Famous Love 3 ♪ Justin Bieber

"Stella, jeg tror det er bedst vi holder en pause." Det var de sidste ord Stella hørte inden Justin tog på tourne. Følg med, og find ud af om Justin og Stella nogensinde får andet end et on and off forhold. (Tjek Simones trailer)

106Likes
198Kommentarer
13770Visninger
AA

19. Justin's synsvinkel

”Justiiin.. Det er mig Stella,” Jeg genkendte med det samme stemmen, og én ting var sikkert. Det var ikke Stella. Men Alfredo som prøvede at vække mig.

”Skrid Alfredo!” mumlede jeg ned i puden, og prøvede at lukke hans stemme ude. Den var altid irriterende fra morgenstunden af. For der var hans stemme så høj, og skinger.

”Justin, stå nu op. Stella snakker i telefon, så hun er slet ikke sjov at være sammen med!” brokkede han sig, og kastede sig højst sandsynligt i sengen, for den hoppede i hvert fald en del. Jeg sagde en irriteret lyd, og slog ud efter ham. Han hylede som en hund. Jeg grinte kort, og løftede hovedet for at se på ham. Han lå, som gættet, i sengen og kiggede på mig med hundeøjne.

”Gå dog ud, så jeg kan gøre mig klar.” sagde jeg, og gabte. Alfredo gik ud, og jeg rejste mig fra sengen. Jeg strakte mig, og luntede ud på badeværelset. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og lavede en underlig grimasse. Jeg så virkelig træt ud. Jeg tændte vandet til bruseren, og smed mine underbukser hen i vasketøjskurven. Jeg trådte ind under det varme vand, og nød at blive ren, og opfrisket.

”Justin?” Jeg genkendte med det samme Stellas stemme, selvom hun var inde på værelset. ”Ja?” råbte jeg tilbage.

”Jeg skal tisse. Er det okay, at jeg lige kommer ind?” råbte hun. Jeg grinte kort. Typisk. Vi burde faktisk anskaffe os et toilet mere, til bussen. Der var kun ét, og det var langt fra nok.

”Ja ja, du kommer bare!” råbte jeg. Jeg hørte døren blive åbnet, så jeg regnede med at det var Stella. Alt andet ville også være underligt.

”Stella, jeg tænkte på noget,” startede jeg, for at vente på hendes reaktion. ”Hvad tænkte du på, babe?” spurgte hun. Vandhanen begyndte at løbe, hvilket gjorde vandet helt koldt.

”STELLA SLUK VANDHANEN! VANDET ER HELT KOLDT!” skreg jeg forskrækket, og kort efter blev vandet varmt igen. Stella grinte, hvilket også fik mig til at grine. Mest fordi hendes grin var så sødt, men også fordi det var ret komisk at jeg havde skreget som en pige.

”Men jeg har fri i dag, så jeg tænkte at vi måske kunne tage en tur i byen, og kigge os lidt omkring?” foreslog jeg. Jeg slukkede for vandet, da jeg var færdig.

”Det lyder hyggeligt. Skal vi så bare gøre det, når du har fået tøj på?” spurgte hun. Jeg nikkede, men kom i tanke om at hun ikke kunne se det, fordi badeforhænget var i vejen.

”Ja,” svarede jeg. ”Okay så. Så venter jeg bare med Alfredo,” sagde hun, og kort efter var jeg alene på badeværelset. Jeg steg ud af brusekabinen, og tørrede mig med et håndklæde. Jeg viklede håndklædet rundt om min underdel, og gik ud på Stellas og mit værelse. Som faktisk kun var mit. Men i denne uge, også Stellas.

Det var super varmt i dag, så jeg fandt et par sorte shorts, en hvid tank top, og en sort kasket. Jeg tog boxers på, og bagefter det tøj jeg havde fundet frem. Jeg føntørrede mit hår, og satte det bagefter op, med voks. Jeg tog min iPhone ud af opladeren, og stak den i lommen, efter at have skrevet til Scooter at mig og Stella tog i byen, og at vi lånte bilen.

Jeg gik bagefter ud i stuen, hvor Alfredo og Stella sad og sludrede sammen. Som to sindssyge piger. Bogstaveligtalt. De snakkede i munden op hinanden, den ene højere end den anden.

”Hvad så tøser?” sagde jeg, og satte mig på stuebordet. Alfredo så fornærmet på mig, hvilket fik mit til at række tunge til ham. Stella grinte kort, og rejste sig op.

”Vi smutter nu,” sagde jeg til Alfredo. Han nikkede kort, og mumlede et eller andet med, at han ønskede os en god tur. Men han var pludselig helt hypnotiseret af noget i fjernsynet.

