Famous Love 3 ♪ Justin Bieber

"Stella, jeg tror det er bedst vi holder en pause." Det var de sidste ord Stella hørte inden Justin tog på tourne. Følg med, og find ud af om Justin og Stella nogensinde får andet end et on and off forhold. (Tjek Simones trailer)

106Likes
198Kommentarer
13911Visninger
AA

17. Justin's synsvinkel

Jeg så mig forvirret omkring. Stedet var ukendt for mig, og jeg havde ingen anelse om hvor jeg befandt mig henne. Og det gjorde mig utilpas. Men jeg var næsten sikker på at jeg var på et stadion af en slags. På en gang. Lidt ligesom backstage til mine koncerter.

”Justin!”

Jeg vendte mig forvirret rundt, og så en sort skikkelse runde hjørnet, på den lange gang jeg stod på. Skyggen skræmte mig, og jeg havde lyst til at løbe skrigene væk fra den. Eller næsten. Det var måske lidt overdrevet. Men det der overraskede mig mest var, at mine ben satte i løb efter skikkelsen. Jeg løb i et hurtigt tempo, og før jeg vidste af det, stod Stella foran mig.

”Stella?”

”Hej Justin,”

Hendes stemme var meget forførende, og på en underlig måde, fik hun mig helt tæt på hende. Jeg ville træde lidt tilbage, men mine ben var som limet fast til jorden.

”Jeg har ventet på dig,” sagde hun stille, og smilede frækt.

Jeg så forvirret på hende, og forventede straks en forklaring. Ventet på mig? Hvordan det?

”Jeg er kommet for at fortælle dig noget,” forklarede hun langsomt. Tempoet i hendes stemme, gjorde mig utålmodig. Jeg ville have mere at vide. Så at hun talte i så små afsnit irriterede mig også.

”Fortælle mig hvad? Stella hvor er vi?”

Hendes latter fyldte mine ører, og hun lod drillende en hånd glide ned over min brystkasse, og hele vejen ned over maven. Og lige før mine bukser startede stoppede hun sin hånd. Men hun lod den ligge.

”Det er lige meget hvor vi er Justin. Det vigtige er, hvad vi laver her.”

Alle de ting hun sagde, hang slet ikke sammen i mit hoved. Jeg ville gerne væk. For en gangs skyld, ønskede jeg at Scooter kom og afbrød. Men det gjorde han ikke.

”Hvad laver vi så her?” spurgte jeg forsigtigt.

Hun grinte en lidt ond latter, inden hendes øjne blev helt mørke.

”Jeg er kommet for at fortælle dig noget, søde..” Endnu engang kørte hendes hånd drillende på min mave, og fik mig til at spænde i musklerne.

”Det her er sidste chance du får hos mig, Justin. Hvis vi ikke ordner vores forhold denne gang, er det slut. For evigt. Hvis du ikke er klar til at have et seriøst forhold, skal jeg ikke sidde derhjemme, og vente på at du er parat. Det er livet simpelthen for kort til. Så nu må du kæmpe. Ellers mister du mig.”

Jeg nåede dårligt nok at høre hvad Stella sagde, før det var min mor der stod foran mig. Hendes øjne var mørke og ondskabsfulde – præcis som Stellas havde været. Dog kunne jeg stadig ane hendes moderlige øjne bag ondskaben.

”Du hørte hende, Justin. Det er nu eller aldrig. Du elsker Stella, og hvis du lod hende gå, ved jeg, som din mor, at du ikke ville kunne tilgive dig selv. Du elsker hende for højt,”

Jeg sank en klump. Hvad gik det her ud på?

”Du ved vi har ret Justin. Orden det med mig, og du vil være lykkelig igen. Det ved du jo. Det æder dig op indefra, at vi er uvenner. Du har bare ikke indset det, fordi du fokuserer på dine Beliebers, og skubber mig til side. Tænk på dig selv, Justin. Tænk på dit heldbred. Du har det bedre med mig.”

