålmodigt med fingrene på bordet ”… 5716! tillykke til vinderne! I skal møde op på følgende adresse…” Jeg afbrød manden der talte i fjernsynet ”Amelia det blev ikke mig” hun tyssede på mig og vendte sig først mod mig, da hun havde fået det hele med.

”Undskyld, hvad sagde du?” hun blev ved med at smile stort og jeg forstod det ikke helt. Ikke for at lyde helt mig-mig-mig-agtig, men kunne hun ikke have en smule ondt af mig? ”Jeg ved godt at du ikke kunne lide dem, men giv mig lidt medlidenhed, for det blev ikke mig”. Jeg kastede mig ned i sofaen og tog en pude foran mit ansigt. Så mange piger havde været med til at deltage, så det var da klart at det ikke blev mig. Utroligt at jeg havde narret mig selv til at tro det.

”Nej, det gjorde det ikke, for det blev mig” jublede Amelia og klappede i sine små hænder. Jeg fjernede puden og så hende stå og danse en sejers dans. ”Ville du med?” det undrede mig at hun havde deltaget, når hun ikke engang brød sig om deres musik, på den anden side, det gjorde jeg vel heller ikke. ”Nej sgu da?” hun stoppede brat sin dans og kiggede forvirret på mig ”Hvem tror du lige jeg er? Jeg købte den til dig!”. Jeg kiggede overrasket på hende, havde hun seriøst købt et ekstra lod for min skyld? ”Virkelig, den er til dig” bekræftede hun, som om at hun kunne læse mine tanker.

”Vil du af med mig eller sådan noget?” spurgte jeg grinende og puffede til hende, hun rystede voldsomt på hovedet. ”Jeg er måske lidt træt af, at se dig komme hjem og være utilfreds med dit liv hver dag. Men egentlig er det bare fordi at jeg vil gøre dig glad” hun fik en smule røde kinder, og jeg sprang hen og gav hende et stort kram. ”Du er den bedste” mumlede jeg og kyssede hendes kind en million gange. ”Okay! Okay! Stop! Alt for meget kærlighed” råbte Amelia grinende og skubbede mig væk igen.

Amelia fortalte mig hvor jeg skulle gå hen for at vise vinderloddet og en time senere stod jeg inde i den store og gamle bygning. En høj mand kom hen til mig ”Må jeg se dit lod?”. Jeg nikkede og rakte ham det. Han tog imod loddet og studerede det grundigt ”Vi skal jo tjekke om det er ægte”. Til sidst nikkede han og gjorde tegn til at jeg skulle følge med ham. Han gik om bag sin skranke og ledte efter noget i sine skuffer. ”Du skal lige udfylde det her” han lagde en kuglepen og et stykke papir, hvor man skulle udfylde forskellige personlige oplysninger, på skranken. Jeg tog imod det, klikkede kuglepennen og lod den flyve rundt over papiret.

Da jeg afleverede papiret igen, underskrev han nogle ting, og rakte mig et lille kort med en rem. ”Her, tag det her på. Så går du op af trappen til venstre derovre, og ind ad døren længst henne” sagde han hurtigt og pegede hen mod en lang hvid trappe. ”Hvad skal jeg der? Og hvad er det her for et kort?” spurgte jeg og tog hurtigt remmen om halsen. ”One Direction sidder allerede med den anden vinder. De venter på dig. Kortet er lidt ligesom et backstagepas, så de ved at det virkelig er dig som skal derind”. Jeg skulle til at spørge ham om noget, men han viftede mig bare væk.

Skulle jeg møde One Direction lige nu? Godt nok var jeg ikke en af deres fans, men jeg ville da gerne have gjort noget ud af mig selv. Jeg kiggede ned af min krop. Jeg havde taget et par lyseblå, højtaljede jeans på, og bagefter havde jeg bare smidt en stor, hvid striktrøje over hovedet. Mit hår hang trist ned af min ryg og jeg så bare langt fra godt ud.

Jeg fandt hurtigt et toilet og kiggede mig selv i spejlet. Jeg satte mine hænder på vasken og studerede mig selv. ”Hvordan gør vi så det her?” mumlede jeg og ledte efter et par hårnåle i min taske. Jeg flettede noget af mit forreste hår og satte det nogenlunde pænt og puttede derefter min trøje ned i mine bukser så den posede lidt. Det var i hvert fald bedre. Jeg lagde hurtigt lidt ekstra mascara på mine vipper, og endte så igen med at kigge på mig selv i spejlet. ”Du er god nok, og hvis de ikke kan lide så fuck dem” Åh gud, snakkede jeg lige til mig selv?

Jeg gik ud fra toilettet og gik den vej som manden bag skranken havde sagt. Jeg viste mit kort til en bodyguard lignende mand og han lod mig komme forbi. Da jeg kom til døren kunne jeg svagt høre lyden af nogle der grinede. Jeg havde hørt at de drenge skulle være rigtig godt selskab og rigtig sjove. Jeg tog en dyb indånding og trak ned i håndtaget. Okay, nu skulle jeg møde One Direction.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...