**

”OMG! DET ER JUSTIN BIBER OG STELLA HUDGENS!” Here we go again. For tredje gang på vores rund tur, var vi blevet opdaget, og endnu engang var en hob af fans på vej imod os. Ikke nok med paparazzierne som var efter os, nu skulle jeg igen til at skrive autografer. Det havde virkelig påvirket mit humør meget negativt.

”Forhelvede,” mumlede jeg irriteret. Stella grinte. ”Bare skriv de autografer. Jeg venter på den café, og så spiser vi noget frokost,” mumlede hun i mit øre, og pegede på en café på den anden side af gaden. Jeg nikkede, og kyssede hende kort på munden, inden hun forsvandt. Jeg vendte mig om imod fansene, og sendte dem et stort smil. Heldigvis var der ikke så mange den her gang.

**

”Endelig,” mumlede jeg, og satte mig på stolen overfor Stella. Hun kiggede grinene op, og lagde hendes iPhone væk, så hun havde alt hende opmærksomhed på mig.

”Jeg håber ikke at det gør noget, at jeg bestilte lasagne til dig?” Jeg rystede hurtigt på hovedet. ”Slet ikke. Jeg er vildt sulten!” forsikrede jeg hende om.

”Godt nok,” svarede hun, og smilte til mig. Jeg skyndte mig at smile igen, da min mobil brummede. Jeg tog den op af lommen, og kiggede på den. Det var Scooter der skrev. Jeg åbnede beskeden, men lagde hurtigt mobilen væk, da det bare var noget med nogle koncerter, som jeg altid kunne læse senere.

”Hvilken farve skal vi have på til VMA? Jeg tænkte på rød, hvid eller sort.” Jeg grinte kort af hende. ”Du er hurtigt!” sagde jeg til hende. Hun trak på skulderende og så ventende på mig.

”Jeg foretrækker hvid. Det ser godt ud på os begge,” sagde jeg så. Hun skød et øjenbryn i vejret, og jeg så forvirret på hende. ”SelvgladType.com” mumlede hun. Jeg grinte kort, og trak på skulderende.

”Den vane havde jeg også engang,” sagde jeg. Hun sendte mig en forvirret grimasse. Måske skulle jeg også have fortalt hende hvad jeg mente.

”Den der EtEllerAndet.com noget,” forklarede jeg. Hun grinte kort. ”Den vane får alle på et tidspunkt. Det er dog tredje gang jeg har den,” sagde hun. Jeg grinte kort. Det måtte vel være min vane. At grine kort. Det gør jeg altid. Det er faktisk længe siden jeg har haft et ordentligt grineflip. Det var simpelthen for dårligt, nu jeg tænker over det.

”Hvad tænker du på?” Jeg kiggede op på Stella, og lagde først dér mærke til at der stod en tallerken foran mig. Jeg måtte have tænkt i lang tid.

”At det er lang tid siden jeg har haft grineflip,” Hun så sjovt på mig, og jeg rystede på hovedet, for at bede hende om at glemme det.

”Hvornår har du koncert igen?” spurgte hun. Tanken om en koncert gjorde mig glad. Jeg elskede virkelig at være på tour. Det var det bedste i verden. Udover Stella. Hun var nummer et. Det var klart.

”I morgen aften. Vi kører videre senere i dag. Så vi har ikke så meget tid tilbage her,” forklarede jeg. Hun nikkede kort.

”Så lad os nyde, at vi endelig er alene,” sagde hun. ”Udover de paparazzier som er lige derude, og tager billeder af os,” tilføjede jeg. Hun grinte, og nikkede.

”Dem ignorerer vi bare.”

**

”Babeeeee!” råbte jeg tiggende. Stella stod få sekunder efter i døren, og kiggede nysgerrigt på mig.

”Lig sammen med mig,” mumlede jeg træt. Hun grinte kort, og rullede øjne af mig. ”Jeg spiller lige kort med de andre,” sagde hun. Jeg rystede på hovedet.

”Ikke længere,” Jeg rakte min arme ud efter hende, og smilte tilfreds, da hun kom over imod mig. Jeg havde vundet. Hun satte sig oven på min mave, og lod mig kramme hende. Jeg elskede at kramme hende. Hun duftede sødt.

”Stella, vi er.. Nå.. Jeg går bare igen,” Scooters stemme forsvandt hurtigt ud af værelset, og da han var ude begyndte både mig og Stella at grine.

”Akavet,” mumlede jeg. Stella nikkede, og plantede et kys på min hals.

---------------------------------------------

Okay, her for tiden giver jeg kun meningsløse kapitler til folk. Præcis som dette xb Well, jeg håber ikke at det blev for underligt. Men jeg har så mange mavesmerter, at jeg ikke tænker andet end underlige tanker. Som denne her besked xb

- Jeg håber I nød kapitlet.

- Simone! xxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...