Nu stod både Stella og mor foran mig. De snakkede så lokkende, og jeg forstod stadig ikke meningen ved det her.

Pludselig ændrede deres øjne sig, fra onde, til dem jeg kunne genkende. Stella havde helt nyt tøj på. En fin sommerkjole, og hun smilede stort til mig. Og jeg smilede igen. Men det var som om hun ikke var der i virkeligheden mere. Min mor grinte, og rakte ud efter min hånd, med mit yndlingsmil. Lige som vores hænder rørte hinanden, lod der et brag, og langsomt blev de mere og mere slørede for mig.

”VENT!”

Jeg skulle til at råbe mere, da en ukendt mandestemme snakkede bag mig.

”Vælg det bedste for dig selv, Justin. Gør det..”

Jeg satte mig op med et set. Sveden piblede ned af panden på mig, og mit hår klæbede sig til mit hoved. Jeg kiggede forvirret rundt, lettet over at det hele bare havde været en besynderlig drøm. Men den havde et budskab, det var jeg sikker på. Men pludselig virkede drømmen så fjern.

Min dør blev nærmest sparket op, og en smilende Alfredo kom ind, men da han så jeg var vågen blegnede hans smil.

”Nå.. du er vågen. Jeg ville ellers have drillet dig,” sagde han ,med et let skuldertræk. Jeg rystede på hovedet af ham.

”Hvor er de andre henne?” spurgte jeg, da jeg lod mærke til at der var helt stille i bussen. Og det plejede der ikke at være.

”De er over i arenaen. Og Scooter er i lufthavnen for at hente Stella. Så få hellere noget tøj på.”

”Selvfølgelig! Det hele giver mening nu!” sagde jeg højt, og sukkede af mig selv. Alfredo så sjovt på mig, og forstod sikkert ingenting. Men det var lige meget. Drømmen havde fortalt mig noget. Som om Stella var krøbet hen til mig, i mine drømme, for at give mig en ledetråd, til hvad der skulle gøres i det næste stykke tid. Jeg skulle fixe vores forhold, for ellers mistede jeg hende for alvor. Det var dét det hele havde gået ud på.

Nu skulle mig og Stella officielt blive et par igen. Stella kunne ikke blive ved med at vente, på jeg tog en beslutning. Så enkelt var det. Og jeg ved ikke hvorfor det først var gået op for mig nu!

”Alfredo, min drøm har besluttet sig!” sagde jeg overrasket. Han så endnu sjovere på mig, og lignede en der kunne bruge en forklaring. Men det var der ikke tid til. Nu skulle der planlægges. Jeg skulle vinde hende tilbage med storm! Og det skulle planlægges snart. Og gerne inden Scooter og Stella kom fra lufthavnen.

”Gå lige ud tak. Jeg har vigtige ting, at tage mig til!” sagde jeg stresset, og sprang op af sengen. Jeg stressede mig selv, uden grund. Stella kunne jo lide mig, for den jeg var. Jeg skulle ikke charmere bukserne af hende. Eller skulle jeg?

Nej!

Jeg stoppede min stressen, og Alfredo gloede bare stadig på mig.

”Ved du hvad? Glem alt jeg lige har sagt,” sagde jeg, og grinte kort. Alfredo nikkede, og forlod værelset. Og jeg gjorde mig klar, da jeg jo ikke kunne gå rundt i boxers når Stella ankom.

Netop som jeg blev færdig, var det som om tiden gik i stå, da en bekendt stemme fyldte bussen.

”Justin! Vi er tilbage, kom ud og hils på Stella!”

 

_____________________________________________

Wow, sikke et besynderligt kapitel! Men dem skal der jo også være plads til.

Jeg har skrevet dette kapitel om, en masse gange, og jeg håber ikke at det blev for dårligt, eller underligt til jer.

Well, smid gerne en kommentar om historie, og hvad I tror der sker med Jella(Justin og Stella) nu:-)

- Simone. Xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...