Famous Love 3 ♪ Justin Bieber

"Stella, jeg tror det er bedst vi holder en pause." Det var de sidste ord Stella hørte inden Justin tog på tourne. Følg med, og find ud af om Justin og Stella nogensinde får andet end et on and off forhold. (Tjek Simones trailer)

106Likes
198Kommentarer
13757Visninger
AA

20. Stella's synsvinkel

En underlig fornemmelse af tomhed vækkede mig midt om natten. Jeg så forvirret rundt, og opdagede til min overraskelse Justin, ikke lå ved siden af mig. Jeg gabte kort, og så lidt rundt i et lille håb om at få øje på ham. Men nej. Hvor var han henne? Efter at have ligget lidt, tog jeg mig sammen og rejste mig fra sengen. Det tog godt nok lidt tid, men det var også midt om natten. Dynen blev jeg nødt til at have rundt om mig, ellers ville jeg da fryse ihjel. Det kender i vel, at man vågner om natten og fryser som en sindssyg. Jeg gik hen og åbnede døren til det lille bitte værelse, og det eneste der mødte mine øjne var bare, mørke.

Jeg løftede svagt det ene øjenbryn. Hvor pokker var han? Jeg håbede virkelig ikke han var hoppet af bussen eller noget. Stop det Stella, hvorfor skulle han også gøre det. Pludselig så jeg noget lys fra en mobil oppe ved buschaufføren Harold. Det kunne ikke være Harold da han ligesom kørte bussen, så jeg regnede ud at der var stor sandsynlighed for, det kunne være Justin. Jeg gik derop, og jeg havde ret. Der sad Justin. Med sit blik begravet ned i hans iPhone indtil han hørte mig. Eller nok mere mine fodtrin.

"Hey beautiful," sagde han stille. Han lød træt, men klokken var jo også... Ja hvad var den egentlig? "Hej," svarede jeg ham, og satte mig ved siden af. "Hvorfor sidder du her?" Jeg så på ham med et svagt forvirret blik, som han gengældte med et charmerende smil. "Jeg kunne ikke sove. Og så plejer jeg at sætte mig herop til Harold." Jeg nikkede, og så ud af den store forrude. "Hvad med dig. Hvad laver du her?" Hans stemme fik mig til at kigge på ham igen, og sende ham et lille smil. ".. Jeg mærkede du ikke var der."

Først da jeg sagde det opdagede jeg hvor dumt og klamt det egentlig lød. Og Justin må nok have tænkt det samme for han begyndte at grine. Okay, ikke sådan et kæmpe grin som kunne høres helt i L.A, men bare et normalt stille grin. "Okay, det lyder -" "- Lamt," afbrød jeg ham med begge øjenbryn løftet. Han lagde hovedet på skrå, og bevægede hovedet tættere på mit. "Jeg ville have sagt sødt." Han kyssede mig blidt på læberne, og jeg kunne tydeligt mærke et lille smil på hans egne læber. Så sjovt var det vel heller ikke, vel?

Jeg nåede lige at gengælde kysset inden han trak sig væk. "Jeg elsker dig," smilede jeg til ham. "Jeg elsker dig mere." Han gav mig en masse små kys på mine læber, og i mundvigen. Noget af det, jeg elskede han gjorde. "Umuligt," grinede jeg hæst. Men han nikkede bare, og lagde armen om mig. "Jo Stells. Det er muligt." Jeg mærkede en varme brede sig fra top til tå, og jeg begyndte dermed også at rødme. "Jeg elsker når du rødmer." Han gav mig endnu et kort blidt kys på munden. "Jeg elsker når du smiler." Endnu et kys. Vores ansigter var rigtig tæt på hinanden, så det var ikke noget med at han skulle anstrenge sig, når han hele tiden kyssede mig. "Jeg elsker at se ind i dine øjne." Kys. "Jeg elsker dit nye blonde hår." Kys. "Jeg elsker at vågne op til dig om morgnen." Kys. "Jeg elsker din besættelse af sneakers. Dine smukke læber, som jeg helt klart elsker at kysse. Jeg elsker at du hader at blive kaldt Baby S. Jeg elsker når du er i godt humør. Jeg elsker dig endda når du er i dårligt humør."

Please Justin, stop inden jeg dør af rødmen. "Men det jeg elsker allermest. Er at ligegyldig hvor mange gange vi bliver uvenner, eller hvor mange gange vi går fra hinanden. Så finder vi sammen igen," afsluttede han. Gud, jeg var jo lige ved at få tårer i øjnene. Hans ord, fik mig til at bide mig vagt i underlæben, og rødme ekstremt kraftigt. Bare den måde han sagde det på. Den stille, charmerende (men ikke for charmør agtigt) måde han sagde det på, var bare alt for perfekt. "Du har nok ret," grinede jeg hæst, og så ham direkte i øjnene. Han rynkede panden og så en smule forvirret ud. "Det er nok muligt at du elsker mig mere," smilede jeg. Han åndede lettet op, hvorfor vidste jeg ikke helt, men han tog min hånd og flettede vores fingre. "Selvfølgelig er det det."

__________________________________________________________________________________

Hey guys. Jeg beklager virkelig meget ventetiden, som endnu en gang fandt sted. Sandheden er at i modsætning til min smukke veninde Simone, så har jeg nærmest kun tid til at skrive i weekenderne. Og det er for det meste kun hver anden weekend. Jeg prøver virkelig at få skrevet, men så bliver jeg distraheret af noget andet. Håber bare i nød dette kapitel, selvom det blev en smule kort (synes jeg selv)

Much love, Ida. <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...